Så har Evercool taget fat i en mere alternativ løsning på at få et godt airflow i kabinettet! Ja, det kan selv bruges i kabinetter, der ikke har blæsermuligheder i fronten!
Denne gang er der tale om en turbineblæser. Man har set det før til fx blæsere i hjemmet om sommeren og sikkert også på hardwaresiden, men effekt giver det da - taler af erfaring, da jeg selv bruger en ret vild turbineblæser til at blæse direkte på mit testsetup under større overclockingsprojekter.
Evercool's system hedder Cross Flow og så lyset første gang i starten af året, men nu kommer det på banen.
Denne smarte sag passer i et 5,25" slot i fronten, hvor du normal smider et DVD-drev, Fan-Controller eller lign. Denne turbine blæser benytter sig af dobbelte kuglelejer og er bygget til at hive en del luft indover ram, cpu og gpu, samt chipset - faktisk så meget luft, at vi snakker om 100 CFM (cubit feet per minut) og det er endda kun ved et maximum støjniveau på 23 dba.
Som man kan se på billederne, så er denne sag også udstyret med en controller, der gør det muligt at justere hasigheden mellem 1200 og 3000 rpm (omdrejninger i minuttet).
Dog er der ikke offentliggjort nogen pris på produktet endnu, men klar en god alternativ løsning på at skabe godt airflow.
Kilde: tcmagazine.com