Ugens portræt - jmose

Diverse d.  29. oktober. 2010, skrevet af jmose 24 Kommentarer.  Vist: 1600 gange.

Funktion på HwT.dk:
Nyhedsskribent og forumansvarlig. I starten ansvarlig for test af bærbare maskiner, men eftersom det kneb med tiden slog jeg over i nyhederne. Skriver stadig artikler om små ting når tiden tillader.

Startede på HwT:
Oprettet som bruger 2003, optaget i crew Oktober 2005

Bopæl/By:
Brejning. En skøn lille plet lige syd for Vejle.

Alder:
37 år

Civilstatus:
Gift med Tanja på 7´ende år. 4 hjemmeboende børn i alderen 3 - 16 år.

Uddannelse & job:
Udlært industrislagter i ´98.
Har i en del år levet af at udbene okse bagfjerdinger på akkord - men skiftede i 2008 til et job hos Tulip til fast timeløn.

Eget udstyr:
Intel Quadcore 9550, Gigabyte board, 4 GB DDRII, Passivt Ati 5750 fra Club3D og en 22" skærm. Derudover en A-book 1525w laptop, med en T5900, 4GB ram og 250GB HD.

Fritidsinteresser:
Hwt.dk, løb, dart og familien. Men den store familie jeg har er det naturligvis selvsagt at jeg ikke kan nå at dyrke dem alle. Jeg har dog tidligere løbet en del ½ maraton og det er da også blevet til et enkelt "rigtigt" maraton.

Fritekst:
Jeg har aldrig været sådan en person, som trivedes med at være centrum for begivenhederne. Jeg har altid haft det bedst med at sidde i baggrunden og støbe kugler. Det kan der både være fordele og ulemper ved. Så det har givet nogle knubs ind i mellem. Jeg har dog lært hjemmefra at stå fast på det der betyder noget for mig. Og det betød blandt andet, at jeg under stor protest fra min forældre, var den første i min familie som meldte mig frivilligt til udsendelse som FN-soldat.


Jugoslavien 1993


En anden gang var jeg sikker på at astma-medicin kun var opfundet fordi medicinal industrien bare skulle tjene penge. Og for at bevise det, måtte jeg jo gøre noget drastisk såsom at løbe en maraton uden brug af medicin. Det lykkedes naturligvis, selvom jeg ifølge min kone var mere død end levende, da jeg krydsede målstregen. Min lillebror sørgede for at vi fejrede de 42,197 Km med manèr dagen efter, ved at stille med en flok venner til min polterabend kl. 06.30...Spørg lige om jeg var øm i stængerne..!

MEN i bund og grund er jeg bare dum jyde, det tilfældigvis kommer ud af en slagterfamilie. Derfor lå det jo ligesom i kortene hvor jeg skulle tjene mine penge, selvom jeg ihærdigt prøvede at undslippe. Handelsskolen var ikke noget for mig alligevel, og det der med at sidde og terpe matematik i gymnasiet var heller ingen succes. Så efterhånden faldt jeg til patten og kom i lære som slagter. Og set i bakspejlet var det nok også det bedste. Ihvertifald bestod jeg min svendeprøve i 1998 med et snit på 11.3
Interessen for computere startede tilbage i 2000, da vi skulle købe en pc til min kones pædagog studie.."En vældig dyr sag" syntes jeg, og tænkte at det må kunne gøres billigere. Efter at have tilbragt et par år på Hol.dk røg jeg via et link til nu hedengangne OC.dk - og så var kimen ligesom lagt. Efter en del læseri kunne jeg så i 2002/2003 kalde mig den stolte ejer af en AMD XP-2200+ hjemmebygget pc. Det har så udviklet sig stille og roligt (dog ikke hvis du spørger min kone..) Og idag er jeg meget betaget af hele "problematikken" omkring det at have et system der kan yde hvad jeg har behov for - men som intet fylder, ikke larmer og intet bruger.




Puh...Det er altså svært at bygge terasse, når man er vant til en stor slagterkniv!



Udover de kære maskiner, har jeg dog også brugt en del tid og penge på at renovere det hus fra 1971, som vi købte i 2003 for den nette sum af 950.000 kr. Det er der gået virkelig mange timer med. Og når man som jeg, intet aner om hvordan man bygger hus - er det sommetider "op ad bakke". Jeg har dog kløet på med krum hals. Og idag står jeg nu med et hus som jeg med rette kan sige...Er hjemmebygget...På den gode måde naturligvis!!
ScurK
 
Overclocker
Tilføjet:
30-10-2010 08:44:43
Svar/Indlæg:
170/12
Cool portræt!


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2010 10:14:04
Svar/Indlæg:
7765/230
Cool og det med huset kan jeg skrive under på, stort set kun soklen tilbage af kærestens hus jeg ikke har været igang med...(uddannelse 10 klasse og sidegade bums 😛)


Prebbish
 
Superbruger
Tilføjet:
30-10-2010 12:06:26
Svar/Indlæg:
648/5
Er hele crew i Forsvaret?? Er det der i rekrutterer til crew eller er det tilfældigt?


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2010 12:11:56
Svar/Indlæg:
5224/222
Fint portræt... 🙂

"En anden gang var jeg sikker på at astma-medicin kun var opfundet fordi medicinal industrien bare skulle tjene penge. Og for at bevise det, måtte jeg jo gøre noget drastisk såsom at løbe en maraton uden brug af medicin"

Håber du er blevet klogere... der er en del mennesker der dør fordi de tænker sådan.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
30-10-2010 13:23:20
Svar/Indlæg:
14079/622
->#3

Hele HwT kræw er rekrutteret og trænet af B.S. Christiansen, Chuck Norris og Dolph 😎


Prebbish
 
Superbruger
Tilføjet:
30-10-2010 13:25:12
Svar/Indlæg:
648/5
#5

Hehe, nice... Måske man skulle melde sig, bare for at møde dem :yes:


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
30-10-2010 14:58:03
Svar/Indlæg:
3863/538
-> #3

Det er fordi at en tjans i crew kun er for de hårde halse..! 😎

-> #4

Det lød også lidt firkantet. Men jeg har lidt af astma hele mit liv. Og som optakt til maratonløbet, løb jeg ca 1500 km under træning.. 😎 😎 Faktisk fik jeg så god form at jeg halverede mit medicinforbrug!!

-> #5

🤣 🤣

-> #6

Du skal da være så velkommen!! Vi kan altid bruge nogle kloge hoveder i crew...Som du kan se er vi allerede lidt ensporet.. 😛


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
30-10-2010 15:03:39
Svar/Indlæg:
3863/538
Og forresten...Til dem der ikke ved hvad en bagfjerding er:





Den store mand på billedet hedder Arne og var min kollega i næsten 10 år.


Sonnyboy442
 
Superbruger
Tilføjet:
30-10-2010 15:16:13
Svar/Indlæg:
325/43
#8 Var din kollega? :)

Ellers fin tekst og fede billeder, samt en god forklaring af din interesse for computere ;)


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
30-10-2010 15:22:37
Svar/Indlæg:
3863/538
-> #9

Yes. Jeg skiftede jo job... 😉


Sonnyboy442
 
Superbruger
Tilføjet:
30-10-2010 15:24:56
Svar/Indlæg:
325/43
#10 Ja okay det skal jo også til ;)


titti
 
Overclocker
Tilføjet:
30-10-2010 16:11:11
Svar/Indlæg:
189/9
Sådan et lille stykke kød, ville passe fint i min ovn. 🙂


mikam
 
Superbruger
Tilføjet:
30-10-2010 16:24:15
Svar/Indlæg:
873/25
Hvorfor er det lige at dem fra redaktionen alle har sådan nogle beskedne midend-maskiner :'-(
Jeg havde forstillet mig I alle havde noget på linje med Gripen, men der kan man altså bare se.

Edit (til #14)
Det var ikke hånligt ment, blot en undren. Jeg vil mene at når man er vild med noget, vil man som regel også gerne have det bedst, eller tæt på, inden for det man er vild med.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af mikam d. 30-10-2010 16:57:43.


anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2010 16:38:50
Svar/Indlæg:
5891/423
#13 det også lovligt at være menneske og ik ofre 99% af sin løn på hw 🤡 🤡


Thomasxx
 
Overclocker
Tilføjet:
30-10-2010 19:19:12
Svar/Indlæg:
287/47
Godt potræt:) respekt 😉

*flot terasse


jønner
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2010 23:50:43
Svar/Indlæg:
1082/13
Super portræt 🙂
sjov at høre lidt om menneskerne bag artiklerne


jønner
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-10-2010 23:53:40
Svar/Indlæg:
1082/13
#13 du kan da ikke kalde en Q9550 for midend maskine

den har stadig masser af kræfter


empowerment
 
Superbruger
Tilføjet:
31-10-2010 00:34:20
Svar/Indlæg:
383/36
Hvis den computer dækker jmose´s behov. hvad er problemet så?


Don
 
Overclocker
Tilføjet:
31-10-2010 00:35:47
Svar/Indlæg:
366/21
nogle folk mener bare at hvis man ikke har en i7 980 samt 4x480 så er det en dårlig computer 😲


empowerment
 
Superbruger
Tilføjet:
31-10-2010 00:38:07
Svar/Indlæg:
383/36
ja det har du sku ret i xD jeg køber først når det ikke kan det jeg vil have den til. så det er så nemt :)


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2010 09:59:20
Svar/Indlæg:
1029/82
Nu siger jmose jo også, at han godt kan lide at bygge en computer som leverer det han lige præcis har brug for:)

Man skal jo heller ikke bruge det store for at kunne logge ind på HwT.dk 😉


Hampen
 
Superbruger
Tilføjet:
01-11-2010 08:13:54
Svar/Indlæg:
278/42
Fedt portræt - Dog er 42.197 km en rigtig lang marthon 😛


Vest-AALB-DK
 
Superbruger
Tilføjet:
01-11-2010 21:29:21
Svar/Indlæg:
247/2
#22 bare ordet maraton er for langt for mig 😳


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
01-11-2010 22:07:29
Svar/Indlæg:
15982/637
Awesome portrait 😛