Det er ganske sikkert, at AMD kommer med en række af spændende produkter, indenfor de næste par måneder. Mest spændende for entusiasterne er nok processor-arkitekturen Bulldozer, der skal krydse klinger med Sandy Bridge(E)-arkitekturen; men også den kommende APU, Llano, der efter alt at dømme er baseret på en opdateret Stars(Phenom II)-arkitektur, kan blive rigtig spændende.
Især når det kommer til low- og midend-segmenterne – og i særdeleshed i bærbare computere, hvor et lavt strømforbrug flankeret af god indbygget grafik er attraktivt.
Seneste rygter siger nemlig, at Llano vil have en grafikdel indeholdende 400 streamprocessorer ved 594 MHz – svarende til Radeon HD 6550. Rygtestrømmen siger desuden, at APU'en vil kunne køre i CrossFireX med Radeon HD 6500-grafikkort, ligesom andre onboard grafikløsninger fra AMD har været i stand til. En hæmsko er dog, at APU'en bruger system-RAM i stedet for dedikeret hukommelse.
Kilde:
http://www.techpowerup.com/145064/AMD-Llano-Fusion-APU-to-Feature-Radeon-HD-6550-Graphics.html