Bose pressemøde

Diverse d.  26. september. 2011, skrevet af red_martians 0 Kommentarer.  Vist: 4680 gange.

Bose SoundLink

Bose SoundLink er en ny transportable musikafspiller fra Bose. Batteri-drevet og kan aktiveres med bluetooth. Konstruktionen er mere end seriøs og hvis nogen kan få meget lyd ud af en lille enhed, så må det være Bose. Hele fire fuldtone enheder med neodynium-magneter er at finde i den lille kasse samt en fuld balanceret passiv subwoofer der gør at den ikke står og hopper på bordet. Mange tænker bluetooth ikke rigtig virker, men vi fik demonstreret en rækkevidde op til 12meter, og da vi skulle teste enheder kom vi til at tænde og slukke hinandens selvom vi sad i forskellige rum og det var igennem flere vægge. Vi fandt altså en ulempe ved den lange rækkevidde. Vores afspillere og telefoner hoppede altså på andres enheder.

 

Derudover er den virkelig lille og kan bedst sammenlignes med en meget lille dametaske. Den er testet til at blive brugt, og kan bl.a. tåle fald fra en meters højde, er testet i salt-tåge, og knapperne er testet til ca. 10års brug. Grundet de passive bas-enheder(der erstatter normale åbne basreflekssystemer) er konstruktionen tæt, så der ikke kan komme vand, grus og andet utøj i maskineriet. Den kan altså sagtens tåle en tur på stranden.

Lyden var for størrelsen ganske god, bassen var dyb og detaljeringen helt udmærket for et produkt i denne prisklasse. Jeg synes dog at herrestemmer og dybe instrumenter manglede lidt karakter og blev lidt transistor-radio-agtige. Til radiobrug, hvor stemmer og tale er normalt, synes jeg den var lidt tam, hvor den tilgengæld havde det ret godt med moderne musik, hvor at dyb-bas og lyse klingende instrumener er fremherskende.

  

På test-bænken i Stockholm. Tablet'en er en Galaxy wifi på 5".

 

Enheden beskyttes af enten forstærket læder-etui eller et nylon-cover. Når det er slået ud fungerer det som fod, og når det slåes sammen slukker enheden automatisk. Bose sound-link kan huske op til seks enheder, så man ikke konstant behøver at parre dem.

Ekstra etuier.

Priser:

  • SoundLink LX Premium, Brunt læder: vejl: 2795kr
  • SoundLink Standard, Grå nylon: vejl: 2395kr
  • Læder-etui, Bourgogne eller lys-brun: vejl: 395kr
  • Nylon-etui, Lilla eller rød: vejl: 225kr

 

Sammenligning

Jeg kender ikke umiddelbart andre enheder der er batteridrevet og kan bruges til bluetooth på en gang. Den kan altså spille med praktisktaget alle moderne enheder hvor som helst, da den ikke selv har brug for strøm. Batteriet holder 3timer ved max lydstyrke og 8timer ved normal. Det må siges at være helt ok. Prisen finder jeg ligeledes helt ok. Jeg må indrømme at jeg har hørt enheder der lød noget bedre, og også til samme pris, og i ca. samme størrelse. Men de bruger normalt strøm og er ikke til at blive brugt på samme måde som denne. Teoretisk set hører den jo næsten til på en byggeplads, desværre er der nok ikke mange i den branche der vil finde den særlig fiks, da den jo nok skulle kunne holde til det.