Crazy konkurrence..
Foråret nærmer sig, påskeharen har været forbi med cola og hospitalssprit og "polarbjørnen" leder efter sin isflage i Afghanistans hede ørken. Denne konkurrence er ikke normal - den er "Crazy".
Alle kan deltage, din ex-kæreste, søster, din bedste ven fra skolen på Tuborgvej, præsten fra nabo sognet, pigen du mødte i sommers på Sunny Beach, din bankrådgiver, politibetjenten som snuppede dit kørekort i juledagene, kæresten som hældte cola i dit tastatur, din mor som rydder op efter dig og vasker dit tøj, skolekammeraten som du plejer at skrive af efter til eksamen, din kat, hund - alle som har en god grund til at besøge HwT - bare ikke "Brian nede fra grillen" & "Oliver fra Nyrupsgade".
Kort og godt går konkurrencen ud på, at indsætte dit mest "Crazy" billede som kommentar til konkurrencen.
Når sommertiden starter søndag d. 25. marts - og vi er stået op - udvælger vi 10 finaledeltagere, og lader jer stemme om de 3 mest sjove, søde, mærkelige billeder - så vi alle kan se frem til en forhåbentlig varm, sjov og solrig sommer i 2012.
Eneste betingelse er at det er dit eget billede du deltager med - og du skal skrive en lille kommentar til situationen, hvor du tog billedet.
Vinderne findes 28. marts (håber vi) og offentliggøres her på siden fredag d. 30 marts.
Det 3 bedste billeder bliver præmieret med en første/ anden og tredie præmie fra NZXT...
sponsoreret af PCB Distribution AB www: http://www.pcb.se
Der er fundet en vinder
Vinder blev billede Nr.1 - indsendt af ChristianKyed
Som har vundet et NZXT 810 kabinet.
Billed Nr. 5 fik en 2. plads. - indsendt af Xtream_metro
Som har vundet et NZXT 410 kabinet.
Billede Nr. 10 fik en 3 plads. - indsendt af kickass
Som har vundet et NZXT 410 kabinet.
Præmierne kan efter aftale med The Boss, afhentes på Hwt's adresse i Køge.