CPU'er
I dag er Intel kommet med en masse nye produkter, både til bærbare og stationære computere. Da vi ikke har fået en Ivy Bridge CPU på redaktionen endnu, vil jeg lige gennemgå de forskellige CPU'er og chipsets Intel har smidt på markedet i dag. Vi har en CPU på vej, så en test bliver I heller ikke snydt for.
Navngivningen er på samme måde som tidligere generation. Det betyder, at Intel har beholdt Core i3, Core i5 og Core i7 navnene; dog har jeg endnu ikke set en Core i3 Ivy Bridge CPU. Billedet her viser hvilke mobile Core i7 CPU'er Intel i dag har frigivet. TDP er helt nede på 45 Watt og 55 Watt. Arkitekturen er selvfølgelig en af de helt store ændringer Intel har foretaget sig, men det indbyggede grafikkort har også fået et hak op, og det hedder HD 4000.
De mest strømslugende CPU'er med Ivy Bridge arkitekturen har en TDP på 77 Watt. Igen har Intel valgt at tage beholde K-betegnelse for en CPU med ulåst multiplier. Som med Sandy Bridge, er der kommet en Core i5 og en Core i7 med ulåst multiplier. Dog ser vi 8 tråde på en Core i5, hvilket vi ikke så med Sandy Bridge.
De strømbesparende CPU'er ligger på 45 eller 65 Watt, hvilket ikke er ret meget. Igen ser vi S og T-betegnelsen fra Intel, hvor T er modellen der spare mest på strømmen, men er også en del langsommere, og S er modellen der stadig sparer på strømmen, men kan stadig levere god ydelse når den skal bruges.
Her er en tabel over hvilke chipsets der indgår i Intel's 7 serie chipset. Igen ser vi H, Z, B og Q, dog ingen P. Ligesom 6-serie chipsettene, er det ikke muligt at overclocke med et H77 chipset. Z75 og Z77 er næsten ens. Forskellen ligger i måden PCIe lanes bliver delt op, hvor det er muligt med 3 grafikkort på Z77, men kun muligt med 2 på Z75. B og Q i 6-serien har vi ikke hørt ret meget om og det er sikkert fordi det er meget begrænsede chipsets, og dette har ikke ændret sig i 7-serien. B75 og Q75 har begge ikke mulighed for at bruge Intel Smart Response eller Intel Rapid Storage, Q77 har dog mulighed for at bruge begge disse, men der er ikke mulighed for overclock.
Til de mobile CPU'er, er der kommet mobile chipsets. Disse bruger også mindre strøm end de større til stationære. Der er sparet lidt, der er ikke mulighed for PCIe 3.0 og det er kun blevet til 8 eller 4 PCIe 2.0 lanes.