Jeg kan lige så godt indrømme det fra starten af, jeg er AMD fanboy!
Men det til trods er der ikke en eneste AMD komponent at finde i mit eget setup, og vi ved vist alle hvorfor det forholder sig sådan. Det er ikke nogen hemmelighed, at AMD har haft umådeligt svært ved at konkurrere med Intel siden de lancerede Sandy Bridge. AMD lancerede Bulldozer som et modsvar til Sandy Bridge, men den nye chiparkitektur levede aldrig op til nørders forventninger verden over, og måske værst af alt, så var den ikke konkurrencedygtig.
Men os fanboys har alligevel haft lidt at glæde os over, for der er lys for enden af tunnellen! AMD lancerede sidste år et helt nyt produkt.
AMD valgte at inkludere en meget kraftigere grafikdel på cpu'er end hidtil set, og derved fødtes APU'en. Accelerated Processing Unit. Det var nu faktisk muligt at afvikle grafikintensive programmer og spil med integreret grafik, hvilket førhen var fuldstændig uhørt. Dertil var disse APU'er også fornuftigt prissat. Llano platformen var en succes.
Nu er AMD klar med 2. Generation af deres APU platform. Trinity.
Hovedfeatures:
De største nye forskelle er i ovenstående slide påført i gul.
-
Dobbelt ydelse pr watt.
-
Ny 17w model
-
AMD Turbo core 3
-
AMD Eyefinity
-
AMD HD Media Accelerator
-
Display port 1.2
-
Der vil udkomme trinity ultrabooks med dual graphics!
Intel har brugt en del energi på at understrege, at grafikdelen i Ivy Bridge skulle være markant forbedret. Her sammenlignes topmodellerne fra henholdsvis Ivy Bridge og Trinity. Udfaldet er klart i APU'ernes favør.
Det er ikke mange år siden, at AMD var håbløst bagefter med deres mobile processorer, og dengang meldte de klart ud, at de ville gøre alt i deres magt for at ændre det faktum. Som sagt, så gjort!
Trinity er allerede ude til mobile enheder, og vi kan forvente at se desktopenhederne omkring slut juni.