Computex 2017 AMD press conference
HWT var med da AMD i dag holdt sin pressekonference på Computex 2017. Det var en times gennemgang af de senest lancerede produkter og hvad der kommer over de næste par måneder. De dårlige nyheder først: Radeon RX Vega blev IKKE lanceret på Computex desværre. Vi fik derimod endelig en fast dato for hvornår Radeon RX Vega lanceres, og dette sker på SIGGRAPH 2017 sidst i juli.
Lisa Su bød velkommen, og dagens konference skal handle om AMD i datacentre og på PC platformen
EPYC server CPU blev præsenteret og har nu fået en launch dato: 20. juni 2017
AMD har stort fokus på datacenter og servermarkedet med EPYC og Radeon Instinct
På desktop siden fik Ryzen lanceringen stor ros af AMD selv, og Ryzen 3 blev sat til Q3 lancering
De største systemleverandører var på scenen og præsentere nye Ryzen systemer. ASUS var glade for at kunne præsentere den første ROG Gaming laptop baseret på Ryzen og RX580. De fortalte at denne laptop med 8 kerner har større Cinebench ydelse end nogen anden laptop.
Ryzen laptop CPU blev fremvist med lancering sidst på året. AMD forventer sig meget af denne lille chip, som med 4 kerner / 8 tråde og indbygget Vega grafik vil vise hidtil uset styrke på laptop området.
Ryzen Threadripper blev vist frem og platformen officielt lanceret
For at vise det ypperste i workstation havde AMD en demo af en Threadripper (16 kerner/32 tråde) med ikke mindre end 4x Radeon Vega Frontier Edition med noget nær live rendering af 3D i design software.
Slutteligt det vi alle havde ventet på: Ingenting. Nothing to see here - move along.
Radeon RX Vega bliver lanceret på SIGGRAPH 2017
Vi fik dog lov til at komme HELT tæt på Ryzen Threadripper og Ryzen Mobile. Den Threadripper er STOR!
Vi afsøgte alle hjørne for at finde Vega uden held. Den stakkels sikkerhedsvagt syntes heller ikke joken var sjov da vi begyndte at skille maskiner ad for at finde Vega. Vega hvor er du??