Introduktion
Cisco har sendt os denne innovative linux baseret Linksys E4200 dualband wireless-N router, der skulle være en af de få routere på markedet der understøtter op til 450mbit trådløst. Ud over dette er der ikke mindre end 4 Gigabit ethernet porte. Som så mange andre routere, blandt andet WRT160NL som vi har testet før, så kører denne router også med linux styresystem. Det åbner flere muligheder for dem, som nu nørder nok med hjemmebrygget firmware, og ikke mindst dem der tør pille ved det.
Cisco er en gammel kending, som vi før har stiftet bekendtskab med her på siden. Cisco har for lang tid siden opkøbt Linksys og kørt det som et billigere alternativ til deres eget Cisco udstyr. Her har Linksys været markedsført som 'Linksys by Cisco' - i de nye modeller Linksys, har Cisco mærket på routeren og kassen, overtaget dominansen.
Videre til næste side hvor vi kigger på hvad vi får med i kassen, og hvilke specifikationer routeren har at byde på.