Test og overclocking
I dette afsnit skal vi kigge nærmere på, hvad kortet virkelig kan præstere.
Testmaskinen:
- AMD Phenom 9850 X4
- Asus Crosshair II Formula m. C2F0502 BIOS
- 2x 1024MB CellShock PC9200
- ATI 2900XT, 256MB
- Samsung Spinpoint 500GB, 16MB cache
- Corsair CMPSU-650TXEU, 650Watt
- Windows XP SP2 32bit
- Køling: Apack ZeroTherm BTF90
Drivers:
- Alle nye drivere til bundkort, samt Catalyst 8,3 til grafikkortet
- Alle updates til Windows frem til SP3, dog er SP3 ikke installeret.
Programmer:
- SuperPI mod
- Cinebench 2003
- Cinebench 10
- Aquamark 3
- Sisoftsandra 2007 Business
- AutoGK
- 3Dmark03
- 3Dmark06
- PCmark05
- Crysis SP demo
- Prey demo
Nogen kvikke hoveder har måske set at der er skrevet AutoGK under programmer. Hvis folk skulle undre sig over dette, må de vente til vi kommer til disse tests. Ellers så går vi bare direkte og hårdt på med de første tests.
SuperPI er ikke ven med AMD's Phenom serie. Eller bare generelt ved AMD. Så her er der ikke noget unormalt at observere.
Her ser man at 9850 X4 har en bedre score, hvilket ligger i at processoren kører højere clockfrekvens, samt at den har højere HT end de andre processorer i testen.
9850 X4 viser faktisk en god score i multi-cpu score, hvor den placerer sig godt i toppen. Den slår Intels QX6850 som har en højere clockfrekvens, så det er perfekt. Dog har den en skuffende ydelse i single-cpu, hvilket nok skyldes den lave cache, som Phenom har for hver core. Her har QX 4MB til deling hvor Phenom har 512KB per kerne. Derfor den dårligere ydelse i single-cpu.
Her ser vi som tidligere at multi-cpu faktisk yder rigtig godt, men bare skuffer en smule i single-cpu.
Her ser vi også, at med en Samsung spinpoint harddisk og lidt CPU kraft, så kommer man meget langt. En god midrange score som ikke siger helt så meget som processoren, men mere er en kombination af processoren og resten af systemet. Hvis vi havde installeret en SCSI harddisk eller en raptor, ville systemet have braget helt i top uden nogen problemer.
Her har vi så AutoGK. AutoGK er et XVID encoder program. Et program der ved få klik kan encode din yndlings dvd til xvid, og du kan gemme den til evig tid. Programmet ripper selv vob filer fra dvd'en via dvd decrypter. Nemmere bliver det ikke.
Grunden til at jeg har brugt denne AutoGK test fremfor en 'dvdshrink', skyldes følgende:
DVDShrink komprimerer ikke, den fjerner få linier fra billeder i toppen og i bunden. Herved bevarer den samme bitrate, og intet skal encodes.
AutoGK ændrer bitrate, audio kvalitet, og ja, den encoder det hele om. Herved får vi vist lidt, hvad processoren og andre dele dur til.
Rendering-time er total tid for alt, dvs. rip af vob filer, encode af lyd og video. For en god ordens skyld, så har jeg smidt min film ind på harddisken som iso og herefter benyttet den fremfor dvd-drevet. Det skyldes at vi ville tage dvd-drevets langsomme læsehastighed væk fra testen.
Filmen der er brugt i testen er 'Futurama: Benders Big Score' i PAL version. Selve filmen er 85minutter lang.
Igen en fin middel ydelse her. Men der er stadig plads til forbedringer.
Her banker 9850 X4 afsted og slår Spider platformen med Phenom 9900. Dog formår den ikke helt at overhale Intel's. Men stadig en meget imponerende score.
Faktisk meget gode resultater. Her rykker 9850 X4 rigtig frem, set i forhold til de andre. Man ser også en fin ydelse på bundkortet med andre CPU'er.
Igen så viser processoren at den faktisk godt kan yde. Jeg tror ikke man behøver kommentere det yderligere.
Men nu må vi lige have taget et nærmere kig på et par spil-benchmarks.
Disse tests er udført i samme setup, hvor processoren bare bliver skiftet. Hvilket vi også kan se, er der lidt at hente ved den nye 9850 X4, kontra de andre processorer. Faktisk meget fin score, dog ved højere opløsning bliver 9850 X4's ydelse noget der ligner meget Phenom 9600.
Her kan vi se at selv ved høje opløsninger, holder processoren en rigtig god FPS. Phenom 9850 X4 yder lige et par FPS mere end forgængeren Phenom 9600.
Beklageligvis er testresultaterne fra Phenom 9600 ikke med her. Men så kan man se den klare forskel der er fra den "gamle" A64 kerne, og så til Phenom X4. Her får Phenom 9850 X4 rykket godt og grundigt igennem.
Igen, så er der stadig godt gang i 9850 X4. Den rykker godt frem set i forhold til det andet system.
Overclocking
Efter at have set generel performance på bundkortet, og set et par forskellige CPU'er monteret deri, så kommer vi nu til noget af det sidste, nemlig overclocking. Vi vil se hvor højt vi kan få FSB'en op, samt hvor langt op vi kan få processoren i MHz. Bundkortet kører med C2F0502 BIOS, som er den nyeste til dato under testforløbet.
Det første vi begiver os ud i er at ændre på multiplieren, hvor vi har mulighed for at vælge alle, eftersom vi tester med en A64 X2 5000+ BE med ulåst multiplier som er rimelig OC-venlig. Som det også ses på billedet, så rammer vi en FSB på 225MHz, og med en multiplier på 14 rammer CPUen godt 3100MHz. Jeg havde forventet omkring 245MHz FSB, ud fra hvad der var opnået i andre tests, men systemet ville slet ikke boote ved 226MHz, lige meget hvad man forsøger, så vi opnår ikke højere clock-frekvens. Godt 3100MHz giver også bedre ydelse, og man kan godt mærke at der er mere kraft.
Som det kan ses på ovenstående billede, rammer vi grænsen ved 340MHz på FSB. Systemet kørte klippestabilt ved denne clockfrekvens, og man kunne godt mærke der var kommet mere fart på. Jeg vil godt tro at vi godt kunne få FSB'en højere op end 340MHz, men grundet underlige fejl under OC-processen var det ikke muligt at komme højere op. Der opstod nemlig fejl i BIOS ved OC, hvilket jeg formoder skyldes mangel på optimeringer.
Problemet bestod i at man, da man ikke kan gå direkte ind i BIOS og sætte indstillinger som vi testede med, man måtte langsomt justere det op. Hvis man ikke gjorde det på denne måde, skulle man clear'e CMOS før at maskinen ville boote igen. Samt hvis man havde fået systemet til at køre stabilt ved 340MHz, og man genstartede pcen, kunne man være udsat for at man skulle clear'e CMOS før man kunne boote, og man måtte derfor OC forfra. Jeg har ikke hørt om andre der har fået denne fejl, så vi formoder fejlen skyldes et dårligt bundkort, eller dårlig bios version, hvilket dog let kan rettes såfremt det er en BIOS fejl.
Videre til den afgørende side, hvor vi summerer op og afgiver vores karakter.