Test
Testmaskinen består af :
Kingston HyperX 1600MHz CL9 / 2x1GB
Asus Striker II NSE
Intel E8400 @ 3150MHz
Club 3D 3870 OC
Corsair HX450
Histachi Travelstar 80GB IDE
Køling:
Vandkøling (CPU og NB)
Programmer:
Sisoft Sandra
SuperPI
Crysis
3DMark06
Vi tester ved 450*7 (3150MHz). RAM'ene har selvfølgelig fået lov til at køre med deres standard volt, timings og hastighed, og i den sammenhæng er det værd at bemærke, at det lader sig gøre fordi vi tester på et bundkort med Nvidia chipsæt, der tillader FSB og RAM at køre uafhængig af hinanden (unlinked). Vi sammenligner resultaterne med tre andre sæt DDR3:
CellShock 1600MHz CL7 / 2x1GB
Patriot Viper 1800MHz CL8 / 2x1GB
Aeneon 1066MHz CL7 / 2x1GB
Sisoft Sandra
I den første test her, da får vores test-sæt lidt baghjul af CellShock ved samme hastighed. Der er dog væsentlig forskel på timings. CellShock kører med 7-7-7-14, hvor Kingston er lidt mere tilbagelænet med 9-9-9-27 timings, så det er forståeligt der vi ser.
SuperPI
Til gengæld ser det noget anderledes ud med SuperPI, der tilsyneladende ikke lader sig kurre af høje timings. Kingston ligger sig pænt op ad de andre sæt.
Crysis CPU
Der er ikke de store forkelle i denne test. De fire sæt yder næsten helt identisk med hinanden.
Crysis GPU
Billedet bliver en smule anderledes i CPU-testen, men vi er igen nede i så små decimaler, at det ingen praktisk betydning har.
3DMark06
Den sidste test inden vi overclocker er 3DMark06. Med frygt for at lyde som en LP der er gået i hak, så er her heller ikke rigtig nogen forskelle af betydning.
Overclocking
Vi skal ha' klemt maximal ydelse ud af Kingston HyperX, og for ikke at blive CPU-begrænset, smækker vi multiplieren op på 9, så vi har 4GHz at gøre godt med. Vi har valgt to forskellige OC-profiler, da vi i testen fandt forskellige måder at opnå gode resultater.
I den første lader vi timings og volt stå som de gør standard, for at se hvor langt det rækker udelukkende i MHz. I den anden har vi givet extra volt, og tweaket timings så stramt som muligt. De to OC-profiler ser ud som følger:
OC-profil 1: 1963MHz / 9-9-9-27 / 1,9v / 1T - CPU: 450*9 (4050MHz)
OC-profil 2: 1975MHz / 7-7-7-20 / 2,2v / 2T - CPU: 450*9 (4050MHz)
1975MHz er slet ikke tosset for et 1600MHz sæt. Ikke mindre imponerende er sættets evne til at springe langt ned i timings, og stadig holde den stabilt kørende ved 1963MHz. Lad os se på resultaterne.
Sisoft Sandra
OC-profil 2 vinder med en smal margin, og ydelsen ift. standard hastighed er også til at få øje på.
SuperPI
Her er det dog OC-profil 1 der er vinderen. Bemærk også at der er skåret lidt over 3 sekunder af tiden ift. standard hastighed, hvilket er et flot resultat.
Crysis CPU
Her er der ingen mærkbar forskel at finde.
Crysis GPU
Og heller ikke i CPU testen er der noget at komme efter.
3DMark06
OC-profil 1 trækker der længeste stå i den sidste test.
Og med det er vi klar til konklusionen på næste side.