Bluetooth teknologi
Bluetooth er opkaldt efter Harald Blåtand (han hedder Harold Bluetooth på engelsk), som bl.a. er kendt for at have indledt diplomatiske forhandlinger som lagde grundlaget for at forskellige parter kunne handle og kommunikere sammen. Navnet valgtes for at symbolisere protokollens mål, nemlig at få én fælles WPAN-kommunikationsstandard.
Ganske kort er Bluetooth egentlig et kortrækkende trådløst datanet, også kaldet "wireless personal area network", eller bare WPAN.
Bluetooth-teknologien bliver oftest anvendt til mobiltefoner, trådløse headsets, computere og PDA'er. I sin mest udbredte form (Bluetooth v. 1.0) kan en overførselshastighed på 1 Mbit/s opnås, den nyere EDR standard som er en forkortelse for Enhanced Data Rate, tillader hastigheder på helt op til 3 Mbit/s som det ses i skemaet herunder. De fleste mobiltelefoner indeholder en klasse-2 enhed der har en rækkevidde på ca. 10 m. Nogle Bluetooth-dongles indeholder en klasse-1 enhed, som har en rækkevidde på ca. 100 m. Der er ydermere vist en hel tredje version. Denne version samt tekniske oplysninger er endnu ikke tilgængelig for offenligheden. Desuden vises rækkeviden af de forskellige "classes" på den nederste illustration.
Version |
Data rate |
Version 1.2 |
1 Mbit/s |
Version 2.0 + EDR |
3 Mbit/s |
WiMedia Alliance (3-0) |
53 - 480 Mbit/s |
Class |
Maximum Permitted Power |
Range
(approximate) |
Class1 |
100 mW (20 dBm) |
~100 meters |
Class 2 |
2.5 mW (4 dBm) |
~10 meters |
Class 3 |
1 mW (0 dBm) |
~1 meter |
Der er en række fordele ved Bluetooth der gør at denne teknologi er værd at bruge fremfor f.eks. IR (infarød). Blandt disse er at det kan overføre data forholdsvis hurtigt som det vises ovenover, og endda med et lavt strømforbrug. Specielt er hvilestrømforbruget (når enheden venter på data) meget lav. Dette betyder at f.eks. en mobiltelefon kan ligge tændt i meget lang tid med Bluetooth-modtageren/afsenderen tændt uden at løbe tør for strøm. Og hvis vi sammenligner Bluetooth-teknologien med WiFi (trådløst netværk), så ser vi da også en del lighedspunkter. Begge teknologier flytter data med en forholdsvis høj hastighed, og med disse to teknologer har man mulighed for trådløst at flytte data, uden afsenderen og modtageren ligger overfor hinanden, sådan som vi ser med den infrarøde teknologi. Dog er WiFi en mere ligesom et traditionelt Ethernet-netvæk, og dette betyder at det kræver en del mere konfiguration for at forbinde afsenderen med modtageren.
Udviklingen af Bluetooth
Bluetooth-teknologien blev udviklet i 1994 af Jaap Haartsen and Sven Mattisson der begge arbejdede for Ericsson i Sverige. De endelige standarder for Bluetooth blev fastlagt af Bluetooth Special Interest Group (SIG). Denne blev officelt grundlagt i maj 1998 af virksomheder som: Ericsson, Nokia, Intel, Toshiba og IBM. I dag er SIG en sammenslutning af over 7000 virksomheder fra hele verdenen.
Bluetooth 1.0 og 1.0B
En hver start er altid svær, og for Bluetooth-teknologien har det ingen undtagelse været. De forskellige producenter lavede ofte enheder som ikke virkede, eller som ikke havde samme standard som de andre producenters. Desuden var det også obligatorisk at enhver Bluetooth-enhed havde hardware-adressen: (BD_ADDR), hvilket betød at det var umuligt at logge anonymt på med en Bluetooth-enhed.
Bluetooth 1.1
- Én ny fælles standard (IEEE Standart 802.15 1-2002)
- De mange fejl fra 1.0 og 1.0B blev fikset
- Mulighed for ikke-krypterede kanaler.
- Ny Received Signal Strength Indikator (RSSI)
Bluetooth 1.2
Denne version var bagudkompatibel med 1.1 versionen, og fik bl.a. følgende opdateringer:
- Hurtigere forbindelse
- AFH som skulle mindske frekvensinterferensen.
- Extended Synchronous Connections (eSCO), som skulle forbedre lydkvaliteten fra f.eks. mobiltelefon til Bluetooth-headset. Dette nedbragte også forsinkelsen af lyd betydeligt.
Bluetooth 2.0
Denne version der kom frem i November 2004 var, ligesom sin forganger, bagudkompitabel. Det var i version 2.0 at Enhanced Data Rate (EDR) blev introduceret. Med EDR var det nu muligt at overføre med 3 Mbit/s som max hastighed (dog var den praktiske dataoverførselsrate "kun" på 2.1 megabit pr. sekund). Desuden var der følgende opdataringer og fordele ved 2.0:
- Lavere strømforbrug
- Bluetooth-modtagere kunne nu oprette forbindelse til flere enheder pga. den øgende overførselsrate.
- Øget sikkerhed med flere krypteringer
Bluetooth 2.1
Denne version var også fuldt ud bagudkompitabel og så dagens lys i slutningen af juli 2007. Denne version indeholder en lang liste af opdateringer og fordele, og de vigtigste kan ses herunder:
- Extended inquiry response. Denne teknologi gjorde det lettere at filtrere enheder, så man f.eks. nu kunne søge efter headsets alene.
- Sniff subrating der reducerer stømforbruget hvis en enhed bare ligger med Bluetooth-modtageren tændt. Dette gavnede især brugerne af mus og tastatur med Bluetooth-teknologi.
- Encryption Pause Resume. Denne smarte funktion gør det muligt at "refreshe" forbindelsen uden at skulle indtaste sikkerhedskoden igen. Dette betød også at man kunne forblive logget på med samme kryptering i op til 23,3 timer (et Bluetooth døgn)
- Og den smarteste ting kommer altid til sidst: Near Field Communication (NFC). Et eksempel på denne funktion kunne være at man havde et kamera og en digital fotoramme, begge med Bluetooth-teknologi indbygget. Hvis man så vil overføre billederne automatisk, let og hurtigt over til fotorammen, så holder man blot kameraet tæt på rammen, og vupti, så er billederne automatisk overført. Det er da smart!