Kassens indhold
Der er vel ikke brug for mere? Jo, der kunne have været et SATA-kabel med.
I kassen er der følgende:
- 1 stk. RAID-skuffe
- CD-ROM
- Manual
- Skruer
Det er lidt en sparet bundle der følger med. Det ville have givet et ekstra point hvis der havde været et SATA-kabel med. Et 4 pins strømstik-adapter til SATA, ville også være godt at have med, da det ikke er alle der har SATA-strømstik.
Manualen er meget god og forklarer meget godt hvordan man skal installere harddiskene i skuffen, og hvordan skuffen skal installeres i ens kabinet. Den forklarer også hvad de forskellige LED Blink på skuffens front betyder, derudover forklarer den også kort hvad Raid er, og de forskellige funktioner de har.
Her kan man tydeligt se at der passes på indholdet.
På selve papkassen er der lidt reklame, billeder og modelnavn. På bagsiden står specifikationerne på otte forskellige sprog, samt certifikater på CE, FC, ROHS og ISO. Når man så åbner kassen får man øje på Raid-skuffen, som er pakket ind i noget meget stødabsorberende plastik-skum.