Test: ATI Radeon HD4670

De nye Radeon grafikkort har den nyeste form for CrossFire som vi tidligere har set på Radeon X1950pro og X1650XT. Det tillader en full-duplex overførsel som gør at grafikkortene nu kan snakke sammen. Teknologien minder på mange måder om nVidia's SLi hvor man forbinder grafikkortenene med hinanden inde i maskinen. Tidligere foregik det gennem et DVI-kabel, hvor et specielt master-card tog sig af at kode og sammenflette billedet fra det almindelige grafikkort med sit eget. 

2 stk RV680/HD3870X2 i CrossFire. 4 GPU'er i alt!

Men med HD3000-serien er der også kommet understøttelse for QUAD-GPU CrossFire, som dog umiddelbart kan virke lidt ubrugeligt. Men faktisk er der rigtigt mange AMD-baserede bundkort på vej med 4 PCI-Express x16(x8 elektrisk), så det altså bliver muligt at smide 4 grafikkort på et bundkort. Selvom dette for nogen kan lyde helt vildt, er der alligevel endnu en mening med galskaben - for ATi's tidligere flagskib - RV680/HD3870X2 - er et kæmpe kort med 2 GPU'er på ét PCB. Og med Quad-GPU CrossFire bliver det altså muligt at sætte sådan 2 sammen. Denne mulighed har man naturligvis også med HD4000-serien.

FSAA

Står for Full Scene Anti-Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter.

HD 2900 har standard op til 8xFSAA, men en ny speciel type gør at man kan nå helt op til 16xFSAA (dog kaldet CFAA). Metoden er reelt lidt fræk da den enkelte pixel bruger sine nabo-pixels til at beregne sin egen farve. Så det er at snyde lidt, men det må indrømmes at det fungerer ganske godt og at ydelsen faktisk er god.

Texture-Filtrering

Er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør, at overgangene mellem de dele med færre detaljer og dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotropisk Filtrering og kan bruges af praktisktaget alle grafikkort efter år 2000. Ligesom nVidia, har ATi valgt at bruge en ny løsning der giver meget høj kvalitet.

Man går faktisk tilbage til den oprindelige metode, der var ganske tung men utrolig flot. Så den er ikke ny - men flot, gammel og langsom. Det nye er at grafikkortene nu kan håndtere at arbejde med så tunge beregninger, uden at ydelsen falder voldsomt. I kontrolpanelet har den nye (gamle) egenskab "kvalitet", hvor den tidligere brugte metode, hedder "ydelse". 

Havok physic

Ligesom nVidia, kan ATi’s unified shader håndtere fysik-beregninger uden ekstra grafikkort. Det gør at man reelt ikke længere behøver et Physics-kort, men det vil også betyde at fysikken vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Ligesom hos nVidia, lyder det som et spændende tiltag, og - igen - som hos nVidia, vil det blive "unified shader" der skal håndtere dette arbejde.

Indtil videre er det hos ATi oftest set som et ekstra grafikkort der alene tager sig af fysik-beregningerne. Fysik giver mere livagtige og naturlige bevægelser, samt at det kan håndtere langt flere bevægelser end tidligere. Begge dele er meget lange og vanskelige beregninger, der kan få selv den ondeste Quad-core cpu til at blive stresset, men altså ikke et grafikkort.