Layout / Design
Vi skal ha' beskrevet den visuelle og funktionelle del af boardet, og vi starter med at få det fulde overblik.
Herfra hopper vi videre til den umiddelbart mest interessante feature, hvilket denne gang er den veldesignede køleløsning. Bemærk for øvrigt også de to store klistermærker, der reklamerer for hhv. Ultra Durable 3 og de energisparende funktioner samt krypteringsmulighederne med Ultra TPM.
Det er første gang undertegende ser en køleløsning fra Gigabyte, hvor det ser ud til designerne har tænkt på mere end kun det rent ydelsesmæssige. Der er kommet lidt li'r på, med stærke farver og reklamer. Det klæder boardet rigtig godt faktisk, på trods af at der som sædvanlig er en seriøs farvelade på de resterende komponenter på boardet. Som vi kan se på ovenstående billede, så er heatsinks på alle voltregulatorer omkring CPU-soklen, hvilket vel også er et must, hvis boardet skal konkurrere som en mesterlig overclocker. 8-pins tilslutningen kan ligeledes ses øverst til venstre mellem to af de tre heatsinks.
Lidt længere til højre på bordet finder vi de 4 DDR2 RAM-sokler, der understøtter op til 16GB RAM. Til højre herfor sidder 24-pins strømtilslutningen, og umiddelbart herunder IDE tilslutningen.
Et stykke længere nede igen finder vi boardets 8 S-ATA tilslutninger, hvoraf de to i lilla der er placeret højere oppe, er dedikerede til RAID. Til venstre for de 6 gule sidder South Bridge-køleren monteret, der som den restenerende køleløsning, er holdt i en azur klar blå farve.
Boardet har 2 stk. PCIe x16 tilslutninger, der klogt nok er placeret forholdsvist langt nede på boardet, så store lange grafikkort har bedst mulig betingelser for at kunne gå fri af harddisk-bure osv. i et kabinet. Lidt usædvanligt er der 3 PCIe x1 tilslutninger, og også 2 stk. PCI tilslutninger. Nederst på boardet sidder der headers til USB, lyd osv. sammen med floppy-porten.
Vi zoomer ind engang, og kigger nærmere på de flotte heatsinks:
Slutteligt skal vi også lige se på hvad der sidder af tilslutninger på boardets bagplade.
Og som vi kan se, så er pladen ikke spildt det mindste. 8 x USB, 2 x RJ45 Gigabit netporte, Optisk, Coxial og mini-jack lyd udgange, FireWire, og PS/2 til både mus og tastetur.
Vi kigger ind i EP45-UD3P's BIOS på næste side.