Test: QPAD CT

Styre-enheder d.  16. december. 2008, skrevet af Pizzadude 6 Kommentarer.  Vist: 9080 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: QPAD
DK distributør: Hasee.dk

Test

Når det kommer til mus og musemåtter, er jeg lidt af en fanatiker. Hvilket er grunden til at jeg har lidt for mange mus, og lidt for mange musemåtter liggende. Mit sammenligningsgrundlag til denne test, er derfor af en rimelig størrelse. Jeg vil sammenligne måtten med følgende: Icemat Black 2.ed, Func Surface 1030, Intelligepad, Ultimat Silver edition og SteelSeries SP musemåtte. Som I måske bemærker, er der ingen stofmåtter imellem, dette skyldes at jeg generelt synes bedre om mere glatte måtter af for eksempel stål eller plastik. Lad os se om CT-måtten kan tage kampen op.

Jeg lægger stille og roligt ud, og bruger måtten til diverse dagligdagsting, som internet-surfing og tekstbehandling i et par dage. Det er faktisk meget smart, at man bare kan lægge måtten på tastaturet, og så klappe den bærbare sammen, hvis man altså bruger den sammen med en bærbar. Musen glider pænt hen over måtten, og det er en mærkbar forbedring i forhold til bare at bruge bordet, hvad man tit gør, hvis man arbejder ved en bærbar. I forhold til de andre måtter, er der ikke den store forskel, hvilket egentlig bare er positivt.

 

QPAD CT er designet af gamere, så mon ikke den også kan bruges til det. Efter nogle runder Counter Strike, går turen videre til Bioshock og til sidst kommer turen til Red Alert 3. Til gaming er der ikke meget at udsætte på ydelsen, for musen reagerer helt perfekt på ens bevægelser. Til spil vil jeg måske nok foretrække en måtte med en lidt mere glat overflade, men jeg synes stadig godt om måtten her. 

Til sidst venter den ultimative præcisionstest - Photoshop. Heller ingen problemer her. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at jeg foretrækker denne måtte til Photoshop, over de mere glatte måtter. På de mere glatte måtter af f.eks. metal, kan jeg godt føle det som om der er for lidt friktion. På disse måtter, kan man derfor godt komme til at føre musen en smule længere end man havde tænkt sig, og derfor komme til at lave en lille fejl. Denne måtte yder en anelse mere friktion, og er i mine øjne derfor bedre egnet til præcisionsarbejde.

Szhweiker
 
Overclocker
Tilføjet:
16-12-2008 10:04:18
Svar/Indlæg:
461/10
Jeg har den 🤡


DuckHunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-12-2008 14:00:08
Svar/Indlæg:
1889/115
Er det ikke meget hen i SteelSeries 75 kroners mousepad? Den lille der?


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
16-12-2008 14:07:42
Svar/Indlæg:
5363/442
#2 Ikke helt, overfladen er noget mere ru på Steelseries den mindste..


DuckHunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-12-2008 14:20:32
Svar/Indlæg:
1889/115
#3 Okay. Kunne nemlig godt li' det dejlige "stof" lag eller hvad man kalder det.


#5
kb
 
Superbruger
Tilføjet:
16-12-2008 17:13:19
Svar/Indlæg:
181/32
hmm, er det design ikke lidt stargate inspireret?
ligner lidt det der når de bevæger sig gennem ormehullet 🙂

men er nu svært at blive imponeret. 175 kr for en standard musemåtte (ja undskyld, men i forhold til andre lignende) og så med zepto logo på. av av


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
16-12-2008 17:38:11
Svar/Indlæg:
5363/442
#5 Den er nu meget god til formålet synes jeg :yes:

På et tidspunkt havde de den faktisk på tilbud til 99,- 🙂