Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: InterData

Kassens indhold

 
Kassen er en ordenlig moppedreng, og indholdet er da også temmelig volumniøst ( læs - der er rigtig meget grej i den kasse ).
 


Som det tydeligt ses på billedet herover, er der ikke sparet på sagerne, og man kan heller ikke beskylde MSI for bare at kaste 5 ekstra kabler i, for at det skal ligne noget. Her er en mere udpenslet version fra manualen.


Der er et par dimser imellem jeg ikke er stødt på før. Første deltager er en såkaldt Greenpower Genie, altså en magisk strømspare-ånd !?
 


Det er en måleenhed der skydes ind mellem bundkort og PSU. Ideen er at Genie enheden så måler det faktiske strømforbrug i realtime, og rapporterer til Greenpower softwaren, der så kan regulere blæsere mv. inden bundkortet rent faktisk begynder at generere varme. Så i stedet for at symptombehandle de varme chips ved at skrue op for blæserne. justeres blæserne op, så at sige i forventning om at der snart skal flyttes mere varme væk. Der er dog ingen forklaring på hvordan Greenpower Genie finder ud af hvilke enheder der rent faktisk bruger strømmen.Jeg har heller ikke forstået hvorfor man ikke bare har lagt den funktion direkte på bundkortet, for der sidder ikke ret mange komponenter på det lille print i boksen. Ydermere så tager Genie'en ikke højde for det potentielle tab, der kan være i de ekstra 10cm kabel, du monterer den med. Alt i alt virker det ret fjollet, og mest som en hovsa løsning på en iøvrigt fin ide.

Gigabyte, DFI, Foxconn og andre bygger det ind på deres boards, ASUS har indtil flere udgaver både onboard og i løs vægt, og nu vil MSI så lege med også. Jeg snakker om LED og LCD displays, der kan vise status på hardwaren. MSI's udgave hedder D-LED 2, og er et LCD display med en tilhørende temperaturprobe.

 


Igen en rigtig god ide, som dog fiser lidt ud i sandet. Displayet skal monteres på bundkortet lige bag den tredje PCIe sokkel, som det ses på billedet herover. Jeg har lagt temperaturproben langs ramsoklerne og ind i nordbro køleprofilen, men det står dig frit for hvad du vil måle på. Løsningen har samme problem som de fleste 7 segment løsninger jeg har set. Det øjeblik du monterer kortet i kabinettet, kan du ikke længere se hvad der foregår. Selv med et window moddet kabinet kan det være svært, og leger du med CF eller SLI grafik, så vil det nederste grafikkort dække for udsynet. Sådan et display skal ud af kassen og op oven på kabinettet, så man kan se det hele tiden. For at skifte mellem de forskellige parametre du vil overvåge, skal du trykke på den D-LED knap der er placeret ved siden af Power og Reset knapperne på bundkortet. Displayet er med andre ord kun anvendeligt til bordopstillinger.

På lydsiden har MSI valgt at bruge et X-FI drevet PCIe kort. Samme model som vi så på X38 Diamond, og flere andre Diamond modeller. Det er en software drevet løsning, hvilket vil sige at det ikke er et ægte X-FI kort, men blot en lydchip der har fået licens til at bruge Creatives iøvrigt ret lækre software og drivere.


Det gode ved denne løsning er, at lydkortet ikke er begrænset til kun at virke med MSI's kort, men kan bruges i alle PCIe x1 sokler, og som udgangspunkt er en separat løsning at foretrække, frem for integreret lyd på bundkortet. Du må dog her undvære Dolby og DTS formaterne.


 

besse
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-01-2009 14:37:28
Svar/Indlæg:
1326/83
Lad mig lige forstå dette.
Kan den både køre SLI og CF?
Hvordan kan det lade sig gøre??


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-01-2009 15:54:44
Svar/Indlæg:
5421/53
#1 Intels chipsæt har siden X38 kunne køre SLI.

Dog har Nvidia ikke tilladt dette før X58, Dog skal nye bundkort osv. sendes til Nvidia hvor de bliver testet, derefter kan bundkort producenten købe rettigheden til at få en nøgle der låser op for SLI.

Om Nvidia's chip stadig skal installeres på bundkortet kan jeg ikke huske.

(en chip som ikke var nødvendig)


riska
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-01-2009 16:07:40
Svar/Indlæg:
7241/274
Hvorfor testes der ikke med 2 stk nvidia kort når det nu kan?


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
02-01-2009 17:11:56
Svar/Indlæg:
2309/846
#3 af den helt indlysende årsag at jeg ikke har to nvidia kort 🙂


PearsonDK
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-01-2009 20:11:52
Svar/Indlæg:
763/46
God anmeldelse tak for det 🙂

Men ikke det fedeste prodkt.. Har aldrig haft det bedste forhold til MSI's produkter..

Syns i mine øjne at det altid har prøvet en helt masse for at være bedre en de andre.. Men det virker aldrig som om det rigtig lykkes.. Powergenie er endnu et eksempel...

Msi burde købe Abit's nu lukkede udviklingsafdeling, så ville de få lavet nogle fede produkter, som var rigtig innovative, og ikke bare wannabe...


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
02-01-2009 21:30:23
Svar/Indlæg:
537/9
Skal også selv snart have x58.. men venter på foxconn bloodrage.. det bliver fedt


trofast
 
Superbruger
Tilføjet:
03-01-2009 08:30:22
Svar/Indlæg:
286/28
Tak for en god test 🙂
Syntes godt nok det er en dyr sag, men det gælder nok alle x58 bundkort.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-01-2009 11:15:53
Svar/Indlæg:
7263/260
#0

Lækker test Polarfar,

Synd i ikke har 2 nvidia kort på, og køre med 2 Ati kort bagefter.

#7

Det er bare mere eller mindre alle de kort 🙂


EmilC
 
Overclocker
Tilføjet:
04-01-2009 17:53:42
Svar/Indlæg:
26/4
Er lidt skuffet over OC for dette bundkort. Altså de 205bcf er rigtig fint, men ville da meget gerne have set hvad du kunne presse din 965 op på med dette bundkort. Personligt har jeg selv været på 4.2 GHz med i7-920 på dette bundkort, så det skulle være muligt med mindst 4.4GHz med 965.


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
19-01-2009 11:20:03
Svar/Indlæg:
537/9
kiggede lige testen igenem igen.. og nu slog det mig.. hvor har de gjort af 3 sli connectoren ? 😐