Test: Logitech Z-5

Lyd d.  14. januar. 2009, skrevet af Mino 0 Kommentarer.  Vist: 12294 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Logitech
DK distributør: Logitech

Innovation/Teknologi

 

Den traditionelle måde at lave højttalere på, er at lave en kegleformet støvkapsel, for at sikre en spredning af lyden. Men stadigvæk vil folk der sidder udenfor denne spredningsgrad ikke opleve det fulde lydbillede, og det er netop dette problem Logitech har forsøgt at løse med disse nye højttalere.

 

 

Lad os tage et eksempel. Du bliver kaldt ind på chefens kontor, for at være med på en video konference. Højttalerne vender imod chefen, og du er overlagt til den genlyd som bliver slået tilbage fra væggen bag ham. Men lad os så sige at han havde erhvervet sig disse højttalere fra Logitech. Uanset hvilken vej de vender, vil du også opleve lyden på samme niveau som din chef, for Logitech har nemlig valgt at sætte 2 enheder i højttalerne. 1 foran og 1 bagpå. Ifølge Logitech selv, giver dette en 360 graders lyd, men dette er nok ikke helt sandt. Dette ville kræve et par enheder mere, men vi er dog stadigvæk oppe i en langt højere grad end traditionelle højttalere.
Samtidig kan man også placere højttalerne midt på køkkenbordet, og sikre at hele rummet bliver spillet op, uanset hvor man befinder sig. Meget interessant koncept.

 

En anden smart ting ved dette anlæg, er den lille fjernbetjening, og den tilhørende software. For er der noget Logitech kan, så er det at lave software til deres produkter.

 

 

Når man installerer softwaren, vil den til sidst spørge om man ønsker at bruge Windows Media Player eller iTunes som sit foretrukne afspilningsprogram. Her er det en fordel at vælge iTunes, idet alt dit musik allerede ligger i programmet, hvorimod man skal lægge musikken ind i WMP playlisten. Hvis man vælger iTunes, slipper man rent faktisk for at røre sin computer, for at afspille musikken. På fjernbetjeningen sidder en knap med en lille node på. hvis man klikker på denne, åbner den selv det program den er blevet valgt til, og derefter kan man så bruge fjernbetjeningen som en hvilken som helst anden. Start/stop, frem/tilbage, skrue op og ned...ja I forstår nok hvad jeg mener.
Dette er faktisk rimelig smart, hvis man lige er kommet hjem og bare vil høre lidt musik til at stresse af på. Det eneste det selvfølgelig kræver, er at computeren er tændt.

 

Lad os kigge på hvad man får med i kassen.