Test
Så er vi nået til testdelen, hvor vi skal undersøge hvad kortet spytter ud gennem DVI-portene målt i billeder pr. sekund.
Normalt plejer vi at have et særdeles stort udsnit af den aktuelle grafikkortportefølje til sammenligning. Men da sammenligningerne efterhånden var ved at være uddaterede med ældre drivere, og lidt rodede spilopsætninger, har vi denne gang visket tavlen ren, og er startet på en frisk. Dette betyder også, at der blot er et par af de mest gængse highend grafikkort med i spillet; men senere vil flere naturligvis tilslutte sig.
Alle ydelsestests er kørt i 1680*1050, da dette er den mest gængse opløsning på "gamer-skærme", og da det er en skærm med en sådan opløsning, vi pt. har til rådighed.
Vores testsystem er dog stadig ret habilt, og dermed også intakt, med samme opsætning som altid:
|
Model |
Hastighed/Driver
|
Operativsys |
Windows Vista Ultimate 32-bit m. SP1 |
|
Processor |
Intel Core 2 Extreme QX6850 |
@3600MHz |
Bundkort |
ASUS Maximus Formula SE |
400MHz FSB (1600QDR) |
RAM |
OCZ 2*2GB PC6400 CL6 |
400MHz @CL5-5-5-18 |
Grafikkort |
MSI n9800GTX Plus |
ForceWare 180.48 |
Sammenlign. |
AMD/ATi Radeon HD4870 (512MB) |
Catalyst v. 8.12 |
|
MSI N280GTX-T2D1G Super OC |
ForceWare 180.48 |
|
nVidia GeForce 9800GTX+ |
ForceWare 180.48 |
|
nVidia GeForce GTX280 |
ForceWare 180.48 |
En udvalgt skare af 3D testprogrammer, hører naturligvis også til.
Af benyttede programmer, har vi i denne omgang valgt at køre:
- 3Dmark Vantage
- 3Dmark 2006
- Race Driver: GRiD
- Call of Duty 4
- S.T.A.L.K.E.R. - Shadow of Chernobyl
- Crysis
3Dmark 2006
Som altid, ligger vi pænt ud med Futuremarks 3Dmark programmer, der er designet med øje for detaljer, og i høj grad for at presse grafikkortene til deres yderste. 3Dmark2006 er efterhånden ved at være en gammel kending, men er fortsat meget brugt; især fordi det kan køres i WindowsXP. Sidstnævnte operativsystem er og bliver "benchmarkernes"; i hvert fald i noget tid endnu. Og flot, er det jo stadigvæk.
GeForce må se sig slået med flere vognlængder her. Mens GTX280 klarer sig ganske pænt uden Anti Aliasing og Anisotropic Filtering, er ydelsen ved maksimal AA&AF, helt utrolig med Rampage700. Goes Like Hell-betegnelsen er SÅ berettiget, med en merydelse ift. et standard GeForceGTX280, på hele 66%!
3Dmark Vantage
Nyeste skud på stammen, 3Dmark Vantage - man kunne have frygtet et navn som i3Dmark i disse "i"-tider - er ren DirectX10, uden bagudkompabilitet til Directx9, hvilket også betyder at Windows Vista er eneste mulighed, hvis man skal køre det. Det er da også flot, og ekstremt hårdt mod grafikkortene - men grafikken er præget af en mere "tegneserie-agtig" stil, som ikke alle bryder sig lige om.
Hvorom alting er, skal vi da se, hvordan kortet klarer sig her.
Vantage viser ikke helt samme takter som forgængeren. GeForce har i 3Dmark Vantage, fordelen ved at understøtte PhysX; hvilket betyder at "Fysik-testen" i programmet primært afvikles på grafikkortet - mens Radeon må klare sig med CPU'en udelukkende. Alligevel slår kortet GTX280 med 34%, i "High". Yderst imponerende!
Call of Duty 4
På spilsiden lægger vi ud med det populære CoD4, der er blevet noget af et hit. Grafikken er blevet forbedret en del siden 2'eren, både udseendesmæssigt og ydelsesmæssigt, og gameplayet er stadig helt i top - hvor der er sket et skift i tid fra Anden Verdenskrig, til nutid. Grundet heftige optimeringer i grafikmotoren, er spillet faktisk ikke supertungt, og kan køres habilt af de fleste mainstream grafikkort.
De tidligere gange jeg har kørt CoD4 med CrossFire-opsætninger, har ydelsen været miserabel. Jeg fornemmede, at Gainwards konge stod for fald. Men HVAD sker der?! Ydelsen skalerer helt utrolig godt lige pludselig! AMD/ATi må have forbedret CrossFireX-ydelsen kraftigt, i 8.12-driveren.
Hvorom alting er, yder kortet næsten det dobbelte af, hvad et standard Radeon HD4870 yder. Eller, sagt på en anden måde, 39% bedre, end et standard GeForce GTX280. Der er seriøst smæk på det her kort!
Race Driver: GRiD
Race Driver: GRiD, er det nyeste udspark i bilspil fra Codemasters, der også står bag bl.a. Colin McRae: DiRT. Grafikmotoren kender vi i forvejen fra DiRT, der for alvor har vist, at DirectX9 slet ikke er så ubrugeligt endda, med rigtig flot - og tung - grafik. Siden rallyspillet, er grafikmotoren dog blevet mere finpudset, hvilket bevirker at spillet er lidt mindre tungt end DiRT. Spilmæssigt snakker vi en mere arkade-agtig genre - og det er noget der virkelig tiltaler mig. Faktisk bringer det lidt mine tanker hen på 'Formula One', jeg spillede på min første computer - en 486'er - uden dog at relatere til grafikken.
Imens vi banker der ud af med 253 km/t i vores BMW, spytter kortet igen en god framerate ud her. Men selvom spillet faktisk er ret "Pro-ATi", med RadeonHD4870 der netop overhalet GTX280, skalerer CrossFireX ikke særlig godt her. Forskellen vil dog givetvis være større i højere opløsninger.
Men vi ser, trods alt, en merydelse på 16% ift. GTX280, med 8xAA og 8xAF - og det er bestemt også værd, at tage med.
S.T.A.L.K.E.R. - Shadow of Chernobyl
Den første titel i S.T.A.L.K.E.R.-serien, har høstet rigtig gode anmeldelser. Det er især blevet rost for det grafiske miljø, hvilket også betød at det for over 1½ år siden, ved lanceringen, var utrolig tungt for selv de lidt større maskiner. Siden er der dog løbet meget vand gennem åen, og spillet kan nu trækkes af de fleste systemer, selvom det dog stadigvæk kræver sit grafikkort, at smide maksimale detaljer og AA/AF på. Den netop udkommede efterfølger, "Clear Sky", er endvidere også baseret på en opdateret udgave af "X-ray"-grafikmotoren, som Shadow of Chernobyl er baseret på.
Tjernobyls dystre gader, er generelt favoriserende overfor GeForce grafikkort, hvor 9800GTX+ faktisk yder bedre end HD4870. Der er dog ikke noget dystert over ydelsen på Rampage700 her. 133 billeder pr. sekund, spytter grafikkortet gennemsnitligt ud, når det bliver presset mest muligt. CrossFireX skalerer igen ekstremt godt, og vinder med 39% over GTX280. Sååå gyldent.
Crysis
Crysis er måske et af 2007 og 2008's mest omdiskuterede spil. Siden vi første gang så preview-videoklip af spillet, blev det hypet i dén grad på diverse internetforums. Crysis var banebrydende med DirectX10-API, og mange fysik-elementer, med CryEngine2-grafikmotoren, der blev efterfølgeren til CryEngine1 som det berømte FarCry benyttede sig af. Men med al den hype der var om spillet, kunne det næsten ikke andet end at skuffe. Og selvom det har solgt godt, har Crysis aldrig for alvor slået igennem, som EA sandsynligvis havde forventet.
Men er der noget der trækker tænder ud på moderne fullblodscomputere, er det helt sikkert Crysis.
I det tropiske miljø i Cryteks Crysis(hvorfor skal alt hedde noget med Cry?, red.), bliver grafikkortene straffet særdeles hårdt. Uden AA & AF på, ligger vores highend grafikkort med mellem 30 og 40 FPS, hvilket er særdeles spilbart - men omvendt heller ikke super højt.
Ved højeste indstillinger, tæsker Gainwards HD4870X2 dog 38 FPS igennem DVI-porten, ved fuld Anti Aliasing. Dette er hele 41% bedre end GTX280. Mums.
Wow wow wow. Ja, hvad skal man i grunden sige til resultaterne? For er der i det hele taget grund til at sige noget?
Resultaterne taler i virkeligheden for sig selv. Ved maksimale indstillinger i spillene, hvilket man bør sætte dem til, med et kort som dette, yder Rampage700 40% bedre, end et standard GeForceGTX280 - med et spænd på 14% til 66%. En triumferende ydelse, vi ikke før har set her på siden.
Overclocking
Vi prøvede at overclocke dette i forvejen kraftige kort, både med AMD's eget AMDGPUCLOCKTool, RivaTuner, samt Gainwards eget program, ExperTool ATi.
Beklageligvis havde vi ikke held til, at pille ved frekvenserne. Dette skyldes højest sandsynligt, at Gainward har lagt en særlig BIOS på kortet.
Kun i ATi Overdrive, var det muligt at ændre på kortets frekvenser. Enhver ændring, resulterede dog i massive grafikfejl - så ikke det var ikke nogen videre succes. Dog er kortet jo som bekendt overclocket i forvejen.