Test: CeBIT 2009 dag 4 *opdateret*

CoolerMaster

 - er, og forbliver et lille kapitel for sig selv. Allerede den første dag, var vi et hurtigt kig forbi deres stand (ikke så langt fra MSI pigerne). Den første aften vi var til CeBIT, var jeg forbi og snakke lidt med Rene Grau vedr. "5 in 1"-computeren og aftalte at vi nok skulle kigge forbi senere. Det er, uden tvivl, et stykke spøjst ingeniørkunst og i regelen ret simpelt. Men dét kommer vi til.

Rene var lige smuttet til frokost, da vi ankom. I stedet fik vi en guidet tur rundt i nogle af CoolerMasters mere ukendte projekter. Deriblandt særdeles solide og stilede produkter. På billedet ses, fra venstre mod højre: NoNig, boothbabe [?!], Mino og til sidst The Boss. Hér kigger vi på en række mini-ITX produkter udelukkende kølet passivt. Den øvre grænse for samlet forbrug er ~ 65 Watt. Ellers kan aluminiumskabinettet ikke komme af med varmen. I modellen lige foran os (uden låget på), sidder en Atom-baseret løsning. De er pt. i gang med at arbejde på en variant der kan tage LGA775 Core 2 Duo'er (hvilket jeg fandt lidt spøjst, eftersom "grænsen" skulle være 65 Watt - samlet), oversat; Det skal have fundet på nogle andre heatpipes.

Det er, i den forbindelse, nok værd at nævne; når man køber sådan en fætter, så får man en stak heatpipes og et slags værktøj af en art, hvor man så kan rette rørene til, så køleløsningen sidder lige i skabet.

Denne var lidt sød. Men ikke så meget dét, at den var vandtæt. Mere at den venlige dame ikke turde lægge den helt ned i vandet, eftersom hun ikke var helt sikker på, om indgangen til ledningerne var vandtæt (noget med kabeltykkelse og størrelsen på pakningerne). Ovenstående er faktisk (internt) ret meget magen til ovenstående model, blot med et lidt andet kabinet. En sådanne løsning vil (med de rette kabler og pakninger) fint kunne gøre sig i en bil, fugtige områder eller en båd. Montér den på skroget og pral af dit saltvandskølede mediecenter nede på havnen.

Før vi vidste af det, var der gået en halv time og Rene Grau kom tilbage fra frokost. Jeg må have gjort et godt indtryk, den første aften, for han smilede da han fik øje på mig. Det er, i dén forbindelse, værd at nævne, at jeg om tirsdagen brugte ca. tre kvarter på at stå og knævre med ham. Især om "5 in 1"-computeren, men også alt fra LEGO til 'casemodding' fik et par ord med på vejen. En herlig gut, der gerne inviterer på en øl eller to.

Endnu et genialt design, mange benchmarkere og anmeldere ville sætte pris på. Det er, som billedet antyder, en teststation. Man monterer optisk drev, strømforsyning og harddisken(e), tilslutter kabler og så er man ellers kørende. Det er noget alá samme koncept undertegnede kører med pt. Blot en lidt anden tilgang, men samme princip. En løsning der fungerer særdeles godt, og sparer en for unødige frustrationer over skruer, lommelygte og ryddelig plads på bordet.

Her er den så. 5 i 1'eren, der har fået folk, Verden over, til at måbe i forbløffelse. Mit første spørgsmål til Rene var da også: "Hvorfor?" - hvilket affødte et par sekunders tavshed. Svaret kom dog prompte, komplimenteret af et lille overlegent smil på læben: "Fordi vi kan". Dét kan man jo ikke rigtigt sige noget til og jeg gik i gang med at spørge nærmere ind til hvad det hele handlede om.

Sådan som Rene Grau udlagde det, så lå han derhjemme i sengen en aften og fik idéen om at køre flere computere på samme strømforsyning (*host* Core i7 bundkortet *host*). Jeg ved kke hvor man får den slags idéer fra. I hvert fald, så gik der et lys op for ham, og han kunne ikke falde i søvn igen. Han sprang ud af sengen og fandt praktisk talt papir og blyant frem. Fra han fik idéen, til den endelige maskine stod og kørte, gik der omtrendt 14 dage.

Han ville gerne vise Verden, hvor hård CoolerMasters strømforsyninger er. Det er i hvert fald den "officielle" forklaring. Ifølge Mr. Grau, så ville han bare se om det kunne lade sig gøre. Hele tilgangen kom sig af, at han var lidt træt af at høre på folks piveri over manglende power, og når nu man sidder med en 1 kW strømforsyning i sortimentet, var det måske på tide at bevise en pointe eller to.

Hvordan, kommer vi til. Lad os blot tage de mest interessante detaljer først.

Computeren et bygget op omkring 5 bundkort, 5 harddiske, 5 optiske drev, 1 kabinet, 1 vandkølesystem og 1 strømforsyning. Slutteligt, sidder der en masse kabler. Jeg spurgte ham om, hvorfor han valgte 5x Quad, frem for x-antal Core i7. Valget skyldtes udelukkende tilgængeligheden og det faktum, at Core 2 Quad nok var det de fleste kunne relatere til. Intel stillede 5 bundkort og CPU'er til rådighed. RAM stod han selv for, og det samme gælder harddiske og optisk drev. Så fandt han et ATCS-840 og gik i gang med at bore, save og hamre indtil hjemmet lignede en slagmark. Derfor ser løsningen også lidt mere "hovsa"-agtig ud i virkeligheden, end billederne giver udtryk af. Jeg er jo en flink fyr.

Derefter fandt han en Real Power M1000 (1 kW strømforsyning), tjekkede spec. på hver af de 6 stk. 12 V rails (18 A og 26 A - henholdsvis). Så tog han de fire PCI-e strømstik (18 A) og 24 Volt Pentium 4 strømstikket (28 A) og lavede 5 DC/DC convertere med hver sit ATX-stik. For enden af dem, monterede han et stk. bundkort, og som ovenikøbet kunne trække harddiske og optiske drev ad libitum. De fire af bundkortene har omtrendt 216 Watt at gøre med, men DCDC-kredsen er på blot 160 Watt. Foran hver af de 5 kredse, har han en elektronisk stikdåse, hvortil der er koblet en slags "main"-on/off knap.

Hvordan fungerer det så i praksis?

Tjoh. For at tænde "computeren", skal man først trykke på hovedafbryderen. Den tænder for hver af de 5 kredse og kører samtidig harddiskene og de optiske drev. Det kunne være lavet lidt smartere, såsom at koble hvert af de to drev på kredsen for det pågældende bundkort - men tid er/var en faktor, så det nåede han desværre ikke. Anywho.

Man tænder på hovedkontakten. Dvs. nu tænder 1 kW strømforsyningen. Det leverer strøm til de 5 små DCDC-convertere som så tænder de forsk. bundkort/computere. I fronten sidder en 5.25" bås, med 5 kontakter. Gæt tre gange hvad de gør? Korrekt. Hver kontakt tilsvarer et af de 5 bundkort. Der var en anden lille designfejl hér, som han synes var lidt træls. Hvis man "kommer til" at trykke på hovedafbryderen, så slukker man samtlige 5 boards på samme tid.

Han ville derfor gerne ændre tro ting:
1: Detaljen med at køre harddisk og optisk drev på DCDC-converteren.
2: Tilføje en "killswitch" - sådan at man var nødt til at dreje en nøgle for at tænde/slukke og dermed ikke kunne gøre det uden fortsæt.
3: Tilføje en LAN-switch, så han kunne koble de 5 bundkort sammen.

Alt i alt, så var det en rigtig fed samtale og mens vi stod og snakkede, så demonstrerede han hvordan det hele fungerede. Indledningen til det hele var, at jeg dumt spurgte: "Jamen. Hva' sker der, hvis en af brugerne installerer opdateringer og trykker genstart?" - og så gik snakken ellers bare. Der var så meget information, at jeg nok ikke har fået det hele med, så hvis der er yderligere spørgsmål, skal jeg prøve at besvare dem efter bedste evne.

Rene Grau har fået en del positiv respons, fra potentielle købere. Forestil jer en lign. løsning på en skole, hvor skærmene står i små øer, og at der kun står éen kasse under bordet. De 5 bundkort kan snakke sammen via netværk (sjovt nok) og gør løsningen interessant som farm eller klynge.

Hans hovedargument var faktisk, at det var selve besparelsen han gik efter. Strømforsyningen er "80+" certificeret, og skulle angiveligt ligge på 85 % effektivitet generelt. Netop dét argument kan jeg godt forstå. Altså, i stedet for at have 5 strømforsyninger og i alt kun have ~67 % effektivitet, går han direkte op og tilbyder yderligere 13-18 % Det er noget der kan mærkes, når der står et par computere i virksomheden. Det er en lille talknuser, lydløs og uden aircondition. Nice!