Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Highpoint

Layout / Design 

Vi starter med et overblik.

 

 

 

Hvis vi starter med at kigge øverst til venstre, så kan vi se to stk. PCIe X16 porte, der hver kan levere x16 hastighed alene, eller X8 hastighed hvis man vil køre CrossFireX - begge naturligvis i 2.0 standarden. Øverst til højre har vi boardets største heatsink, der er monteret oven på voltregulatorerne (MOSFETS). Denne er også forbundet via heatpipe til Northbridge-køleren til venstre i billedet. Nederst til venstre finder vi 8 S-ATA tilslutninger, hvoraf de 6 af dem (lyseblå) er vinklet i 90 grader så de ikke er i vejen for store grafikkort mv. På Southbridgen er der ligeledes en lille heatsink. Nederst til højre ses de fire RAM-slots der i alt kan rumme op til 16 GB DDR3 RAM.

 


 

 

Zoomer vi ind engang, er det lidt nemmere at danne sig et indtryk af de flotte heatsinks. Bemærk i øvrigt de mange ferrite chokes og solid capacitors på boardet.

 



De føromtalte S-ATA tilslutninger.

 

 

Ultra Durable

Inden vi går videre vil jeg gerne benytte lejligheden til at kommentere på Gigabytes "Ultra Durable" teknologi. Spørgsmålet til en halv million må jo nemlig gå på om det er noget der har sin berettigelse, eller om det er et marketing-trick der skal få os til at vælge Gigabyte frem for noget andet. Først og fremmest, så er man ikke i tvivl om at bundkortet her er af en utrolig høj kvalitet, fra øjeblikket man hiver det ud af kassen. Gigabytes bundkort har i gennem den senere tid været prissat ret agressivt ift. konkurrnterne, og derfor har man nok haft en tendens til at kæde Gigabyte sammen med value, og derfor nok heller ikke de aller højeste tanker om kvalitet. Jeg kan kun sige så meget, at alt hvad jeg personligt havde af fordomme (og jeg har haft en del bundkort mellem hænderne efterhånden) allesammen blev manet til jorden. Gigabyte MA790XT UD4P er helt igennem lavet af kvalitetskomponenter, og er det første full-size motherboard til retail jeg nogensinde har set, der har et helt snor-lige PCB (ser det ikke således ud på nogen af ovenstående billeder, skyldes det kameralinsen). Det er noget jeg førhen kun har observeret på et Kontron bundkort, der er lavet til maskiner der bare IKKE må gå i stykker, såsom maskiner til hospitalsudstyr mv. Det betyder at de komponenter, så som heatspreaders og andre store og tunge elementer, der jo naturligt vil stresse PCB-pladen, faktisk ikke ser ud til at stresse bundkortet på nogen måde overhovedet. Det kan man jo så igen oversætte til f.eks. en CPU-køler, der kan tåle at blive strammet noget mere op, uden PCB'et begynder at bøje. Dette var nemlig også vores erfaring med boardet.

Om ferrite choke cores, solid capacitors og andre komponenter har nogen betydning for ydelsen, da kan vi kun gætte, men holdbarheden skulle, i teorien i hvert fald, være skudt noget mere i vejret ift. de billigere komponenter.

Det sidste jeg gerne vil omkring, er de 2oz kobber der er en væsentlig del af Ultra Durable designet. Normalen er 2 x 1oz kobber i selve PCB'et, men Gigabyte har som de første fået lokket PCB-producenterne til at levere print med 2 x 2oz kobber i stedet. Da vi ikke har et thermisk kamera til rådighed, bliver det igen et gæt, men Gigabyte lover at det skal nedsætte varmeudviklingen på bundkortet væsentligt, og specielt er det de enkelte komponenter der nyder godt af de lavere temperaturer. En af grundene til at vi ret hurtigt kan aflive dette som udelukkende marketing-pladder, er at den elektriske modstand er nedsat med 50% hele boardet igennem. Mindre modstand giver efter fysikkens love mindre varmeudvikling, og så er det selvfølgelig også med til at holde strømforbruget nede.

Alt i alt, virker dette bundkort af en meget højere kvalitet end hidtil set, og det fortjener absolut opmærksomhed, da det på forskellige måder har sin berettigelse.

Sidst skal vi også se på hvad der er at finde på bagpanelet.

 

  • 1 x PS/2 keyboard port
  • 1 x PS/2 mouse port
  • 1 x optical S/PDIF Out connector
  • 1 x coaxial S/PDIF out connector
  • 2 x IEEE 1394a port
  • 8 x USB 2.0/1.1 ports
  • 1 x RJ-45 port
  • 6 x audio jacks (Center/Subwoofer Speaker Out/Rear Speaker Out/Side Speaker Out/Line In/Line Out/Microphone)

 

 

Vi tager et kig på boardets BIOS på næste side.

 

Ghostrider
 
Overclocker
Tilføjet:
22-04-2009 16:29:58
Svar/Indlæg:
9/0
790X har også en anden konkurrent i form af 790GX, der dog pt. ikke findes i AM3 (DDR3) udgave - et chipsæt der ellers også byder på onboard grafik i form af HD 3300.

Det er ikke korrekt. Asrock har bl.a M3A790GXH/128M som byder på 790GX, DDR3 og onboard grafik. Kortet har klaret sig ganske fint i tests. ECS A790GXM-AD3 kan også nævnes.


Janbau
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-04-2009 23:37:34
Svar/Indlæg:
608/79
Flotte resultater jeg er den lykkelige ejer af Gigabyte GA-MA790FXT-UD5P som jo er samme bundkort bare med FX chipsæt .
Så det lover godt at se at dette bundkort kan komme op med et Oc på 3900 mhz på en X3 720 Cpu .
Vil lige sige at mit bundkort godt kan køre med 1600 Mhz Ram , men lige så snart jeg kommer over 1600 mhz ved Oc bliver den desværre ustabilt . Så jeg kører også med ram instillet til 1333 mhz i bios .
Det er ellers 1600 Mhz ram jeg har i Maskinen så de skulle jo nemt kunne Oc , Men mon ikke det snart bliver rettet i Kommende bios opdateringer .