Tilslutninger
Lad os se hvilke tilslutningsmuligheder der er på maskinen:
Bagsiden
På bagsiden er der ikke andet end et lille udtag til kølingen. Dette skyldes at skærmen åbner bag om.
Forsiden
- Kortlæser - SD, MMC og Memory Stick
- To udgange til headset
- Indgang til mikrofon
- Infrarød
I fronten plejer der normalt ikke at være så mange tilslutninger, men her er der faktisk en del. En lille sjov ting er, at denne bærbar er forsynet med hele to udgange til headset, hvilket jo egentlig er praktisk nok hvis to vil høre det samme og man vil undgå at slå højtalerne til. Dette kunne f.eks. være hvis man ser film i et tog eller et andet sted hvor det ikke er hensigtsmæssigt at larme. Desuden har vi fire små symboler, der indikerer om det trådløse netkort osv. er slået til eller fra.
Højre side
- Firewire
- Slot til express-card
- E-Sata/USB
- Strømudtag
- Slot-In DVD-RW
Slot-in drevet er en fiks lille detalje, og det samme kan man sige om kombinationen af E-SATA og USB. Noget jeg dog ikke er så vild med er at strømstikket også sidder i denne side, af en eller anden grund synes jeg det er bedre det sidder i venstre, men det er nok bare en personlig præference.
Venstre side
- Kensington låsepunkt
- VGA
- LAN
- USB
- Display port
- HDMI
Der er rigeligt porte der understøtter overførsel af video, både en almindelig VGA-port samt HDMI og en Display-port.