Test: Asus VK266H

Skærme d.  08. juni. 2009, skrevet af iNVALiD 23 Kommentarer.  Vist: 18891 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: ASUS
DK distributør: Rosenmeier

Test

 

For at få et godt grundlag for testen, så er bl.a. spiltesten udført på 4 forskellige skærme, henholdsvis 19", 22", 24" og denne 26". Hvor det er muligt, er der lavet direkte sammenligning med en af de andre skærme.

  • Samsung 913N 19"
  • Fujitsu Siemens Amilo 22"
  • Dell E248WFP 24"
  • Asus VK266H 26"

Vi skal have kigget nærmere på nogle af nedenstående tests, i løbet af denne side.

  • Inputlag
  • MonitorTest
  • Spil test
  • Sort gengivelse
  • Kontor arbejde
  • Webcam test
  • Indbyggede højttalere

Bl.a. i spiltesten har det ikke været muligt at lave direkte sammenligning, men der er lavet en føle/se sammenligning.

 

Inputlag test:

InputlagTest er et program som kan vise om der er forsinkelse på, også bedre kendt som inputlag. Hvis man ønsker mere info om programmet kan det findes på: http://www.flatpanels.dk/monitortest_inputlag_dk.php 

Inputlag handler om forsinkelse på skærmen ift. grafikkortets behandling af billedet; dvs. tiden fra at billedet renderes til at skærmen har færdigbehandlet, så det kan vises korrekt på skærmen. På en CRT skærm er der som regel "nul" inputlag, men på LCD skærme er det helt anderledes.

 

 

Til venstre ser vi Asus VK266H, og til højre er en klassiker af en skærm, Samsung 913N. Vi kan se ud fra ovenstående billede, at opdateringen på Asus skærmen er hurtigere end den gamle Samsung skærm. Det er godt nok ikke med meget, men vi kan sige at den er hurtigere. Jeg har ikke haft nogen CRT skærme at teste imod for at få et endnu bedre sammenligningspunkt, men ud fra dette kan vi allerede sige at skærmen er hurtigere end Samsung skærmen.

 

Monitortest:

Denne test er at finde på flatpanels.dk og den har mange forskellige muligheder. Programmet kan bruges til at teste for døde pixels, sløring på tekst samt se om ens skærm trailer, også kaldet ghosting. Hvis man ønsker mere info om programmet kan man tjekke: http://www.flatpanels.dk/monitortest_dk.php

 

 

Opdateringshastigheden på denne skærm, altså de 2ms, er målt fra grey-to-grey. Normalt oplyses opdateringshastigheden i black-to-black. Det er set før, hvor at denne lave opdateringshastighed skyldes det er målt i grey-to-grey, som åbenbart er en smule hurtigere end hvis der skulle måles fra black-to-black. Så den reelle opdateringshastighed på 2ms er skudt lidt under. Dog skal det siges ud fra denne test, er der ingen synlig forskel på Asus VK266H og Dell E248WF, som har en opdateringshastighed på 5ms, som er målt i black-to-black. Skærmen viser ingen tegn på at performe dårligt hvad angår ghosting/traling, som denne test kan afsløre, hvilket må siges at være et klart plus.

 

Spil test:

For at give en god hands-on og muligheden for at se ydelsen på skærmen, så starter vi spil op. Det er også lidt sjovere end at sidde og se på tests, hvor man ikke skal gøre andet end at kigge.

  • Counter-Strike Source
  • Mirror's Edge
  • World of Warcraft

 

Couter-Strike Source:

Som gammel CS junkie, ved jeg at en skærm har meget at sige - der er nemlig ikke noget mere irriterende end, hvis en skærm ghoster. Jeg har her i CS:S testet med alle skærme, og er kommet frem til følgende. Asus og Dell skærmene er dem, som viser det klareste billede, og deres sortniveau, kontra Samsung og Fujitsu Siemens skærmene, er markant bedre! Jeg kan ikke se megen forskel på Asus og Dell skærmen hvad angår billede og reaktionstiden, på dette punkt virker de meget ens.

 

Mirror's Edge:

Fuld fart derudaf, og hoppen og klatren over en masse vægge og hoppen op på ting. Ja, det er jo bare en af de få ting som man laver i Mirror's Edge. Sammenlignet er spillet blevet på alle skærmene, og billedet står helt klart - ikke blot fordi billedet rent faktisk står klart, men fordi at man tydeligt kan se forskel på den low-end 22" Fujitsu-Siemens og den gamle Samsung, og så denne nye Asus VK266H. Billedet er knivskarpt og farverne er rigtig gode - jeg kan tillade mig at sige at jeg blev helt opslugt i spillet, da jeg sluttede af med at teste med Asus skærmen. Størrelsen og kvaliteten af billedet, kontra de andre skærme, er virkelig i en klasse for sig selv.

 

World of Warcraft:

Som WoW spiller, var det jo et must at skulle have det med i en test. Så godt som konstant WoW en hel weekend, med noget PvP, PvE og noget hoppen rundt, er denne skærm blevet testet grundigt i WoW. Mens der blev testet i WoW, blev det sammenlignet på Asus VK266H og Dell E248WF. Farverne føltes dog en smule mere klare på Dell E248WFP end på Asus VK266. Sløring/ghosting/trailing, kært barn har mange navne, var der intet af. Det var en hel fornøjelse at få blæst spillet op på 26", og skærmen virker måske som lidt for stor, dog efter en 4-5 timer, så føles den lige tilpas rent størrelsesmæssigt.

 

 

Sort gengivelse:

Mange folk taler om en LCD skærms evne til at gengive den sorte farve, og de fleste ved at det er svagheden ved LCD paneler, at de konstant har et baggrundslys, og derfor kan have svært ved at gengive sort. Det er noget andet når vi taler plasma, som ikke er konstant baggrundsbelyst, og derfor kan gengive sort bedre. Men ja, der skal lige kigges på hvor godt den sorte farve kan gengives. Til dette formål tager vi vores gode gamle Samsung 913N frem, som jeg personligt synes gengiver sort meget godt.

 

 

Til venstre ser vi Asus VK266H og til højre Samsung 913N, og i midten kan det ses hvordan sort bør se ud. Det er klart at Asus' ikke gengiver den sorte helt så godt, som den gamle Samsung skærm gør. Jeg har før testen tjekket at kontrast og brightness står ens på skærmene. Men gengivelsen af sort på denne Asus skærm er ikke helt i top, da man godt kan se at der er en smule mere baggrundsbelysning end på Samsung 913N.

 

Kontor arbejde:

Vi går direkte til et par "kontor arbejde" tests. Vi starter ud med at se nærmere på hvor god skærmen er til at vise nuancer.

 

 

Når man nærstuderer dette billede på denne Asus VK266H skærm, kan man se forskel hen til 251, hvor 252 kan ses, og 253 meget svagt kan ses hvis man anstrenger sig utrolig meget. Kontrast og gamma indstillinger har stor effekt på dette, og jeg har tjekket lidt forskellige indstillinger og finder, at en af de standard-indstiller der er forprogrammeret, giver det bedste billede, kontra den tid man kan bruge på at finjustere skærmen.

 

 

Et TN panel bliver utrolig let afsløret i denne test, da man her kan se, når man bevæger sig rundt på skærmen for at se de forskellige betragningsvinkler, at bogstaverne skifter farve. Mere om denne test kan læses og selv prøves på: http://www.lagom.nl/lcd-test/viewing_angle.php

En skærm af denne kaliber, altså rent størrelsesmæssigt, vil være en fryd for en grafiker, eller den krævende kontormedarbjeder. Personligt arbejder jeg selv på kontor, hvor der er 19" TFT skærme, og jeg vil slå ihjel for at få 22" eller der over. Der er mange irritationer i hverdagen, på disse mindre skærmen under 20", som gør at der tales for at anskaffe sig en større skærm. For mit vedkommende vil alt med en opløsning på over 1280x1024 og 22" være mere behageligt, når man behandler Word-dokumenter, og har flere ting fremme på skærmen på samme tid. Dog vil mine begrundelser for at få en større skærm, som kontorarbejder, ikke være lige så gode, som en grafiker der skulle argumente for at få større skærm. Her vil grafikeren få et rigtigt stort billede, og der tilhørende større billede. Skærmen taler dog mest mod kontor/privat brug, da det er et TN panel som er monteret, og det ikke er hvad en grafiker går efter. Endnu en grund til hvorfor skærmen ikke egner sig til en grafiker, skyldes at skærmens størrelse, og kvaliteten af TN panelet, gør at man ved almindeligt brug, kan se alle 4 hjørner blive "matte". Altså sådan som det ser ud når man ser skråt på en skærm med TN panel. Så hvert hjørne kan se lidt sløret ud, og have lidt andre farver, da man ikke ser "direkte" på skærmen. Men til kontor/privat brug er denne skærm helt klart perfekt, og kan på det varmeste anbefales.

 

Webcam test:

Der er sikkert nogle som har set, at der er indbygget 2 mega-pixel webcamera i skærmen. Det sidder i toppen af skærmen og kan vippes op og ned. Der er taget et billede, for at vise hvordan kvaliteten af billedet er.

 

 

Det er faktisk fin kvalitet, og billedet er meget tydeligt, i dagslys. Det er noget andet når vi nærmer os nattens mulm og mørke, så får vi et resultat som ser ud som nedenstående.

 

 

Man kan stadig se hvad der er på billedet, og en af grundene er, at der kommer lidt lys fra skærmen, der gør at man kan ane hvilket uhyre der gemmer sig. Men dette er jo stadig brugbart, hvis man benytter sig af webcams, til det ene eller andet formål. Kvaliteten må jo siges at være udmærket, og helt klart brugbart.

 

Indbyggede højttalere:

Få skærme kommer på markedet, hvor der er indbyggede højtalere, og - som oftest når der er indbyggede højttalere - er de ikke særlig gode. Der er indbyggede 3W x 2 stereo RMS i denne skærm, hvilket må siges ikke at være særlig meget. Jeg kan derfor heller ikke forvente at der er særlig meget at komme efter hvad angår kvaliteten af lyden og hvor højt de kan spille. Til formålet har jeg hørt en del musik på højttalerene... og et par enkelte film.

Det som man kan uddrage efter at have hørt alt den musik og set de par film, er at højttalerene langt fra er optimale til det. Disse højtalere er bygget til kun at lave Windows lyde. Der er absolut intet at hente hvad angår høje og lave toner, og lyden der kommer fra dem minder meget om lyden fra gamle plastik-højttalere man har fået på tilbud for 10 kr. i Aldi - tilbage i 1998.

Hvad har vi så lært indtil videre? Tjo, dem som ikke ønsker at læse alle mine vidunderlige kommentar, bemærkninger og iagttagelser under hvert punkt, springer direkte her til. Men det vi har lært indtil videre er følgende:

  • Sort gengivelse lidt under middel.
  • Webcam fungere fint, og i dagslys er der meget fint billede.
  • Fungerer perfekt til kontor/privat forbrug.
  • Hurtig opdatering af billedet på skærmen, som er vist i inputlag testen, og monitortest.
  • Det er både gørelsen og størrelsen der betyder noget, det er hvad man kan opsummere spiltesten til, samt er det en show-off faktor til LAN parties med enorm skærm.
  • Højttalerene kan bruges, men kvaliteten heraf er mildt sagt elendig når det kommer til afspilning af film eller musik.

 

Der er ikke plads til flere ord, eller det vil sige at der er ikke mere at skrive, så vi skal videre til sidste side.

Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
08-06-2009 13:54:08
Svar/Indlæg:
1235/80
Fin test.

Dog synes jeg godt man kunne komme en kalibreringsrapport over gengivelse af farver.

Lidt synd du ikke havde en CRT liggende, ville give et bedre billede af hvor stor input-laggen reelt er.


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
08-06-2009 14:17:35
Svar/Indlæg:
818/58
#1

"Dog synes jeg godt man kunne komme en kalibreringsrapport over gengivelse af farver"

Vi har desværre ikke hardware til at gøre sådan noget 😕 og koster et par tusinde, men hvis nogle vil sponsorere, tester vi meget gerne farvegengivelse/korrektion? 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af scheea2000 d. 08-06-2009 14:18:05.


Anonym20180621
 
Superbruger
Tilføjet:
08-06-2009 15:07:27
Svar/Indlæg:
438/15
Jeg synes det er en god skærm..jeg har selv lillebroderen wv246H og den spæner bare derudaf med COD: WAW og CS uden det mindste probs. 🙂


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
08-06-2009 16:10:50
Svar/Indlæg:
1235/80
#2

Tror nu nok der er nogen som sikkert ville låne deres udstyr. Har desværre ikke selv et "øje" mere, men hvis jeg får fingre i en kan vi nok ordnet noget med i kan låne den.... 🙂


iNVALiD
 
Superbruger
Tilføjet:
08-06-2009 17:46:36
Svar/Indlæg:
644/56
#4 At låne en bliver jo så på ubestemt tid 😀


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
08-06-2009 18:10:13
Svar/Indlæg:
1235/80
#5
Så kan du godt glemme det !! :'-( :'-( 😛



scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
08-06-2009 19:49:08
Svar/Indlæg:
818/58
Vi vil da altid gerne låne noget 🙂 eller hvis du har en brugt billigt?


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
08-06-2009 20:14:47
Svar/Indlæg:
15982/637
God test.

Det er en allround ok skærm, men ikke en jeg vil anbefale til grafisk brug hvor print mv skal være af samme farve, dertil er skærmens farvegengivelse for upræcis. Jeg har haft versionen uden webcam, men når jeg sidder på arbejde og roder i PS CS4, Fireworks, InDesign så er det hundevigtig at farverne passer, så derfor bruger jeg en Samsung 245BW+ istedet for.


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
08-06-2009 22:26:49
Svar/Indlæg:
1235/80
#7
Som sagt så har jeg ikke noget pt......men har da tænkt at anskaffe mig et blue eye pro, så snart jeg kan tillade mig at opveje omkostningerne mod fordelene - pt. har jeg ikke brug for yderligere kalibrering da det er gjort, og ja jeg ved godt det anbefales at gøre det jæntligt 😛 😛 ......

Ellers er der billige spyder 2 eller 3, de skulle være ok gode..........


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-06-2009 22:29:13
Svar/Indlæg:
3233/128
Hader opløsningen 1920 x 1080. Det skal være 1200. 🙂


hot_fifty
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-06-2009 22:55:12
Svar/Indlæg:
900/20
jeg elsker 1920*1080 😀


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
08-06-2009 23:01:39
Svar/Indlæg:
1235/80
#11
Tja, siden det jo er HD-standarden så må man vel lære at leve med det 🙂


kralle58
 
Overclocker
Tilføjet:
09-06-2009 00:21:04
Svar/Indlæg:
273/54
Men så igen, hvorfor købe sådan en skærm her når nu 120hz pc skærme er begyndt at dominere markedet 😕 ?


hot_fifty
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-06-2009 01:00:27
Svar/Indlæg:
900/20
er det noget man kan se med det blotte øje??


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
09-06-2009 10:47:35
Svar/Indlæg:
1235/80
#13 & 14
Prøv at læse her: http://www.100fps.com/how_many...


kralle58
 
Overclocker
Tilføjet:
09-06-2009 12:05:38
Svar/Indlæg:
273/54
#15: Og det skulle retfærdiggøre ikke at vælge en af de nye 120hz gaming skærme? como'n

120hz giver et LANGT roligere billed i forhold til de gamle 60hz tft skærme. Bare vent om et par måender, så bliver der ikke produceret flere 60hz skærme. 120hz er kommet for at blive.
Endelig kan man få en tft pc-skærm,som kan hamle op med en CRT skærm. 60hz er noget lo*** at se på, når man først har set en 120hz i aktion.


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
09-06-2009 13:08:10
Svar/Indlæg:
1235/80
#16
Skulle nok have skrevet noget mere 😛 😛

Men det er ikke det jeg mente med henvisningen, bare hvordan Hz egentligt påvirker vores syn....Har selv kørt med 200Hz CRT i laaang tid, og synes da også at mine fladskærme er liiidt for "dårlige" ift. CRT'en...

Skal helt sikkert også selv have en 120Hz fladskærm, forhåbentlig kommer der nogle bedre f.eks. 150 eller 200 Hz.....


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Moze15 d. 09-06-2009 13:09:26.


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
09-06-2009 14:08:40
Svar/Indlæg:
818/58
#17 roooolig nu :P Det kræver jo også at I har nogle spil og grafikkort, så I har en minimum fps på 120-200 Hz 🙂


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
09-06-2009 14:39:21
Svar/Indlæg:
1235/80
#18

"Tjekker hvilepulsen, den ligger godt under 80"

Så jeg er helt rolig 😛 😛 😛 😛


Mht. FPS, så tror jeg nok GFX'en kan klare det.....selvom jeg ikke spiller særligt meget....


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Moze15 d. 09-06-2009 14:40:35.


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
09-06-2009 15:04:37
Svar/Indlæg:
818/58
#19 well, jeg har aldrig set et grafikkort der kan klare bare minimum 100 fps, eller 60 for den sags skyld, i Crysis. Ikke sikker på at det bliver bedre i 2´eren.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af scheea2000 d. 09-06-2009 15:05:44.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-06-2009 15:52:31
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #20

Hold da op Scheea. Alle ved jo, at nørder ikke går op i ms responstid, fps osv. Så hvad får dig dog til at tro, at de vil godtage argumentet om, at >60 fps i 'Crysis' skal være målestok for om deres "ultramegadigesuperdupervildtmegetvoldsomme"-computere ikke skal kunne klare den opgave?

Ikke nok med at de tror de kan se forskel på 60, 100 og 5.000 fps, man kan jo også læse sig til, at fps er alt og intet under duer. Altså, vi er jo bare oldsager, med vores 60 Hz skærme, der alligevel ikke kan se forskel på sort, hvid, grøn, gul og blå.

Smid dem da lidt credit for at tro blindt på alt hvad de læser 😉

Man skal ej heller undervurdere placebo 😎


Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
09-06-2009 16:08:00
Svar/Indlæg:
1235/80
#21

Har du hørt om farveblindhed?? 😀 😀 🤡 🤡 🤡

Jeg må sige at FPS, Hz osv. ikke betyder det helt store, når man er over de grænser som det menneskelige legeme har. Men vil dog godt sige at jeg kan se forskel på 60Hz LCD og 200Hz CRT - det bliver straks sværere når det er 60Hz LCD sammenlignet med 85Hz LCD, der kan jeg næsten ikke se forskel.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-06-2009 16:15:36
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #22

Jeg kan da også sagtens se forskel på et 60 Hz LCD og et 200 Hz CRT. Hvis ikke, kunne enhver idiot bilde mig ind, at min skærm var noget forældet bras 🤣