Test: NorthQ green notebook adaptor

Bærbare d.  28. juli. 2009, skrevet af Pizzadude 9 Kommentarer.  Vist: 9820 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: NorthQ
DK distributør: NorthQ

Test

 

Da det jo er en universalstrømforsyning, virker det passende at teste den sammen med en række forskellige bærbare. Jeg vil desuden se på effektiviteten, ved at sammenligne strømforbruget med den originale strømforsyning. Strømforsyningen vil blive testet med følgende maskiner:

  • Dell XPS Studio 13 (XPS 1340)
  • Dell D600
  • Zepto 6214W
  • Samsung NC10

Jeg lægger ud med at tilslutte strømforsyningen til Dell XPS, det bryder den sig ikke meget om og kommer med en meddelelse om, at det er en forkert strømforsyning. Som en konsekvens heraf nægter maskinen at lade batteriet op med NorthQ strømforsyning tilsluttet. Den registrerer dog at den er tilsluttet strøm, og batteriniveauet falder ikke. Til denne bærbar kan strømforsyningen altså godt bruges, men er ikke optimal da batteriet ikke lades. Ved at konsultere listen over kompatible enheder, kan jeg se at netop denne Dell bærbar ikke fremgår. Derfor er det nok en god ide at konsultere listen, hvis man vil være helt sikker på at strømforsyningen virker med ens bærbar.

Den næste bærbar jeg tester strømforsyningen med, er en Samsung NC10 netbook. Eller prøver at teste den sammen med er måske et bedre udtryk, for der er ganske enkelt ikke nogen af stikkene der passer til denne netbook. Samsung står dog heller ikke på listen over kompatible producenter, så det burde måske egentlig ikke komme som en overraskelse

Som de sidste to prøver jeg strømforsyningen med en ældre Dell D600 samt en Zepto Znote 6214W, der forresten deler strømstik med de nyeste modeller fra henholdsvis Dell og Zepto. Sammen med disse to maskiner er der ingen problemer overhoved, og modsat den første Dell lades batteriet helt som med den originale strømforsyning.

Ud fra dette kan jeg konstatere, at man nok lige skal konsultere listen over kompatible bærbare, før man køber denne strømforsyning som erstatning for en original. De medfølgende adaptere dækker dog en stor del af de bærbare der er på markedet, så man skal være en kende uheldig for at have en der ikke er kompatibel med NorthQ's strømforsyning.

Strømforbrug

For at teste om strømforsyningen virkelig er så effektiv som det siges, har jeg målt strømforbruget på nogle udvalgte maskiner ved forskellig belastning og med begge strømforsyninger. Resultatet af dette blev:

 

 

 

For at gøre målingerne så sammenlignelige som muligt, er de alle foretaget uden batteri i den bærbare, og på samme strømstyringsniveau. Jeg skal desuden oplyse, at det målte strømforbrug er den maximale værdi på en periode på tyve minutter. Af resultaterne kan vi se, at NorthQ strømforsyningen i de fleste tilfælde faktisk er mere energieffektiv - i hvert fald bruger den mindre energi end de originale under de førnævnte forhold. En strømbesparelse på 3-4 Watt lyder måske ikke af meget, men set over et år - er det faktisk heller ikke det store. I bedste fald har vi måske en besparelse på elregningen i omegnen 30kr om året, men lidt har selvfølgelig også ret.

 

Ingdam
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-07-2009 11:46:19
Svar/Indlæg:
1771/62
Jeg synes faktisk det er imponerende at den kan spare 13 W eller faktisk 28% i load for den dell maskine!


jAMBAZZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-07-2009 13:28:49
Svar/Indlæg:
156/18
Imponerende og interessant! Jeg var slet ikke klar over at NorthQ var danske, måske de skulle oppe deres branding lidt?!


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-07-2009 16:53:46
Svar/Indlæg:
3011/103
#2
Eller også er det tegn på, at du må komme lidt ind i kampen?!


anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-07-2009 22:12:43
Svar/Indlæg:
5891/423
vidste sku heller ikke at northQ er dansk 😲


The_Dare_Devil
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-07-2009 14:16:59
Svar/Indlæg:
422/58
Jeg vil godt lige støtte op omkring #1!

Jeg syntes det er imponerende, at NorthQs oplader helt generelt har en større effektivitet end de originale opladere (uanset mærke/effekt/spænding)! Forskellen kan aldrig bliver meget større end det, du har målt, da de originale opladere formentlig har en effektivitet på omkring 80% allerede..

.. så jeg vil egentlig kun sige thumbs op for et grønt produkt, der rent faktisk gør en forskel, modsat så mange andre, der bare brandes som "grønne"..


Jesper
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-07-2009 17:21:51
Svar/Indlæg:
2072/117
Apple mangler 😛

De vil sikkert ikke have Apple's jurister i nakken- 😛


micma18
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-07-2009 18:08:05
Svar/Indlæg:
4120/115
>> #6
Eller også fordi apple benytter et stik der aldrig har hørt udtrykket "standard"...


Men vil nu også så tvivl om, som #5 skriver, om de fleste andre switchmode forsyninger ikke også runder 80% eller mere?

Desuden kunne det være lidt spændende, hvilket instrument der er målt med, for det er altså ikke alle og enhver målemeter der kan tage højde for de fasedrej sådan en switchmode kan lave... Så resultatet skal nok tages med en del gran salt, hvis det bare et et std. watt meter fra harald skrald?


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
03-08-2009 01:22:40
Svar/Indlæg:
440/3
Mht. størrelsen er den da noget mindre end de Liteon-strømforsyninger, der har fulgt med begge mine Acer-maskiner. Disse er ca. 132x55x30 mm, så jeg vil da overveje denne bare pga. størrelsen.

Er der nogen, der har Excel installeret, som lige vil kigge efter, om Acer Aspire 6930G er på listen over kompatible bærbare?

EDIT: Ved nærmere granskning af billederne, tror jeg såmænd, at der mangler et 1-tal i strømforsyningens mål.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af jakob3k d. 03-08-2009 01:24:33.


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
03-08-2009 16:47:07
Svar/Indlæg:
5363/442
#7 Jeps det er blot et standard watt meter, vi er desværre ikke i besiddelse af mere avanceret udstyr til den slags.

#8 Ja du har helt ret den er ca 14 cm høj 😳