Test: GoRock Mobile Speaker

Lyd d.  30. juli. 2009, skrevet af Mino 4 Kommentarer.  Vist: 9008 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Computermester
DK distributør: Computermester

Test

 

 

 

Vi har set at der rent designmæssigt er tænkt meget over tingene. Men kan de så rent faktisk spille, eller er det bare endnu en totalt overflødig gadget, som mest er beregnet til hadegaver og folk med for mange penge og for meget fritid?

Det første jeg tænkte på, da jeg sad og var ved at tilslutte højttalerne, var at kilden måtte have indflydelse på udfaldet. Med andre ord ville lydkortet i en mp3 afspiller eller laptop have betydning for kvaliteten af lyden. Derfor er der testet med 3 forskellige mp3 afspillere af ældre og nyere dato, for at se hvor stor indflydelse det rent faktisk har. Jeg ejer desværre ikke en iPod, for ellers var der også blevet testet med sådan en. Til sidst er der testet med en laptop, for at se om lyden er god nok til at erstatte den traditionelle laptop lyd.

 

Til testen er brugt:

Creative MuVo N200
X-Micro X-VDO mp4 F610
Creative ZEN MX
Novabook Terminator Gamer bærbar

 

Der er blevet testet med en masse forskellige musik genrer, så vi får et ret godt billede af det omfang højttalerne arbejder i. Dynamik, diskant, bass og distortion. Desuden er der selvfølgelig også blevet testet med en lille film på laptoppen, for at se hvad man kan vinde der.

 

Jeg startede med at lave en mappe med lidt blandede bolcher, som jeg så lagde over på de 3 mp3 afspillere. Rock, metal, somfonisk metal, trance, psytrance og hardstyle...ja I har nok fanget idéen.

Jeg syntes ærlig talt at det var en smule flat i starten, men her er det så at højttalerne gemmer endnu en overraskelse. Den øverste del af højttaleren kan faktisk hæves ca 1 cm ved at skrue let på toppen. Efter brug trykker man let toppen ned igen, og skruer den sammen. Dette er MEGET smartere end man måske lige skulle tro. Grunden er simpel, jo mere plads membranen har at arbejde på, jo større svingninger kan den lave. Dette giver mulighed for dybere toner og mere dynamik. Helt sikkert en lille genistreg fra producentens side. Her er et par billeder for at illustrere hvordan det ser ud.

 

 

 Flødebolle

 

 R2D2

 

Jeg startede med at smide noget rock på, for at se hvordan højttalerne formår at gengive rigtige instrumenter og adskille dem fra hinanden. Ganske som først antaget, har afspilleren noget at skulle have sagt, og der var en mærkbar forskel på de forskellige mp3 afspillere. Fælles for dem alle var dog, at disse små højttalere spillede overraskende godt. Det kan selvfølgelig ikke måles med større computerhøjttalere, men af størrelsen var jeg meget overrasket. Den efterhånden noget gamle MuVo måtte her give sig først, og der var en del overstyring på, så snart der blev skruet helt op. Til gengæld lød det ganske fint på både X-microen og ZEN. ZEN må dog nok betegnes som vinderen.

Næste punkt var noget symfonisk metal, for at undersøge hvordan dynamikken er i højttalerne. Lad mig med det samme sige at der var noget lyd som gik tabt, men det var stadig ganske tilforladeligt og der var ikke en masse skratten. Heller ikke når de hårde guitarer kom på. Diskanten var til gengæld noget nær perfekt, men det er så også det letteste at ramme rigtigt med, selv i små enheder. Resultatet af de 3 mp3 afspillere var det samme som tidligere, men nu er der jo heller ikke den vilde forskel på de 2 genrer.

Så er det tid til en lille bass test, og vi lægger hårdt fra land med noget tech trance og hardstyle. Jeg var faktisk ret forbløffet over hvor godt de håndterer bassen, og rent faktisk synes jeg de spiller bedre elektronisk musik end rock. Her var der til gengæld et magtskifte i form af mp3 afspillerne, og denne gang er det X-micro, som må se sig slået af de 2 Creative afspillere. Creative kan åbenbart et eller andet med bass. Dog er der stadig klart den reneste lyd på ZEN.

Efter at have testet med en del musik på mp3 afspillerne, prøvede jeg at smide dem til min laptop, for at se hvordan de klarer sig med et "større" lydkort. Men jeg kan ligeså godt sige med det samme, at det var ikke ligefrem noget succes. Der var meget distortion på, næsten uanset genre, og det var som om at det simpelthen var for kraftigt for de små højttalere. Det er ikke ulideligt, men der er ikke det store at vinde, i forhold til de højttalere jeg har i min laptop i hvertfald. Også med en film, var det som om at lydbilledet blev for meget for de kære små, og det var en lidt halv vissen fornemmelse at sidde tilbage med, når det nu var gået så fint med mp3'erne.

 

 

Inden vi smutter til konklusionen, vil jeg lige kort nævne, at det virker som om en opladning varer ret længe. Jeg testede dem i hvertfald i nogle timer, og ikke på noget tidspunkt var jeg nødt til at lade op. Jeg har desværre ikke fundet nogle tal på det, men umiddelbart ser det ikke ud til, at man skal bekymre sig om de nu kan holde til at spille til en mindre grillfest.

 

Lad os komme til konklusionen og få tildelt den nogle tal.

bornholm
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-07-2009 11:07:25
Svar/Indlæg:
2958/84
Jeg tror det er en Langlænder.......Kæææææn den på knækket. 😀


DaMooze
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-07-2009 04:41:37
Svar/Indlæg:
469/83
Nogen der ved hvor man kan købe dem ?

Edit: sry, læste lige i artiklen hvor man kunne købe dem :D


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af DaMooze d. 31-07-2009 04:42:20.


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
03-08-2009 01:02:52
Svar/Indlæg:
440/3
De virker da tiltalende. Dog er prisen ifølge Computer Mesters hjemmeside 250,-.


Mino
 
Overclocker
Tilføjet:
03-08-2009 12:36:21
Svar/Indlæg:
278/73
#1 - De er så sprøe, at det er svært at håååååål fingrene væk 😛

#3 - Ja, det har jeg også efterfølgende set, men 199,- var den pris vi fik oplyst, da vi modtog dem.

Men ok, det er nok ikke noget der vælter økonomien alligevel 😉