Test: MSI GT627

Bærbare d.  12. august. 2009, skrevet af jmose 7 Kommentarer.  Vist: 11754 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI.com
DK distributør: Rosenmeier

Test

 

Så er vi kommet til den sjove del. Det er nemlig den del, hvor vi skal se hvad maskinen kan præstere sat op imod andre. Hvordan klarer maskinens Nvidia Geforce 9800M GS sig imod andre  - og kan P8600 trække fra land når det gælder?

Maskinen er blevet testet i en serie benchmarks, for at se hvad man kan forvente sig. Alle test er gennemført med strømstyringen på høj ydeevne og maskinen kørende på strøm. Undtaget herfra er selvfølgelig målingerne på batteri. Benchmarks er kørt i standard indstillinger og med en USB mus tilsluttet. Det er dog værd at bemærke at batteritesten ikke kunne køre i Turbo mode. Det skyldes simpelthen at man ikke kan enable turbo når maskinen kører på batteri. Maskinen er blevet testet i følgende:

 

  • 3DMark 03
  • 3DMark 05
  • 3DMark 06
  • Sisoft Sandra
  • SuperPi 1.5 MOD
  • Batteryeater Pro 2.7
  • Colin McRae Demo
  • Crysis Demo
  • Call of Juarez Demo

 

På grund af maskinens turboknap, har jeg denne gang kun sammenlignet med 2 andre maskiner. Konkurrenterne idag er:

 

Zepto Nox15:

CPU: Intel P9500@ 2.53GHz
Grafikkort: Nvidia 9600M GT
Ram: 4GB DDR2 PC-6400
Harddisk: 320GB S-ATA 5400RPM

A-Book 1585W:

CPU: Intel T9600@2.8 GHHz
Grafikkort: Nvidia 9650GT 1GB
Ram: 4 GB DDR2 PC-6400
Harddisk: 32GB SSD 

 

Der er prøvet at finde maskiner som lå nogenlunde på niveau med den testede. Derfor er her medtaget både en anden decideret gamerbærbar i form af A-Book med hurtigt grafikkort og en SSD disk. Medtaget idag er også Zepto Nox15 som med sit 9600M GT og P9500 CPU stadig er en maskine der i allerhøjeste grad kan følge med når det gælder. 

 


Så er scenen ligesom sat. Vi lukker øjnene og hopper ud fra den høje vippe. Vi starter med 3Dmark

 

 

MSI starter godt med at lægge sig i front af feltet. Hverken Zepto eller A-Book kan følge det hurtige grafikkort der sidder her på MSI maskinen. Og markerer man lige turbo knappen, føjer det lige yderligere spot til skade.

Så er vi sprunget ud. Men der er jo som bekendt langt ned fra den høje vippe. Vi tager Sisoft Sandra og 3 grafer i et hug:

 

 

 

Her ser det lidt anderledes ud. A-Book bider fra sig på CPU delen i første omgang. Men igen..Turbo-knappen. Det føles lidt ligesom at gemme på esset, for så lige at knalde det i bordet og nappe puljen. På harddisk siden er A-Book til gengæld fuldstændig urørligt. Alt andet ville godt nok også havde set mærkeligt ud!

 

Næsten ved vandet nu. Inden vi rammer overfladen knuser vi lige tal. I SuperPi beregnes 1 Million decimaler på tallet Pi:

 

Her må MSI se sig slået. Og endda så det kan ses. Selvom at esset kommer op på bordet, gør det ikke en forskel. Trumfet udligner faktisk kun lige forskellen.

 

PLASK! Så ramte vi vandet. Og inden hovedet kommer oven vand igen slutter vi lige af med nogle spil-demoer:

 

 

 

Så er MSI maskinen tilbage på sporet. Det hurtige grafikkort gør sit arbejde færdigt og efterlader de andre i støvet.

 

 


Dagligdagen 

 Så fik vi kigget på benchmarks af MSI GT-627. Og som det kunne ses, har MSI med GT-627 altså begået en rigtig kraftig maskine. Og det kraftfulde "udtryk" går igen i daglig brug. Selvom at GT-627 jo altså er udstyret med en turbo knap, har den på ingen måde været nødvendig i det daglige. Maskinen er et rent multitasking monster. Der er god fart over feltet når der zippes, mailes og skrives - men altså også når feriebillederne skal redigeres og man er træt af skiven i bilen. 

Maskinen er på ingen måde støjende. MSI har godt styr på kølingen af den kraftige maskine. Blæsere kan høres, men i et miljø med bare lidt baggrundsstøj vil du faktisk ikke høre den. Stikker du derimod hånden foran blæserporten, kan du til gengæld mærke at den arbejder. Og med mindre du synes det er skægt at dine fingre lugter af grill, foreslås det at få nallerne væk rimelig hurtigt. For den er varm!  Men det generer den ikke. Farten er den samme uanset hvad man foretager sig.

Det sidste vi lige kigger på inden vi opsummerer er batteriet. Batteryeater Pro og en god lang film på DVD udgør test programmerne i denne kategori. Der opnås følgende målinger.

 

 

 

 Og tiderne der opnås er ganske hæderlige. Vi ligger langt fra A-Book - men den opmærksomme læser vil huske at den havde en SSD disk der som bekendt jo bruge ganske lidt strøm. Tiden der opnås kan lige akkurat række til en mindre film på batteri, imens at lige over 3 timer i idle nok vil være i underkanten til en hel dag på uddannelses institution. Hvis du undrer dig over hvorfor der står "0" ved turbo mode, skyldes det at maskinen simpelthen ikke kan køre i turbo mode på batteri. Antageligt fordi den vil sluge batteriet hurtigere,  end man kan drikke den første pilsner i fredagsbaren.

 

 

 

unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
12-08-2009 12:31:12
Svar/Indlæg:
5258/240
de kan ikke kalde det en gamer bærbar når at de placerer "fn" knappen som de gør, det burde simpelthen forbydes ved lov at placere den der.


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
12-08-2009 14:27:44
Svar/Indlæg:
1317/46
I går blev der anmeldt en næsten identisk Asus, den største forskel var på ca. 7000kr. Så til dem der overvejer asussen, så er dette det langt billigere alternativ.


Encrazed
 
Overclocker
Tilføjet:
12-08-2009 14:39:09
Svar/Indlæg:
809/50
hvor meget kunne den så clockes til? mener ikke jeg lige så hvor meget det var, i selve testen


c3po
 
Superbruger
Tilføjet:
12-08-2009 14:47:03
Svar/Indlæg:
6/1
ved shg.dk koster den 10.837kr


http://www.shg.dk/p/2183529


Drunken
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-08-2009 15:03:28
Svar/Indlæg:
1107/258
er da ret lovende denne her 🙂 bare en skam med ctrl placeringen. ikke at det ville genere mig i hverdagen men måske i nogle spil hvor gamle vaner træder ind,,, 🙂 god test 🙂

Keep em´ Comming


jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
12-08-2009 15:13:19
Svar/Indlæg:
440/3
Den er uden tvivl bedre end Asus'en fra i går, og HVIS den lander på 8.000 kr, er den et fund til prisen, men jeg tillader mig nu at tvivle på, at den kommer meget under de 9.500 kr i første omgang. Får den ny karakter for prisen, hvis dette er tilfældet?


DjeavleN
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2009 23:22:22
Svar/Indlæg:
2957/206
Den har en Turbo knap, therefore = win.