Test: Google Wave

Et tænkt eksempel fra en studerende

For bedre at give et konkret billede af mulighederne vil jeg nu prøve at komme med et eksempel, som jeg som musikvidenskabsstuderende på universitetet ville kunne relatere til min hverdag:

Jeg sidder til en forelæsning og tager noter på min bærbare, som er online – naturligvis. I Google Wave er mine medstuderende også online. Men lad os forestille os, at det drejer sig om en gruppe på i alt fire personer (som i min sidste læsegruppe), som skulle sidde og skrive en opgave indenfor et specifikt emne. Vi ville så kunne sidde og tage noter i det samme dokument og rette i det de andre har skrevet realtime. Underviseren kunne nævne et eller andet om Beethoven, og jeg kunne have glemt hvilken klassisk periode han hørte til i – og lige gå på Wikipedia og finde den oplysning og "adde" det til noterne. En anden ville måske finde en mp3 eller midi fil af en symfoni og tilføje den til sammen wave. En tredje ville finde et dokumentarprogram om ham i form af video og tilføje det. Og den fjerde ville måske downloade underviserens powerpoints og indsætte de mest relevante for sammenhængen. Underviseren kunne "feede" noderne til symfonien og indsætte dem hos alle elever. Lad os sige, at den ene i vores gruppe har dansk som sekundært, men måske foretrækker at få noterne oversat til sit hovedsprog portugisk. Dette er ikke noget problem med Google Wave. De noter som denne person tager på portugisisk vil automatisk blive oversat til dansk på de andre tre i læsegruppens skærme – igen naturligvis i realtime! Denne samlede wave kunne man udveksle med andre læsegrupper, så man kunne holde hinanden opdateret.

Når vi så sidder og skal skrive eksamensopgave kan vi arbejde på det samme dokument i realtime og komme med rettelser til hinanden. Man vil til enhver tid kunne gå tilbage og se hvem der er kommet med hvilke rettelser.

Som skriftlige gruppeeksamener er nu (i hvert fald på mit studie), så skal der i hver skriftlig rapport stå angivet hvem, der har skrevet hvad. Dette er for at censor og lærer kan give individuelle bedømmelser af hver enkelt elev. I praksis er dette noget værre bureaukratisk nonsens. Idéen med at skrive i grupper er jo netop, at man kan sparre med hinanden og komme med fælles input og når frem til fælles resultater. Det kollektive intellekt er nu engang stærkere end det enkelte. Det er jo derfor Wikipedia fungerer så godt. En lærer eller en censor ville med Google Wave have mulighed for at gå tilbage og se præcis hvilken elev, der har bidraget med hvad skriftligt. – Også hvis de er kommet med rettelser i de andre har skrevet.

Det er dog klart, at det som skabes i en gruppe i plenum ikke kan komme med. Kun det, som bliver skrevet ned kan ses, hvorfor jeg stadig synes det er problematisk med individuel karaktergivning i gruppeeksamener. – Men det er en ekskurs vi ikke skal begive os længere ud af i denne sammenhæng.

Jeg kunne også sidde i S-toget og blogge fra min iPhone. Nogle ville måske lave en kommentar til dette, og jeg kunne svare dem med det samme. Men jeg behøvede ikke at sidde og vente på at de trykkede enter, for at se hvad de skrev (som vi for eksempel kender det fra msn-messenger). Jeg ville kunne følge med i hvad de skrev i realtime og svare med det samme, så det ville ligne mere en mundtlig konversation. Der vil altså ikke være forskel på chat, emails og dokumenter længere. Og alle former for medier kan integreres og redigeres on-the-fly.

På næste side ser vi på et eksempel for et band