Layout / Design
Sort PCB er noget vi normalt forbinder med kvalitet, og dette er lige nøjagtigt det ord der nok beskriver produkter fra Zotac bedst. Samlekvaliteten og udvælgelsen af komponenter er i hvert fald ikke der hvor Zotac falder igennem. Men designet af dette lille board har til gengæld nogle skavanker.
Som man kan fornemme sidder tingene utroligt presset og det kan hurtigt give nogle problemer.
Hvis du ønsker dig en blot lidt større køler end stock køleren fra Intel, skal du i hvert fald tage højde for højden af chipset køleprofilen og dine ram. Desuden sidder der komponenter så tæt på cpu soklen, at det faktisk ikke er alle kølere der kan monteres pga. det.
Der er også blevet smidt en del modstande på bagsiden, for at kunne have plads til det hele på de 17*17cm.
Men alt i alt har Zotac lavet en god løsning med alle de tilslutninger man kan ønske sig. Man skal bare tænke lidt over hvilken køleløsning man vælger.
På næste side tager vi et dybere indblik i BIOS mulighederne på dette board.