Layout / Design
Har vi fået et kvalitets produkt ind af døren fra Zotac? Er det lavet af det pureste guld og bare über design? Zotac produker har før været under kærlig behandling fra os, og det har før været meget fornuftigt, men mon krisen kradser og de har fået lavet det for billigt?
Vi tager det under kærlig behandling og ser hvad vi kan finde ud af.
Der er ikke sket så meget hvis man ser på ovenstående billede, og tænker tilbage til da vi havde ION C modellen inde. Det er så godt som det samme, dog set bort fra at der er kommet en PCI-Exress slot på. Kølerprofilen og alt andet er opbygget på samme måde, og har samme placering. Generel føling med bundkortet er at det er solidt, delene er udført i godt materiale, samt ikke at forglemme, at det ser lækkert ud.
Lækkert må vi indrømme det ser ud, det er eye candy for nørder. Fra ION C modellen er mini PCI blevet vendt 90 grader, og der er installeret en PCI-Express slot. Som sagt før så er de forskellige komponenter placeret på samme sted, som de tidligere modeller. Det der dog kan bekymre mig er, at ATX stikket er indelukket, og der sidder komponenter utrolig tæt op heraf. Det vil volde problemer hvis man påtænker at tilslutte et 24pin strømstik, som ikke har aftagelig 4pin. Det skal man lige være opmærksom på, da det ikke er alle 24pin strømforsyninger hvor de sidste 4pins kan tages af - for så kan det kun med vanskelighed sidde der pga. komponenterne.
Her ser vi alle udgangene på bundkortet, og opsætningen er mange til tidligere ION modeller. Så her har de intet ændret.
Der er nu ikke mere eye candy, da vi skal videre og kigge på BIOS.