Test - 2. del
2. omgang - Windows 7 (7.600) + benchmark-programmer installeret
Crystal Diskmark
Dette program tester en harddisks overførelses hastighed ved 2 forskellige fil-længder og vedvarende hastighed. Testen gentages 5 gange ved hvert scenarie for at bestemme en middelværdi. Både læse og skrive hastighed bliver testet.
Det ligner situatioen fra sidste side, igen kun 140 MB/s i læse hastighed.
HD Tach
Et low-level hardware benchmark-program til at måle random access-time, læse-/skrivehastigheder og CPU-forbrug på lagringsenheder såsom harddiske, flytbare drev og RAID. HD Tach prøver at omgå så mange lag af software som muligt, for at være tæt på den fysiske enhed og derved give et mere realistisk billede.
Heller ikke noget bedre resultat her.
ATTO
En af de ældste harddisk-benchmarks som stadig bruges. Programmet måler rå overførselshastigheder for både læse- og skrivehastigheder, og placerer data i grafer som er nemme at fortolke. Testen blev kørt med standard kørsel fra 0,5KB igennem 8192KB overførselsstørrelser med den samlede længde af 256MB.
Det samme billede gentager sig.
HD Tune Pro
En udvidet udgave af HD Tune, som indeholder mange funktioner såsom skrive-benchmark, AAM-indstillinger, kommandoprompt-parametre og fil-benchmark. Programmet minder om ATTO men har flere test muligheder.
HD Tune Pro (Read benchmark)
HD Tune Pro (File Benchmark 32KB)
HD Tune Pro (File Benchmark 512MB)
HD Tune Pro (Random Access Time)
Konklusion på 2. omgang
Det lidt kedelige resultat fra sidste side går også igen her. Disken har en god skrive hastighed og yde det oplyste, men når det kommer til læse hastigheden sidder den fast ved de 140 MB/s. Som skrevet på forrige side kan der være nogle underliggende faktorer på spil, som giver anledning til resultatet.
Når det kommer til ydelse i forhold til de andre diske i testen ligger disken i den langsomme ende, og må se sig overhalet af de andre diske i hovedparten af alle testprogrammerne.
Næste side omhandler diskens eksterne del.