Layout / Design
Hvis - eller når - man får samlet stumperne, skulle resultatet gerne se nogenlunde sådant ud.
Og det ser jo egentlig ret godt ud. Den blå metalfarve harmonerer godt til HyperX modulerne (hvis man har sådanne), og HyperX logoet fremstår diskret, men flot. Produktet føles gennemført; der er ingen skarpe kanter eller lignende, og kvaliteten virker god.
Vender man HyperX Fan om, kan man se, hvilke blæsere, der er benyttet. Selvom produknummeret fremgår (AGE06015812J), har jeg dog ikke kunnet bestemme producenten.
Sætter man lidt strøm til maskineriet, afsløres de blå LEDs, Kingston har indbygget. Om man kan lide LEDs eller ej, er selvfølgelig en smagssag, men det blå lys er relativt anonymt - så meget sådan noget nu kan blive det. Lysstyrken er tilpas, og den blå farve spiller godt sammen med det blå metal.
Når mørket falder på, kommet lyset rigtig til sin ret. Selvom jeg selv er gået skridtet videre fra blåt lys og vandkøling til stilrent (= kedeligt :P) lukket kabinet, må jeg alligevel indrømme, at HyperX Fan ser godt ud ;). Men en ting er design - en anden er ydelse, lad os komme videre til testen.