Test: Roccat Kova mus

Styre-enheder d.  09. januar. 2010, skrevet af tatoo1956 15 Kommentarer.  Vist: 11730 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Roccat
DK distributør: HornetTek

Test

 

Testmaskinen består af : AMD Phenom X4 955 BE med et billigt bundkort, 4 GB DDR2 Stockram og Sibirian Tiger II vandkøling.

Programmer: OS - Win XP Pro, Vista Business og Win7 Ultimate.



Man tager det "feminine tøj på" og skimmer for en gangs skyld manualen (som blot er billeder med en anelse tekst), den danske instruktion er jo bekvem og der står: "Hold X knapperne nede mens du tilslutter musen hvis du er venstrehåndet" og så virker musen efter farveblinkene til en venstrehåndet, LÆKKERT og ikke hverdagskost og den stilles hurtigt om til en andens brug. Musen er designet symmetrisk så der er heller ikke noget at komme efter - ingen bliver dårligt stillet lige meget hvilken hånd man normalt benytter. I alle de 3 styresystemer som jeg benytter, er fremgangsmåden den samme, den installerer sig selv og så kører det bare, DPI-opløsningen (hastigheden musen kører med) justeres ved et tryk på 2 knapper samtidig mellem 800 (standard), 1600 eller 3200 DPI, der kommer et par blink i den farve som passer til hastigheden (se manualen) og farve-flashene justeres på samme måde, om den skal skifte mellem farver, holde samme farve eller slet ingen blink.


 

Hvis du spørger om hvad farver der vises, så er jeg på herrens mark for de er ikke lette at definere, de er bare mange, virkeligt flotte og i min lange testperiode en fornøjelse at kigge på. Farverne spredes, under hånden - ud i de fire hjørner ud over musemåtten og ind imellem ærgrede det mig at jeg ikke havde en gennemsigtig hånd så det kunne nydes 100 %. (Ja, jeg ér lidt smågakket når jeg leger.)

SÅ kommer noget som mange vil bitche lidt over, musen vejer kun 90 gram og eftersom jeg normalt har en MS mus i den lidt tunge klasse, så krævede det et par timer at lære at ramme mine fjender i bl.a. COD - MW2 (der er heller ikke vægte med og kan ikke monteres, øv) men nu vil jeg ikke ret gerne tilbage til "murstenen" så jeg er nødt til at investere i musen nu.
Når man er en "større gut" med hænderne, så er musen en anelse "lav" / flad så den køres med fingerspidserne, dog ikke noget som generer hvis man har en god musemåtte uden friktion så huden ikke slides væk. Scoll-hjulet er, som før nævnt coatet med gummi og spidset. Det kræver også lige et lille stykke tid at vænne sig ti,l men det kører i "klik" så man hurtigt kan f.eks. skifte våben e.l. med stor nøjagtighed og helt ubesværet.

Overfladen på musen er behandlet, så man ikke føler den som "fedtet" efter kort spilletid. Selv efter timers spil er den stadig dejlig at røre ved, uden at man føler at den smutter ud af hånden, og man krampagtigt skal anstrenge sig mere og mere for at holde på den. En ting som jeg blev virkeligt glad for og kombineret med den lave vægt en fornøjelse af klasse at hygge sig med uden de små irritationer, som jeg har normalt.


Makroer til de populære spil er lette at indspille, ikke så mange muligheder som hos dyrere gamermus men dog rimeligt, knap så lette at skifte mellem under spillet, da mange skal laves i de øvre knapper, som sidder en anelse tilbage (akavet for mig). De burde have siddet en smule længere fremme (til min hånd), men for mere "normale" næver vil jeg absolut mene at de sidder tilpas. Musen er i det hele taget overraskende, selvom der ikke medfølger software så ros til Roccat herfra.

Årh ja, som det sidste er der endda "indbygget varme" i musen (for dem med kolde hænder). Når du benytter flashene / lyseffekterne så bliver musen håndvarm, så man altid har en tempereret mus "ved hånden". Nok ikke noget der er tænkt på ved selve designet men en dejlig effekt som jeg i hvert fald nyder. 

Jeg håber her igennem testen at I har fået et indtryk af min begejstring over musen, mange vil finde den for let de første gange man sætter sig for at game e.l. men tro mig, jeg vænnede mig overraskende hurtigt til den, og igennem de lidt over 14 dage hvor jeg har brugt den, har jeg måttet overgive mig totalt og skal bare have den.

Lad os så give en bedømmelse og karakter:

Peterlh
 
Overclocker
Tilføjet:
09-01-2010 16:45:59
Svar/Indlæg:
449/19
Den ser ret fed ud, hvordan kan det være at hwt ikke har testet Roccat Kone?


sonsora
 
Overclocker
Tilføjet:
09-01-2010 16:51:45
Svar/Indlæg:
188/41
jeg tænkte på en ting, har knapperne samme respons som Roccat Kone..? Fordi nu kender jeg en del der har Kone, og jeg synes godt nok responsen på knapperne er fesne, jeg sidder selv og bruger G9, og det er da noget bedre..


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-01-2010 16:56:00
Svar/Indlæg:
8762/174
#2

Hvad mener du med respons på knapperne?

Hvor hurtigt de reagere eller hvad?

For nu har jeg siddet med både G9 og Kone musen og imo så er Roccat Kone G9 musen overlegen.


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-01-2010 16:57:19
Svar/Indlæg:
2175/21
1 ting jeg mangler og som har været et problem igennem næsten hele min gaming tid er holdbarhed....utroligt mange mus har det med at den mest brugte knap, meget hurtigt bliver slidt så meget at den automatisk klikker 2 gange istedet for 1. logitechs 5** serie var især slem til det og ms habu har et lign. problem desværre.

Hvis i selv køber de mus, kan vi så ikke få en opdatering på dem efter 6 mdr fx...den service kunne en del af os godt bruge.


sonsora
 
Overclocker
Tilføjet:
09-01-2010 16:59:36
Svar/Indlæg:
188/41
Rasmus66

Jeg mener lige netop som Fragman siger, at kones knap hurtigt blev "træt" altså den ikke kommer hurtigt nok op igen fra at man har trykket på den til at man kan klikke meget hurtigt på den


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-01-2010 17:00:44
Svar/Indlæg:
8762/174
#5

Godt nok ikke et problem jeg har oplevet endnu.

Og jeg har haft min Kone mus fra da de udkom.


sonsora
 
Overclocker
Tilføjet:
09-01-2010 18:18:58
Svar/Indlæg:
188/41
Hmm okay. Kan da godt være det bare er fordi jeg har en anden føling med musen, så jeg opfatter den som for langsom, men kan godt skyldes at knappen bare ikke hopper lge så meget tilbage som g9


Krei
 
Overclocker
Tilføjet:
09-01-2010 19:55:26
Svar/Indlæg:
7/1
#4

Jeg har det samme problem med min Roccat Kone. Jeg har indtil videre været fuldt ud tilfreds med den, den har været den bedste gamer mus jeg har haft til dato.
Men her på det sidste er højrekliks-knappen faldet ret meget af på den.

Den er utrolig svær at trykke ned og når man endelig får trykket den ned, så dobbelt klikker den.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
09-01-2010 21:24:03
Svar/Indlæg:
1630/101
#2 - ærligt så ved jeg det ikke da jeg ikke har testet Kone-musen. Knapperne føles solide og responsvillige men det er umuligt at sige om det varer ved.. det må erfaringerne fortælle. Umiddelbart føles det som kvalitet men jeg er før blevet "snydt".

Én af faldgruberne når man tester nye produkter.. man skal ikke love mere end man tester 🙂 .


sonsora
 
Overclocker
Tilføjet:
09-01-2010 21:31:14
Svar/Indlæg:
188/41
#9
Helt i orden :)


Encrazed
 
Overclocker
Tilføjet:
09-01-2010 23:51:45
Svar/Indlæg:
809/50
Der er intet der slår MX518


sortiarius
 
Superbruger
Tilføjet:
10-01-2010 09:52:00
Svar/Indlæg:
353/59
Det bør lige nævnes for eventuelle venstrehåndede at når man skifter fra højre-hånds brug til venstrehånds brug så byttes højre og venstre museknap også lige om, og det er der ingen måde at ændre på når der nu ikke er nogen software/drivere.

Kan venstrehåndede så ikke bare bruge den i højrehåndsmodus? - nej, fordi så kan sideknapperne ikke benyttes da de slås til eller fra afhængigt af om man bruger højre eller venstrehånds modus.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
10-01-2010 13:09:05
Svar/Indlæg:
1630/101
#12 - takker for info, dén var jeg ikke lige vågen med at tænke over. 🙂


#14
mp_3
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2010 13:33:15
Svar/Indlæg:
3588/418
Jeg sidder p.t. med en Roccat Kone, og er 100% tilfreds med den. Jeg har dog fået den byttet direkte hos Roccat, da scrollhjulet skred i svinget på min sidste.

Men Roccat Kova er med optisk sensor, og ikke laser. Jeg skal ikke kunne sige, om det er en god eller dårlig ting, men jeg havde håbet på den blev udstyret med laser.

Alt i alt virker det som om den slacker lidt ift. Roccat Kone.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af mp_3 d. 10-01-2010 13:33:39.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
10-01-2010 13:46:18
Svar/Indlæg:
1630/101
#14, jeg har også nævnt dette i testen men jeg mærker IKKE at den er optisk.. den virker fuldstændigt som min G500 men er også afhængigt af underlaget selvfølgelig.