Layout / Design
Nokia E52 findes i forskellige udgaver, vi har testet den sølvgrå version. E52 er det klassiske candybar design og stilen er lagt særdeles elegant og anonymt - ganske passende for en business telefon.
Materialerne er primært plastik, selvom Nokia gerne vil signalere at der er en stålkant rundt om fronten. På samme måde er der prøvet at give et alulook ved at give de øverste taster små lodrette streger, men det bliver det ikke til rustfrit stål af :( .
Bagsiden , eller rettere batteridækslet er omvendt af metal, nærmere præcist en ganske tynd aluminium plade. Den er riflet så man får et godt greb om E52. Bagsiden er der også kamera, LED blitz og højttaler. Lidt ærgerligt er der ikke beskyttelse af linsen, et minus i bogen. Der er et minikamera på forsiden, hvis man skal bruge den til videoopkald. På højre side er der hele fire knapper, skrue op/ned , stemmestyring og kamera.
I toppen er power / profil taste som kendes fra mange andre Nokiaer. Ved siden af powerknappen er der et 3,5mm jackstik til headset eller sine øretelefoner, et klart plus og da det er i toppen sidder øretelefonstikket ikke i vejen når telefonen skal i lommen. På den anden side er der et microUSB stik som bruges til datasyncronisering / modem eller ladning. Det er desværre ikke verdens bedste sted hvis man skal lade den i bilen når den sidder i en holder, der burde den være i bunden.
Tasterne på E52 er ganske store. Faktisk er den næsten identiske tvilling E55 med udvidet tastatur, hvor E52 har almindeligt nummerisk tastatur. Over de store nummeriske taster er der der rigtig mange knapper. Rør, læg på, Menu/åbne programmer, kalender/ tilføj aftale, mail/skriv mail, slet, højre og venstre vælg knap samt navigationstaster samt valg tasten. Det virker voldsomt, men de fleste taster er forskellige om man trykker kort eller langt tryk.