Test: Kingston SSDNow V+ Series Notebook Upgrade Kit

Solid state disk d.  17. februar. 2010, skrevet af Morpheus@HOOD 15 Kommentarer.  Vist: 15648 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Kingston
DK distributør: Kingston

Fremgangsmåde - 1. del

Før vi kan kaste os ud i installationen af SSD'en, skal vi lave lidt forberedelse.


Forberedelse

  • Det første man bør gøre er at udprinte manualen. Denne ligger på den vedlagte CD.
  • Dernæst er det vigtigt, at undersøge størrelsen af benyttet lagerplads på den harddisk man vil udskifte, da det i sagens natur ikke er muligt at overføre mere data, end der er plads til på den nye SSD. Det vil sige, at man med et 64 GB upgrade kit kun kan overføre 64 GB fra den gamle harddisk til den nye SSD.

    Dog skal man være klar over "størrelsesforholdene" på en harddisk mht. tilgængelig lagerplads. F.eks. vil en harddisk på 64 GB ikke indeholde 64 GB "effektiv" lagerplads. Når en harddiskproducent angiver at en harddisk indeholder 64 GB dækker dette tal over at disken indeholder 64.000.000.000 byte (B). Dette tal giver også mening da giga (G) fra det normale 10-talssystem er 10^9 = 1.000.000.000, ligesom at kilo er 10^3 = 1.000.
    Der hvor det går hen og bliver lidt ulogisk er, når der bliver installeret et filsystem på harddisken. Dette medfører at man ikke længere benytter 10-talssystemmet men derimod 2-talssysytemmet. I dette system er kilo = 2^10 = 1.024 og giga er 2^30 = 1.073.741.824.
    På baggrund af dette er det muligt at udregne den "effektive" mængde lagerplads på en harddisk således:

    64.000.000.000 / 1.073.741.824 = 59,604644775390625 ≈ 59,6 GB

    De 59,6 GB er den effektive plads på harddisken.



    Den nemmeste måde at undersøge den benyttede plads på den diske der skal udskiftes:

    1) Boot computeren til skrivebordet.
    2) Dobbeltklik på Denne computer (Computer i Win7) placeret på skrivebordet eller via Menuen Start.
    3) Højreklik på C-drevet og vælg Egenskaber. Vinduet Egenskaber for C-drivet vil se ud således:

Den benyttede lagerplads er markeret med rødt. Da dette tal er mindre end de 59,6 GB er det således muligt at overføre alle data til den nye SSD. Hvis tallet havde været større end de 59,6 GB, var man nødsaget til at flytte data (musik, billeder el.) over på et andet medie for at nedbringe benyttet lagerplads.

Når denne forberedelse er tilendebragt, er det nu muligt for os at installere den nye SSD.


Hardware Installation

Det er vigtigt at behandle SSD'en og anden hardware forsigtigt under hele installationen. Endvidere er det vigtigt at man er afladt for evt. statisk elektricitet. Dette gøres f.eks. ved at røre ved en radiator.

1) Sluk for strømmen til computeren, dvs. at man skal hive strømforsyningen/adapteren fra og afmontere batteriet fra den bærbare computer.

  

I denne artikel er der benyttet en ASUS EEE-PC 1000H. Denne ses på billedet ovenfor med bunden opad.


2) Fjern harddisken fra den bærbare computer.

På denne bærbare computer skal man afmontere et dæksel, hvorefter der er fri tilgang til den harddisk, der skal udskiftes. På de fleste bærbare computere bør det være muligt at benytte samme fremgangsmåde. Det kan være nødvendigt at kigge i den manual, der fulgte med computeren, for at få informationer om hvordan man udskifter harddisken på den pågældende computer.
Derefter monterer man den nye SSD på den tomme plads og monterer dækslet igen. 

3) Når man har udskiftet harddiskene i sin bærbare computer kommer turen til at montere den gamle HDD i eksterne harddisk kabinet.

    

Det eksterne kabinet har en udløserknap på undersiden som skal trykkes ned, hvorefter kabinettet kan skubbes fra hinanden.

 

Når kabinettet er åbnet er det blot at montere den gamle HDD. 

  

Monteringen af HDD'en sker ved forsigtigt at skubbe disken ind i SATA-interface'et.

Efter montering af HDD'en lukkes kabinettet ved at skubbe de to dele/"skaller" sammen igen.

 

Når den gamle HDD er monteret i kabinettet tilsluttes denne til den bærbare computer med det medfølgende USB-kabel. Til sidst monteres batteriet og strømforsyningen tilkobles igen. Vi er nu klar til at påbegynde kopieringsprocessen. 
 

På næste side tager vi hul på kopieringsprocessen mellem de to harddiske. 

DuckHunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-02-2010 10:50:53
Svar/Indlæg:
1889/115
Hmm.. Måske har jeg misforstået noget, men den fungere vel også til en alm. stationær? 😳


chr22
 
Overclocker
Tilføjet:
17-02-2010 10:54:44
Svar/Indlæg:
159/21
Morpheus gav den medfølgende ssd en mærkbar ydelses ændrig i den netbook du har med i artiklen? jeg har nemlig samme netbook og overvejer om den skulle have en ssd, er dog i tvivl om atom processoren er flaskehalsen og ikke harddisken.


chr22
 
Overclocker
Tilføjet:
17-02-2010 10:55:21
Svar/Indlæg:
159/21
# 1 ja det er en almindelig ssd, så det gør den da


Morpheus@HOOD
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-02-2010 11:46:02
Svar/Indlæg:
637/63
# 1

Ja kit'et kan også bruges til en stationær, men der medfølger ikke monteringsramme til SSD'en som i desktop-kit'et.

# 2

SSD'en gav faktisk okay ydelse, bedre opstart, programmerne åbnede hurtigere osv. Jeg fik ikke kørt de store tests mht. overførelseshastighed pga. deadline, men computeren føltes mere "vågen". Endvidere gav disken ca. ½ time mere batterilevetid, dog skal der lige tages forbehold for at mit batteri har et par døde celler.


Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Morpheus@HOOD d. 18-02-2010 14:39:22.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
17-02-2010 13:03:46
Svar/Indlæg:
4741/1690
#

Ren faktisk forlyder det fra Kingston, at tiden med en ssd vs. alm harddisk kan nedsættes betragteligt ved f.eks. virusscan!


The Boss


Stigers
 
Overclocker
Tilføjet:
17-02-2010 13:49:09
Svar/Indlæg:
83/4
http://www.kingston.com/suppor...

Ligner meget Kingstons egen guide...???


cyph3r_smurf
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-02-2010 14:11:40
Svar/Indlæg:
825/30
#6

Det er også bare en copy/pasta med lidt dansk af Kingstons egen guide :) har selv siddet med deres guide.


hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-02-2010 17:29:49
Svar/Indlæg:
2440/66
savner benchmarks + detaljer (såsom TRIM m.v.)

vi behøves ingen dansk oversat manual 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af hightower d. 17-02-2010 17:30:44.


Morpheus@HOOD
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-02-2010 18:08:20
Svar/Indlæg:
637/63
# 6

Jo der er taget udgangspunkt i Kingstons egen guide, men det vil også være naturligt at benytte denne guide når, den følger med kit'et 🙂

# 8

Nederst side 2:
"Et billede af den medfølgende SSD. Denne SSD vil blive testet i en kommende artikel."

SSD'en, som er benyttet i dette kit, er ikke aktuel på marked mere. Det presse-kit vi fik tilsendt indeholdte version SNV225-S2 og ikke den nye SNVP325-S2. Den nye SSD, som vil være at finde i de aktuelle kit, understøtter de nyeste tiltag bl.a. TRIM.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Morpheus@HOOD d. 17-02-2010 21:27:26.


OverLorD
 
Superbruger
Tilføjet:
18-02-2010 00:04:47
Svar/Indlæg:
1471/40
Rigtigt god og let forståelig artikel 😀


Stigers
 
Overclocker
Tilføjet:
18-02-2010 10:51:17
Svar/Indlæg:
83/4
#9
Taget udgangspunkt?
For mig at se er der bare tale om en dansk oversættelse mere eller mindre.


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-02-2010 11:12:25
Svar/Indlæg:
1058/59
God artikel 🙂

Kan ikke udelukke at jeg skal have en nu hvor prisen er ved at være "spiselig" 😀

Jeg synes i skal passe lidt på med at skrive man kan aflades ved at røre en radiator - i USA ville i sikkert få et erstatningskrav på nakken 🤡

I rigtigt mange boliger er radiatorer lavet med stålrør i hele installationen,, men man går efterhånden over til plastikrør (PEX-rør), hvor der ikke er elektrisk ledning.

Det vigtigste er at man har samme spændingspotentiale som det man arbejder med. Jeg har til det samme fået ført en jordet ledning ind i huset - og sat pc'en til med et trebenet stik, så aflader jeg på kabinettet inden jeg går i gang.


Morpheus@HOOD
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-02-2010 14:37:47
Svar/Indlæg:
637/63
#11

Jeg forstår ikke rigtigt hvor du vil hen? Når jeg vil installerer et produkt, benytter jeg manualen til produktet. Og for at lave en gennemgang i hvordan man skal installere produktet er man da nød til at beskrive hvordan, altså i de enkelte trin ? 😐

#12
Hehe.. Du har fat i noget der 😉 Det er nok bare mig, der bor i et gammelt hus uden jordstik og gamle radiatorrør, der tager det som en selvfølge at kunne aflade på denne måde 🤣


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Morpheus@HOOD d. 18-02-2010 14:46:21.


#14
Dake
 
Overclocker
Tilføjet:
20-02-2010 16:55:44
Svar/Indlæg:
21/6
Opgradering er så forudsat, at man har en SATA disk i forvejen?
Kan ikke umiddelbart finde en adapter (til bærbar 2,5") fra IDE til SATA 😕


Stigers
 
Overclocker
Tilføjet:
20-02-2010 20:42:35
Svar/Indlæg:
83/4
#13
Ja men ligefrem copy/paste?