Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sony
DK distributør: Sony

Design

 

Alle de Sony VAIO bærbare jeg har set, har på en eller anden måde udmærket sig på designfronten. Dette er også tilfældet med deres E-serie, der gør sig ganske godt både når den er foldet sammen som her nedenfor, og når den er slået op. På testede version har et diskret sølv låg, med et lige så diskret VAIO logo der er nedsænket og helt blankt.

 

 

I Damark har jeg kun kunnet finde den testede sølv/hvid udgave af 15.5" versionen fra E-serien. Men i USA fås den også i en række andre farver som f.eks. blå og grøn, hvilket skiller sig noget mere ud fra mængden end denne hvide. Lillebroderen i 14" fås dog også her i landet i en række opsigtsvækkende farver. Selv om den hvide farve ikke vækker opsigt, er den nu alligevel ret flot, og leder tanken lidt hen i retning af tidligere versioner af Apples Mac Books. 

 

 

Størrelsesmæssigt er denne 15.6" model ikke blandt de mest kompakte på markedet, men dog heller ikke blandt de største. Man kan sige at den er som bærbare er flest, men efter min smag kunne den dog godt trænge til at smide et par hundrede gram. Hvis man skal flytte sin bærbar meget rundt, kunne 14" modellen være værd at se nærmere på - eller en mere kompakt 15" bærbar hvis man ikke vil gå på kompromis med skærmstørrelsen.

 

 

Tastaturet er af chiclet-typen, som specielt er kendt fra Apples tastaturer. Tasterne giver en fin feedback, men kan af og til føles en smule løst i det. Denne kritik er dog i småtingsafdelingen, og generelt føles tastaturet ret godt. Der er også blevet plads til et numerisk tastatur. Touchpadden er let forskudt mod venstre hvilket givetvis hvilket værre irriterende for den del af befolkningen, som bruger venstre hånd. Til gengæld er den ganske fin, nedsænket og med en let ru overflade. Hvad billederne ikke viser klart, er overfladen under tastaturet. I den hvide plastik er nemlig indlagt en diskret glimmer-effekt.

 

 

 

Foran på maskinen findes to kortlæsere, en til Sony eget Memory stick format, og en til det mere udbredte SD-format. Her sidder også en fysisk knap til at slå WiFi til og fra, en knap som denne kan være praktisk i nogen tilfælde men kan desværre også være en kilde til store problemer, hvis man skulle glemme at den er der. Som det ofte ses, er der under tastaturet klistret forskellige mærker op for at gøre opmærksom på hvilket hardware/software maskinen indeholder. Ikke ligefrem noget der pynter, men de kan heldigvis tages. Indgang til mikrofon og headset finder vi på frontens højre side - hvilket jeg synes er et ganske glimrende sted. 

Og så lige et kig på hvilket tilslutningsmuligheder der er:

 

 

 På venstre side af maskinen er der Udtag til blæser, strømstik, VGA, HDMI, E-SATA og en USB port.

 

 

Og på højresiden finder vi tre USB-porte, DVD-brænder og låsepunkt til Kensington lås.

jakob3k
 
Superbruger
Tilføjet:
03-05-2010 14:04:04
Svar/Indlæg:
440/3
Den ser rigtig fin ud til prisen. Jeg købte selv en lidt svagere Acer til samme pris for 10 måneder siden. I dag ville denne Sony klart være et alternativ.

Jeg synes dog, at I generelt mangler et enkelt punkt i anmeldelserne, når I anmelder bærbare som denne, som vel typisk bliver brugt som "desktop replacements"; Lyden.

Jeg glemmer altid selv at tænke over det, når jeg savler over bærbare, men siden jeg købte min Acer med såkaldt Tuba CineBass Booster, har jeg ikke haft sluttet mine bordhøjttalere til en eneste gang, da Acer'en simpelthen leverer en fremragende, ikke-dåseagtig lyd ift. betingelserne. Ja, man kan ligefrem nyde at høre musik på den! 😲

Jeg ved godt, at det er svært at beskrive, men hvordan er lyden i denne Sony?

En anden ting... Ang. 3DMark Vantage var det jo en mulighed at slutte en ekstern skærm til, bare så der havde været et resultat for folk, der går op i den slags.

Ellers en fin, fin anmeldelse. 🙂


Encrazed
 
Overclocker
Tilføjet:
03-05-2010 20:28:45
Svar/Indlæg:
809/50
Ang. Lyden skriver jeg lige hvordan den er senere når jeg kommer hjem til kæresten. Har selv denne bærbare, og savner bestemt ikke min nu solgte nye stationære. Fsx med alt på maks uden problemer. Vil så sige at jeg får lidt højere fps i mw2.


Trals
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-05-2010 20:44:33
Svar/Indlæg:
472/115
God test - fin computer.. jeg savner dog at det er muligt at få en højere opløsning.


Encrazed
 
Overclocker
Tilføjet:
03-05-2010 21:47:28
Svar/Indlæg:
809/50
Hvad skal man bruge en højere opløsning til på en bærbar?


Trals
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-05-2010 23:19:29
Svar/Indlæg:
472/115
Når man bruger sin pc som arbejdscomputer/ studiepc kan jeg rigtig godt lide at have 2 vinduer ved siden af hinanden. Specielt efter det er blevet så nemt at sætte op som det er i windows 7 for ikke at tale om højden.. 768 pixels det er ikke meget i mine øjne. Jeg siger ikke at det skal være FullHD men en mellemting ville være passende. Derfor savner jeg lidt at der findes flere modeller på markedet der havde en højere opløsning.

Jeg kender flere med en sådan opløsning på deres bærbar og jeg tuder hver hvergang jeg sidder foran en af dem 😛


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Trals d. 03-05-2010 23:19:50.


M.Beier-old
 
Superbruger
Tilføjet:
04-05-2010 01:59:03
Svar/Indlæg:
1189/118
Ingen overclocking :'-( 😛


Encrazed
 
Overclocker
Tilføjet:
04-05-2010 08:26:40
Svar/Indlæg:
809/50
Nå, nu fik jeg endeligt lov til at stjæle min bærbare tilbage 🤣

Der er ingen nævneværdig bass i højtalerne, men selve diskanten fejler da absolut ikke noget.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-05-2010 02:50:24
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #4

Det er da en lidt fesen HD-ready opløsning. Jeg kører med 1280x800 på min 12.1" laptop og 1440x900 på min 15.4" MacBook Pro... og så savner jeg endda flere vertikale pixels. 1200 af slagsen på højden havde skam været ganske fint. Til nød 1080 pixels. Men stadigvæk... 1366x768 på 15.6", det er lidt fesent. Svagtseende (intet ondt ment) mener nok at det er ok. Men personligt, så er det lidt for, ja - lidt.


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
08-05-2010 08:47:44
Svar/Indlæg:
5363/442
#1 Grunden til at jeg ikke har nævnt højtalerne i anmeldelsen er, at der ikke er så meget at bemærke om dem. De ligger meget godt på niveau med andre højtalere i bærbare, men det er jo heller ikke alt for imponerende. Personligt ville jeg derfor bruge et headset eller eksterne højttalere 🙂