Test: StarTech USB 3.0 Dock for Desktop

Harddiske d.  31. maj. 2010, skrevet af Pizzadude 1 Kommentarer.  Vist: 14297 gange.

Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Startech
DK distributør: HornetTek

Installation og test

 

Efter montering af PCIe kortet, skal dette installeres på computeren. Den nødvendige driver findes ikke automatisk af Windows, men der medfølger jo heldigvis en driver-CD. Et kig i den medfølgende manual fortæller, at man blot skal køre setup-filen på CD-en. Det er selvfølgelig nemt nok, men problemet med dette er, at CD-en indeholder et væld af forskellige drivere. Der er en masse forskellige drivere på CD'en, der alle har hver sin mappe.

Der skulle lige tænkes lidt, men den rette driver blev fundet, i mappen der bærer navnet µPD720200 - der er navnet på USB 3.0 adaptor chippen fra NEC. Dette kunne godt give nogen problemer til mindre erfarne brugere, specielt da beskrivelsen i manualen er noget ufuldstændig. Bortset fra problemet med at finde den rigtige fil, forløb installationen helt fint. Efter Setup-filen blev kørt, genkedes de nye USB-porte af Windows.

 

Nu er det så tid til at teste, hvor hurtigt USB 3.0 egentlig er, når man sammenligner med USB 2.0 og eSATA, der er de alternativer der findes på markedet i dag.

 

Testmaskinen består af :

Gigabyte GA-MA785GT-UD3H
AMD Phenom II X4 810+
ATI HD4670 512MB
2x2GB Kingston HyperX
620W Corsair PSU

Til testen bliver brugt følgende harddisk:

Samsung 500GB/16MB SATA-300 HD501LJ (3.5")

Disken bliver monteret i henholdsvis den testede dockingstation med USB 3.0 tilslutning, og testet op imod samme harddisk sluttet til en AXP dockingstation med USB 2.0 og eSATA tilslutning. Harddisken er en standard harddisk, af en type som mange har siddende i deres maskine som f.eks. lagerdrev. Den er derfor velegnet til sammenligningen.

Programmer:

HD Tach
Sisoft Sandra HD benchmark

Windows 7 Ultimate 64bit


Sisoft Sandra

Jeg lægger ud med at teste med SiSoft Sandras harddisk benchmark:

 

 

I forhold til USB 2.0 ser vi en fordobling af hastigheden, og her matcher StarTech dockingstationen næsten tilslutningen med eSATA. Det er ganske imponerende må man sige, selv om det her skal bemærkes at man med en hurtigere harddisk eller SSD-disk ville kunne opnå hurtigere hastigheder ved tilslutning til SATA eller eSATA.

 

HD Tach

Vi tager endnu et benchmark program, denne gang HD Tach der mere detaljeret viser ydelsen og dens udsving.
 

 

 

Her kan USB 3.0 ikke helt følge med eSATA når det gælder burst speed, mens det overordnede billede af overførselshastigheden igen er meget lige. Hastigheden for USB 2.0 er meget stabil, men langt under USB 3.0. I burst-speed snakker vi mere end en firedobling, mens vi overordnet set igen ligger på omkring en fordobling.

 

Kopieringstest

Ja det er jo meget godt med de der benchmarks, men jeg synes da lige vi skal se, om det holder i en real-life test.

Som den første test, har jeg kopieret en stor fil på 4,35 GB fra min Samsung F1 SATA-300 systemdisk over på den eksterne disk med de forskellige tilslutninger, og herefter kopieret den tilbage igen. Tiden for denne kopiering er målt, og hastigheden udregnet ud fra dette.

 


 

Testen giver samme billede som benchmark-programmerne. For USB 2.0 ligger vi omkring 30 MB/s, mens USB 3.0 giver omkring den dobbelte hastighed. Det er altså noget der kan mærkes, når man skal flytte større mængder data.

Lad os se hvad der sker, når det drejer sig om en masse små filer, der er nu brugt en mappe med i alt 445 MP3 filer der til sammen fylder 2 GB.

 


 

Der sker nu et fald i hastigheden, men forskellen er igen den samme - omkring en faktor 2 med USB 3.0 som klar vinder. USB 3.0 er altså en klar forbedring af den gamle, USB standard, selv om vi ganske vidst ikke kommer i nærheden af den teoretiske tidobling.

Med en hurtigere harddisk eller SSD disk burde det være muligt at komme lidt længere op i hastighed, men testen viser ganske tydeligt, at man med USB 3.0 kan matche hastigheden på en standard intern disk.

LMG03
 
Superbruger
Tilføjet:
31-05-2010 15:34:42
Svar/Indlæg:
283/14
nogle hurtigere harddiske kan vise en større forskel mellem USB 3.0 og esata.