Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: QNAP
DK distributør: MMD

Teknologi
 

UPnP/DLNA
De fleste har måske set standarderne Universal Plug´n Play (UPnP) eller Digital Living Network Alliance (DLNA) nævnt for nogle af de nyeste fladskærme, blu-ray afspillere, netværksudstyr, digitale microanlæg og andre smart enheder, uden at hæfte sig specielt meget ved forkortelserne.

Specielt DLNA-mærkatet er dog i høj grad noget, man bør kigge efter, hvis man skal ud og investere i nyt udstyr, hvis man har planer om det store, digitale multimedia-hjem.

 

 

 

 

Kort fortalt 'låner' DLNA standarden størstedelen af sit indhold fra UPnP (AV), som er en anden standard, som har til formål at sikre at enheder kan snakke sammen over et computernetværk (trådløst, som trådet) og dele data mellem hinanden (direkte, og udenom computer), som så kan vises, afspilles eller på anden vis benyttes.

Det vigtige her, er, at enhederne skal kunne snakke sammen uden nogen form for opsætning på tværs af forskellige producenter.

Dvs. man eksempelvis kan streame video, lyd eller billeder fra en UPnP/DLNA kompatibel kilde (PC, mobiltelefon, kamera osv.) til et UPnP/DLNA kompatibel 55" fladskærm helt automatisk og uden at pille ved 40 indstillinger først. De finder selv ud af at hinanden er på netværket og synkroniserer indhold.

Bag DLNA er efterhånden størstedelen af de store elektronikproducenter, og der er efterhånden mange produkter ude, som understøtter DLNA, og der kommer mange flere endnu, efterhånden, som enhederne får trådløse netværkskort eller ethernet-port.

 

Og hvorfor er det så vigtigt at nævne DLNA i forbindelse med en artikel om en NAS fra QNAP? Jo! For QNAP TS-110 understøtter selvfølgelig  DLNA (server). Dermed kan man streame sine billeder, video, musik m.v. fra NAS' en ud til sine fladskærme eller digitale musikanlæg helt gnidningsløst og uden opsætning.

 

iSCSI
De fleste husker måske den gamle interface standard SCSI, som nogle dyre harddiske og CD-ROM brændere havde i det forgangne årtusinde. Siden er den gamle parallelle standard dog også blevet seriel, i form af SAS, som bruges på dyre workstations og servere.

Fordelen ved SCSI er, at protokollen er noget mere intelligent og SCSI/SAS diske er ofte hurtigere og noget mere stabile, da de også adresserer et helt andet publikum. SCSI kan desuden i princippet håndtere alle typer enheder (ikke kun diske), og den kan effektivt håndtere op til 16 enheder på samme bus. En server opsætning med mange diske er altså en relativ simpel sag for SCSI. 

Hvad er iSCSI så? Måske burde det have heddet IPSCSI, men det er jo noget bogstavskludder, men iSCSI er altså SCSI protokollen over et IP netværk (Internet SCSI).

Ved at have en NAS med harddiske, som understøtter iSCSI (kaldet et iSCSI target), tror computeren (kaldet en iSCSI initiator) altså at de allokerede iSCSI GB's er tilsluttet lokalt - dvs. de skal eksempelvis initialiseres og formatteres, som hvis man havde sat en helt ny SATA disk i maskinen. Det har eksempelvis den fordel, at når OS´et understøtter iSCSI, kan man formatere med et hvilket som helst filsystem (til OSX, Linux, Windows osv.).

Og selv Windows fra 2000 og opefter kan finde ud af iSCSI. Desuden kan man let og relativt billigt opbygge større eller mindre SAN's over Gigabit Ethernet netværk.

Igen skriver vi dette, da den nye generation af NAS enheder fra QNAP understøtter iSCSI. Og det er både som targets og initiators.

 

 

Men lad os da tage et kig på hvad vi finder i kassen.

SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2010 07:45:43
Svar/Indlæg:
3011/103
Måske er det bare mig, men jeg kan kun se et billede, hvor du tester ydelsen, og det siger 2.82MB/sek. Det er sindsygt langsomt, så forstår ikke, at du kan give et 4-tal for ydelsen. Hvordan hænger det lige sammen?


Hediki
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2010 12:21:46
Svar/Indlæg:
1726/49
#1
Netbak er et backup program;

det er ikke et billede af ydelsen, det er et billede af hvor hurtigt det går for at lave en komplet backup af NASen.

den pakker det hele ned til en IMG fil.

#0
der mangler nogle netværkstests af hastigheden 🙂


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
05-11-2010 18:09:59
Svar/Indlæg:
4295/306
Ja interessant læsning, men jeg leder lidt efter hastigheden på sådan en ting. Nok mest fordi jeg ingen anelse har om det og kunne være interesseret i om jeg skal smide min 2Tb disk i sådan en eller bare beholde den i den stationære. 🙂


Hediki
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-11-2010 11:12:26
Svar/Indlæg:
1726/49
altså en enkelt harddisk har jo en hastighed på omkring 80 / 45

så du burde kunne modtage fra den med omkring 70mb/s og overfører til den med ca. 40mb/s.

hvis du vil have mange flere detaljer om forskellige NAS systemer, kan jeg varmt anbefale den her side:
http://www.smallnetbuilder.com...


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
06-11-2010 13:00:46
Svar/Indlæg:
818/58
#4

"så du burde kunne modtage fra den med omkring 70mb/s og overfører til den med ca. 40mb/s. "

Jep i teorien. Processorhastighed, filsystem, software, anvendt netværksprotokol m.m. spiller i høj grad ind også. Fx det faktum at denne NAS har en 800 MHz CPU mod 1200 MHz for TS-119:

http://hwt.dk/literature.aspx?...

Det er da lidt relevant at se r/w for FTP. Men ellers super artikel 🙂

Mvh. Scheea 🙂





SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-11-2010 13:32:51
Svar/Indlæg:
3011/103
Egentlig må konklusionen være, at den burde være testet yderligere, før artiklen blev lagt online, da netop overførselshastigheden er en meget væsentlig del af testen/anmeldelsen.
For mig at se er anmeldelsen ubrugelig, da jeg ikke ved hvor hurtig den er til at overføre, og det er jo meget relevant.


craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
07-11-2010 18:33:25
Svar/Indlæg:
358/21
bedre sent end aldrig.. har haft min over et år nu 😉


lukeren
 
Overclocker
Tilføjet:
10-11-2010 09:28:59
Svar/Indlæg:
1/0
Hvad sker der for at lave en test af en NAS og så ikke teste hastigheden?!

Det der står i testen kan man da nærmest læse på QNAPs hjemmeside!

Stram lige op ...


craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
12-11-2010 14:25:08
Svar/Indlæg:
358/21
Jeg har læst en tæst af den engang for ca et år siden 😉 der var den en af de hurtigste nas på market men Jeg er lidt skuffet over styring af medie som er lagret på den, men den er super til backup. Jeg ved qnap hele tiden forbedre softwaren til deres produkter så mon ikke det bliver bedre med tiden 🙂 Exstremer vil være en bedre løsning hvis man vil ha en nas med gode medie enskaber!
Er der nogle der har spørgsmål ang qnap-210 vil jeg gerne svare dem!
Vh
craZyfighter


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af craZyfighter d. 12-11-2010 14:27:11.


scheea2000
 
Superbruger
Tilføjet:
13-11-2010 14:20:48
Svar/Indlæg:
818/58
"Exstremer vil være en bedre løsning hvis man vil ha en nas med gode medie enskaber! "

...som er en medie enhed med dårlige NAS egenskaber (hastighed/features) 😛 ej just teasing. De er typisk horrible langsomme som NAS: <5-10 MB/s. Så bliver man træt, når man skal overfører et par blu-ray 🙂

Hvad savner du i øvrigt på din QNAP?

Jeg synes nu at opsætningen med en NAS, og et mediecenter/media player ala extreamer, tvix m.fl er rigtig god. De fleste TV understøtter også efterhånden DLNA, så du helt slipper for en box under fjernsynet, derfor synes jeg heller ikke det er særligt væsentligt at QNAP eller andre for den sags skyld ikke har de vilde features inden for medie delen, andet end DLNA that is 🙂.

Mvh. Scheea 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af scheea2000 d. 13-11-2010 14:22:31.


tvixen
 
Overclocker
Tilføjet:
16-11-2010 02:22:42
Svar/Indlæg:
33/0
Som andre også bemærker mangler der test af ydelsen, men da jeg har QNAP's storebror så gør det ikke mig noget .... bare trist at den mangler, det plejer ikke
at være HWT standard :no:

*Undrer mig mest hvorfor den har fået sin egen kategori
og ikke ligger under netværk som de andre NAS 😕


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tvixen d. 16-11-2010 02:35:13.