Test: BitFenix - Survivor Core

Kabinetter d.  13. januar. 2011, skrevet af unnamet 12 Kommentarer.  Vist: 9660 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: BitFenix
DK distributør: Caseking

De små detaljer
 

Håndtaget:

 

I toppen findes håndtaget som er en af de hoved features ved dette kabinet. For at få håndtaget op skal man først give det et lille tryk der åbner den lås der holder den lukket. Det gør også at håndtaget lige bliver løftet 3-4mm så man lige kan få fat i det og løfte det op. Når man så har fået det op skal man låse håndtaget for at det ikke tipper ned igen. Det gør man som vist på illustration 2, ved at skubbe en cylinder tilbage. Til sidst skal man bare hive den lodrette stang lidt på for at den også bliver låst. Nu kan man så komme af sted med sit kabinet. Dette lyder alt sammen godt, men i praksis fungerer det bare ikke helt så godt. Håndtaget er lidt for skrøbeligt og det er besværligt at få det op og låse det. Ifølge producentens hjemmeside er det muligt at bære op til 40 kg i håndtaget så, selv de brugere med masser af vandkøling på deres computer kan sagtens bære af sted med sin maskine i dette kabinet.

Kølingen:


 

Kølingen i dette kabinet består af op til 2 x 200mm blæsere. En i fronten og en i toppen. Dette kabinet jeg har fået til test er den "billige" udgave med kun en blæser og den er placeret i toppen, hvor den trækker varm luft ud. I fronten er der plads til 2 x 120mm blæser eller 1 x 200mm blæsere som hiver luft ind igennem et stort luftfilter som kan holde det værste støv ude af maskinen. PSU'en kan vendes som man har lyst til, men i bunden under PSU'en er der endnu et støvfilter som holder støv ude af strømforsyningen når den hiver luft ind fra gulvet af.

 Lys:

 

 

I dette kabinet er der kun lys i logoet, men hvis man køber den dyre udgave får man 2 x 200mm blæsere med med rød LED lys. Alt dette lys kan man tænde og slukke for direkte fra en knap ved siden af tænd/sluk og reset knappen. Der er i alt mulighed for at tænde og slukke for op til 7 blæsere hvis de har det rigtige stik. Det stik der skal bruges er det samme som bruges til at tilslutte power og reset knappen til bundkortet. Så hvis man er lidt fiks på fingrene kan man selv hurtigt lave sådan et. Selve tilslutningen er bare to rækker printben der kortsluttes gennem kontakten/knappen.

 

 

For at samle lidt op har jeg lavet en liste over de gode og dårlige ting. Det er de ting jeg synes springer mest i øjnene.

Plus:

  • Flot og nyt design.
  • Håndtaget i toppen.
  • God køling.
  • Nemt at installere hardware i.
  • Dejligt med afstand imellem USB portene i toppen.
  • 5.25" til 2.5" adapter.
  • Støv filtre i front og bund.
  • Fuld lakering, også på indersiden.
  • Alle hjørner er afrundet på metallet.

Minus:

  • Skrøbeligt håndtag.
  • Meget kraftig blå diode i toppen, der lyser når PC'en er tændt.
  • Lågen til at lukke for toppanelet lukker ikke helt tæt.
  • Man skal skrue 4 alm. skruer og 4 finger skruer ud for at få siderne af kabinettet.
  • Den aftagelige harddisk bay sidder ikke fast. De plastik clips der skulle holde den fast, er bukket så de ikke sidder fast i de huller de skulle.
  • Meget plastik på ydersiden.
  • Kun en blæser følger med (der er dog 2 på den store model). 
Spear
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-01-2011 08:39:16
Svar/Indlæg:
564/13
God og meget informativ artikel. 🙂

På loaddiagrammet, skal der ikke stå load ud for blæsere koblet til i højre side af diagrammet?

Hvilke ting er det helt eksakt på ydersiden, der er lavet af plastik?


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
13-01-2011 09:04:51
Svar/Indlæg:
5258/240
Alt det der buler ud er plastik.


Spear
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-01-2011 12:05:39
Svar/Indlæg:
564/13
#2 Tak.


cybercb
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
13-01-2011 20:13:22
Svar/Indlæg:
1479/40
Lige lidt info omkring den ting du kalder:
1 dims hvis formål ikke er beskrevet. (Det lille øje)
Dens formål er, at hvis man er til lan, at man kan låse højre sidepanel af med een lås.
Den skal stikkes ud gennem en revne indefra, ca midt på. og sikkert skrues fast med en skrue eller 2



Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
13-01-2011 20:23:26
Svar/Indlæg:
813/49
En af de bedste kabinet-anmeldelser jeg har set på HWT-dk. Super-godt arbejde !

:yes:


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
13-01-2011 21:31:31
Svar/Indlæg:
5258/240
#4

Okay. Det kan jeg godt se nu hvor du siger det. Jeg synes dog stadig at det er underligt at det ikke er beskrevet i en manual.

#5

Mange tak 🙂


Nick4113
 
Overclocker
Tilføjet:
29-05-2012 12:12:45
Svar/Indlæg:
8/3
Rigtig god anmeldelse :)

Men kan nu af personlig erfaring fortælle at kabinet ikke er nogen fryd at eje :(


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 12:19:55
Svar/Indlæg:
6181/270
Er jeg den eneste der syns den ligner en strandet hval?
Jeg bryder med slet ikke om det rrunde look den har på fronten.


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-05-2012 12:20:23
Svar/Indlæg:
1881/22
#7
Så du opretter dig på et forum, og poster i en tråd som er mere end et år gammelt, bare for at sige at du ikke kan lide et kabinet 😴


Nick4113
 
Overclocker
Tilføjet:
30-05-2012 18:48:49
Svar/Indlæg:
8/3
#9
Jeg har nu været her i noget tid, men hvorfor er det urelevant at poste feedback 1åf senere?
Just asking


#11
BRS
 
Superbruger
Tilføjet:
30-05-2012 19:50:53
Svar/Indlæg:
273/9
Prøv at se om i ikke kan få fat i et Bitfenix Prodigy til anmeldelse. Det er altså en lille perle af et Mini ITX kabinet der er på vej til butikkerne i starten af Juni måned :)


Bowler
 
Overclocker
Tilføjet:
30-05-2012 20:17:46
Svar/Indlæg:
132/26
Super god anmeldelse - super grimt kabinet.

Og ja please få fat i et Prodigy kabinet, og lav en anmeldelse 🙂