Design / Layout
Inno3D har monteret deres egen køler på kortet, en køler de også benytter på GTX-460, så her skulle det ikke have nogle problemer med kølingen. Kortet har samme længde som PCI-E slottet, men køleren er stadig dualslot hvilket måske ikke er så dumt som det lyder, da næsten alle kabinetter har plads nok.
Hvis vi kigger på kvaliteten så er plastikken ganske gennemsnitlig, kortet udstråler ikke "kvalivare" men det er bestemt heller ikke på Koreabil fra 90'erne niveau. I denne prisklasse altså ganske fornuftigt.
Støjmæssigt er der ikke så meget at sige, kortet larmer så lidt, at mine kabinetblæsere overdøver al støj det eventuelt måtte lave, også under load. Varmen skal vi traditionen tro også lige omkring, i idle ligger kortet på meget kølige 29 grader, mens lidt arbejde betyder at kortet når 62 grader, i overclock testen nåede jeg 72 grader. I øvrigt skal det nævnes at blæseren kører på 25% hele tiden.
Normalt ville jeg nu skrive hvor mange PCI-E strømstik kortet benytter men da kortet ikke er udstyret med et af disse går vi bare videre til tilslutningerne. Og her har Inno3D åbenbart tænkt, hvis vi smider en af hver på så brokker folk sig nok ikke. Så det er hvad de har gjort - på kortet finder du 1. stk VGA, DVI og HDMI tilslutning.