Introduktion
I dag kan I læse om QNAP's TurboNAS TS-469 Pro, som nok egner sig mest til de mere avancerede brugere og mindre virksomheder. Der er smæk på maskinen, som også er proppet med lækre egenskaber. Så der er lagt godt i ovnen når man samtidigt smider QNAP's firmware version 3.7 oven på.
De fleste ved efterhånden godt hvad det med NAS går ud på, men for at skære det ud i pap har QNAP lavet denne illustration, som viser maskinens funktion i en virksomhed. Illustrationen giver dog et meget skrabet billede af hvad denne NAS gemmer på. Jeg kan røbe at QNAP's firmware v. 3.7 er spækket med gode features.
Man skal ikke mange år tilbage før en server med samme egenskaber, ydelse og kapacitet, som denne QNAP TS-469 PRO, fyldte et helt rackskab. Nu kan den gemmes bag bøgerne i en reol og en opgradering kræver ikke et professorat i IT.
QNAP eller Quality Network Appliance Provider er en multinational virksomhed startet i 2004. Virksomheden laver NAS (Network Attached Storage) og NVR (Network Video Recorder) enheder. Deres mål er at være det bedste i verden. Dette prøver de at opnå ved at ikke kun tænke på hardware delen men også software delen i deres systemer.
"Introduktion til næste side."