Introduktion
Vi har nu fået en QNAP TS-269L Turbo NAS ind til test. Nu kommer QNAP's NAS også med en spændende ekstra funktion, og mon ikke at vi er mange, som har savnet dette: som mediecenter til bl.a.TV med mere. Her er, hvad QNAPs presseafdeling meddeler:
"Gør din NAS-server til et avanceret mediecenter:
Nu kan du puste nyt liv i fjernsynet med QNAP’s NAS-servere og den helt nye feature HD Station. Den gratis opdatering kan bruges på alle Turbo NAS TS-x69L-servere, og via HDMI-porten får du mulighed for at flytte film, videoklip, fotos, musik og internetsurfing op på fladskærmen. Grundlaget for den nye feature er entusiasternes foretrukne mediecenter-software, XBMC."
Mon ikke at en stor del af jer læsere ved, hvad man bruger en NAS til. Ved du det ikke, så kig på QNAPs illustration om funktionerne / brugen af en NAS herunder. Du kan tilslutte den til en enkelt PC, til et netværk, hvor alle brugerne (PC'erne) kan komme til NAS'en og bruge de dokumenter eller filer, som ligger på den. Hvis man ønsker det, kan man tilslutte den fra internettet og herigennem også komme til alle de filer, som ligger på NAS'en.
Jeg vil påstå, at har du bare en lille bitte virksomhed eller lignende, så vil du blive nærmest afhængig af sådan en. Det vil dine evt. medarbejdere også, de kan altid komme til de filer og dokumenter, som de har behov for - og som du ønsker at de må få adgang til.
Om QNAP Systems, Inc.:
QNAP en multinational virksomhed startet i 2004.
QNAP (Quality Network Appliance Provider) Systems, Inc. leverer en bred vifte af højteknologiske løsninger inden for Network Attached Storage (NAS) og netværksvideo, der er kendetegnet ved brugervenlighed, pålidelighed og stor datakapacitet. QNAP integrerer teknologier med henblik på at effektivisere virksomheders fildeling, datahåndtering og overvågning – samt give private brugere bedre digitale oplevelser. QNAP har hovedkvarter i Taipei, Taiwan, og leverer løsninger til et globalt marked.
Vi åbner kassen fra QNAP på næste side: