Test: ARCTIC Accelero Hybrid II - 120 køling

Køling d.  10. oktober. 2014, skrevet af Lyngze 8 Kommentarer.  Vist: 10086 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 589,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Introduktion


I dag skal vi se på ARCTICs Hybrid II 120 som er en AIO vandkøler til grafikkort. Køleren passer på de fleste nye modeller og ligner til forveksling meget de nuværende ARCTIC Accelero Xtreme IV, udover at den store heatsink er skiftet ud med en noget mindre pumpeenhed som er koblet til en single radiator. AIO vandkøling er efterhånden ved at vinde godt ind på markedet som et mindre alternativ til de noget større high-end luftkølere, og nu leverer ARCTIC også en model specielt til dit grafikkort. Det skal dog siges, at der tidligere er udgivet kits til at montere allerede eksisterende køleløsninger på grafikkort også, men her er der altså tale om en dedikeret løsning specielt designet til grafikkortet.


 

ARCTIC, tidligere ARCTIC Cooling, har efterhånden været på markedet i en del år. De startede tilbage i 2001 i Schweiz og har siden udvidet til Hong Kong hvor de har et tæt samarbejde med produktionen af deres produkter i Kina. ARCTIC har også siden starten i Schweiz udvidet til at levere kølerløsninger til forbrugere verden over. ARCTIC specialiserer sig især indenfor køling af CPU og GPU og hvad der hører sig dertil af tilbehør, men har også bevæget sig ud i at lave kabinetter, lydudstyr, muse, tastaturer og endda radiostyret "legetøj". De er dog nok mest kendt for deres Freezer CPU kølerserie, samt deres Accelero og Twin Turbo grafikkølerserie.

 


På næste side tager vi et kig på hvad vi får med af udstyr til køleren.

Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-10-2014 17:11:54
Svar/Indlæg:
2897/83
Har du nogen ide om den ville kunne bruges i SLI/CF (med 2 slots afstand)?


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
10-10-2014 17:19:31
Svar/Indlæg:
686/80
#1
Tror godt det lige vil kunne lade sig gøre mht selve køleren... bagplade køleren fylder utroligt meget, men pumpen på Hybrid II 120 er ikke så stor som kølerprofilen på Accelero Xtreme køleren, så tror det vil gå.
Det skal dog siges at den medfølgende bracket til at holde køleren optager 2 pladser ekstra under kortet og en over det, 5 skruer i alt, så det kan godt være der bliver lidt problemer der alt efter hvor mange udvidelsesporte man har selvfølgeligt. Det er dog ikke strengt nødvendigt at bruge bracketen, hvis ikke man ligefrem kaster rundt med sit kabinet synes jeg at kortet sidder fint fast uden det, alt vægten er dog lagt på PCB'et (de par skruer som bagskjoldet er sat fast med), så det er nok en smagssag om man synes det er en god ide.


ek91
 
Overclocker
Tilføjet:
10-10-2014 21:43:47
Svar/Indlæg:
255/14
da jeg havde dette setup på mit R9 290, havde jeg en max temperatur på 50 grader ved en enormt høj OC.
dog havde jeg lidt problemer med pladsen :/ Heat sink tog simpelthen den øverste PCI E port, og stødte på min Noctura - NH-D15

så min løsning var at flytte kortet ned i min anden PCI x16 port.

der ud over brugte jeg ikke den medfølgende blæser, men kørte blot en push / pull funktion (til start, hvor jeg kørte ekstrem OC), her var støj niveauet dog en anelse højt, men stadig en del lavere end referencekølerens "max" lys.

ved at skifte til single fan, som blev styret af systemfan2 - kunne jeg holde mig på max 60 grader med selv samme OC...

hertil skal det siges, at den mindre luftstrøm hend over heatsink gjorde at Vrm1 blev for varme og jeg blev derfor nød til at down clocke lidt :)

- super fed køler, især hvis man har pladsen til det :)


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-10-2014 14:02:51
Svar/Indlæg:
331/7
Vurderer I at man kunne bruge kun GPU køling med radiator delen uden heatsink på et 970 - dvs- ingen ram køling?

Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af VojenZ d. 11-10-2014 14:03:14.


ek91
 
Overclocker
Tilføjet:
11-10-2014 14:27:16
Svar/Indlæg:
255/14
Bliver svært at få køleren på så :/
Men må være dig svar skyldig - tvivler dig kraftig


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
11-10-2014 14:30:11
Svar/Indlæg:
686/80
#4
Hvis du har en anden form for VRAM køling så tror jeg godt du kan ja, men vil ikke tro at det kan køre uden nogen form for VRAM heatsinks o.lign.
Desuden bliver det som #5 nævner svært at sætte køleren fast, da den store heatsink også bruges som bagplade, så der skal man i såfald finde på en anden løsning.


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-10-2014 14:44:49
Svar/Indlæg:
331/7
#5 og #6 ok tak for svarene.


ek91
 
Overclocker
Tilføjet:
11-10-2014 14:46:22
Svar/Indlæg:
255/14
Det var da så lidt :)
Ellers spørg endelig, og du velkommen i min privat besked også.
Mvh Ek91