Bundkort, AMD d. 14. november. 2014, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer. Vist: 12065 gange.
Vi har fået et Gamer bundkort tilsendt fra ASUS og det er simpelthen deres flagskib i ROG serien til AMD APU'erne. Navnet som er Crossblade Ranger lyder jo meget lovende, så lad os kaste en stribe benchmarks efter det og sammenligne med et par konkurrenter. Man vil forvente lidt ekstra ydelse af topbundkortet i en serie og ekstra funktioner samt forhåbentlig at der kan skrues og trimmes på mange parametre. Lad os se om ASUS leverer varen med dette bundkort.
Bundkortet leveres i en papæske med ROG (Replublic Of Gamers) logoet foroven, bundkortets navn på midten og lidt af bundkortets vigtigste specifikationer i ikonform forneden. Æsken er som alle bundkort i ROG serien holdt i farvetemaet rød og sort.
Æskens top er lavet som en fliptop og hvis man åbner/flipper den op får man indeni præsenteret nogle af bundkortets lækre funktioner og nederst et billede af selve bundkortet samt alle dets tilslutnings muligheder og flere funktioner samt betjenings knapper.
ASUS er blandt IT-branchens største og mest anerkendte producenter af hardware. I sortimentet har de bl.a. bundkort, grafikkort, bærbare og meget andet. ASUS er blandt andet kendt for deres Republic of Gamers produktionsrække, Eee PC'er samt en helt række andre.
Vi ser nærmere på chipsættet på næste side.
Anmeld
Information