Test: ZyXel WRE6505 trådløs repeater

Netværk d.  26. marts. 2015, skrevet af tatoo1956 8 Kommentarer.  Vist: 18506 gange.

Korrekturlæser: DeXTRoNiaN
Billed behandling: tatoo1956
Oversættelse: tatoo1956

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 348,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Introduktion

 

 

ZyXEL har produceret denne ZyXEL WRE6505 Trådløse Repeater og vi har fået den til test. Den virker spændende og jeg står faktisk med et akut behov for sådan én. Jeg har kun rådighed over et trådløst signal, så det er spændende, om denne ZyXEL Extender kan give mig signal nok, samt et beskyttet privatliv.

Her er, hvad ZyXEL reklamerer med at deres WRE6505 kan gøre for dit netværk:

Ustabile og upålidelige trådløse netværk bliver et fjernt minde takket være ZyXEL's nye løsning WRE6505 AC750. Med repeateren WRE6505 får du hurtigt trådløst netværk, baseret på den nyeste teknologi, overalt i hjemmet.
 
WRE6505 er kompakt og stilren, med indbygget LED-lys, der viser, hvor repeateren skal installeres for at fungere optimalt i netværket. Den udvider det trådløse 802.11a/b/g/n/ac-netværk, og takket være WI-FI Protected Setup (WPS) går installationen gnidningsløst. WRE6505 har indbygget Ethernet-port og kan også anvendes til at tilslutte enheder med et netværkskabel.
 
WRE6505 giver dig mulighed for at tilpasse netværket ud fra dine behov. Med funktionen Range Boost maksimeres dækningen og med Speed Boost prioriteres i stedet hastigheden.
 
Med WRE6505 er det nemt at udvide dækningen til de dele af huset, hvor den trådløse dækning er ustabil eller langsom. Den er nem at installere og perfekt til alle, der ønsker at forbedre dækningen i hjemmet. Med en hastighed på op til 750 megabit pr. sekund kan den f.eks. klare HD-video eller spil. 
 
 

Billedet herunder, viser én af mulighederne for at udnytte en extender i hjemmet. Du får udvidet dit eksisterende WI-FI, der giver dig bedre, hurtigere streaming og dækning af signalet.

 

 

ZyXEL er et kendt firma, med mere end 20 år på markedet. Her er, hvad de fortæller om sig selv, 

ZyXEL er én af verdens førende udviklere og producenter af komplette bredbåndsløsninger til telekommunikationsvirksomheder, internetleverandører (ISP/TELCO), små og mellemstore virksomheder (SMV) samt privatpersoner og hjemmekontorer. ZyXEL er inde i en rivende ekspansion med produkter og ydelser til netværk og internetadgang. I dag er ZyXEL en af de få virksomheder, der tilbyder en komplet netværksløsning bestående af DSL-udstyr, firewalls, switches, WLAN-udstyr, datalagring og centrale netværksadministrationsløsninger. 
 
ZyXEL blev stiftet i 1989 i Taiwan og åbnede i 1999 filialer i Danmark, Finland, Norge og Sverige. ZyXELs danske kontor ligger i storkøbenhavn, der udfører salg, markedsføring og support. På verdensplan omsatte ZyXEL i 2011 for 352 mio. USD, og koncernen har i dag ca. 3200 medarbejdere. I norden har ZyXEL ca. 60 medarbejdere og et fintmasket net af lokale forhandlere. Læs mere på www.zyxel.dk.
 

Lad os se nærmere på kassens indhold på næste side:

trane36
 
Ny Bruger
Tilføjet:
26-03-2015 20:31:59
Svar/Indlæg:
42/1
Er der ingen grænser for, hvor mange gange de samme billeder kan gå igen i testen.

Er det raketvidenskab at tage billeder på egen hånd?


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
27-03-2015 10:21:44
Svar/Indlæg:
1630/101
Du udviser en utrolig negativ holdning overfor mine test. Beklager at jeg er mere interesseret i produktet end at tage en masse billeder 😢 .

Jeg er altid positiv overfor kritik.. men om din kritik er relevant vil jeg overlade til andre læsere at vurdere og kommentere. Derfor spørger jeg jer andre (i en positiv ånd) om i er enige i kritikken her.


trane36
 
Ny Bruger
Tilføjet:
27-03-2015 14:24:16
Svar/Indlæg:
42/1
At se produkterne visuelt, kan betyde mere end 1000 ord.


MegaPeden
 
Overclocker
Tilføjet:
31-03-2015 09:20:55
Svar/Indlæg:
33/5
Hvad vil du mene er bedst ? zyxel repeater eller ASUS range extender ?
Kan ikke finde ud af hvad jeg skal vælge


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
31-03-2015 09:42:03
Svar/Indlæg:
1630/101
De ligger nogenlunde ens i ydelse - men har du en ASUS router, ville jeg vælge en ASUS repeater, ellers ligger en ZyXel en lille bid højere.. en lille bitte smule. Alt afhænger af dine forhold og det ér svært at fremhæve den ene frem for den anden 🙂


MegaPeden
 
Overclocker
Tilføjet:
31-03-2015 11:02:15
Svar/Indlæg:
33/5
#5 TAK :).. jeg må lige se hvad jeg gør..


Gomi
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-04-2015 10:54:51
Svar/Indlæg:
101/16
Jeg kan kun finde den til 448,- hvilket synes en smule dyrt...


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
01-04-2015 11:30:09
Svar/Indlæg:
1630/101
#7 - Hold da op, den er steget i pris - men jeg vil stadig sige at den er pengene værd 🙂