Introduktion
Tidens trend indenfor high end gaming tastaturer må unægteligt siges at være de flotte og farverige RGB belyste modeller. I kølvandet på min test af et lignende produkt har jeg fået tilsendt Corsair Strafe RGB. Strafe modellen sælges med flere varianter af cherry MX switches, men modellen vi skal kigge på i denne artikel, er med de nye MX silent switches.
Strafe RGB er det første keyboard i verden, der anvender disse patenterede switches. Disse taster sammen med et chassis ligeledes designet til at dæmpe lyden skulle give op til 30% reduktion af støjen, man kender fra andre mekaniske taster.
Med disse nye silent switches og en pris omkring 1200 kr. appeleres der i høj grad til de forbrugere, der stræber efter at få den ypperste ydelse fra et mekanisk keyboard, men ikke bryder sig om støj.
På de kommende sider kan i læse, hvordan keyboardet klarer sig på papiret og i test.