HP lancerer verdens første tablet til erhvervslivet

Diverse d.  12. december. 2015, skrevet af cmnielsen 4 Kommentarer.  Vist: 1136 gange.

HP lancerer verdens første tablet til erhvervslivet

HP har sendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller om deres nye tablet, som skulle være specielt tilpasset erhvervslivet.

Den er baseret på windows 10, og har en 12" skærm, hvilket gør den meget anvendelig da den store skærm giver et bedre overblik. Der er indbygget fod, så den kan stå som vist på billedet, og med et tilkøbt tastatur er der god mulighed for at få noget arbejde fra hånden.
Tilgængeligheden er dog kun for dem som enten her en virkelig stor pengepung, eller har et firma som er villig til at betale 8699 kr. (ex. moms) for at udstyre deres medarbejdere med denne lækre tablet.

Læs hele pressemeddelelsen herunder.

Pressemeddelelse    

HP Elite x2 er den første tablet i verden, der er skræddersyet til erhvervslivet  

København, den 9. december 2015 – HP Inc. har netop lanceret HP Elite x2, der med sit robuste design og høje ydeevne passer perfekt til forretningsfolk på farten.  
”Vi har glædet os til at kunne lancere Elite x2, der har den enkelthed og elegance, som kendetegner HP. Den er udviklet ned til mindste detalje og med erhvervslivet for øje”  udtaler Frank Brassart, chef for Commercial Mobility i Personal Systems EMEA hos HP Inc. og fortsætter:   
”Udover dens design er de bedste egenskaber ved Elite x2 uden tvivl, at den er i topklasse både i forhold til sikkerhed, ydeevne og robusthed. Den leverer – den er effektiv og kan uden problemer fragtes fra a til b. Og dertil gør batteriet tabletten perfekt til en lang arbejdsdag. 

En ny målestok for design og ydeevne
Elite x2 er resultatet af et omfattende stykke designarbejde hos HP med fokus på æstetik, hvilket blandt andet betyder, at tabletten er udstyret med et kabinet af CNC-fræset aluminium.  Tabletten er kun 8,1 mm tyk1 og vejer under et kilo. Takket være den indbyggede fod, der kan drejes 150 grader, er det nemt at anbringe tabletten oprejst og bruge den til fremvisning eller sammen med et eksternt tastatur. Foretrækker man skærmtastaturet, kan tabletten lige så nemt lægges ned. Skærmen på 12 tommer i formatet 3:2 har fuld HD og tilpasser sig automatisk til de aktuelle lysforhold.

Bang & Olufsen sikrer lyd i topklasse i en næsten lydløs tablet HP Inc.’s samarbejde med Bang & Olufsen betyder, at Elite x2 er udstyret med lyd i topklasse og dertil understøttes af HP Noise Reduction Software, der sikrer, at deltagere i telefonmøder kan høre og blive hørt med uovertruffen kvalitet og tydelighed. Brugen af SDD-teknologi gør, at Elite x2 er en næsten lydløs oplevelse, da teknologien gør det muligt at undgå blæsere og andre forstyrrende komponenter. 
 
Ydeevnen er afgørende for forretningsfolk på farten, hvorfor Elite x2 udviklet til at have lang batterilevetid. Derfor leveres den med Windows 10, ligesom den er udstyret med en 6.-generationsprocessor af typen Intel® Core™ M vPro™, der er optimeret til at levere høj ydelse med lavt energiforbrug.

Tabletten der kan klare en krig
Elite x2 er klar til slagmarken – både i ordets egentlige forstand og til erhvervslivets slagmark. Den opfylder det amerikanske militærs standard, "MILSTD", så den kan modstå selv de mest krævende forhold.  Tabletten er udstyret med Corning® Gorilla® Glass 4 og er konstrueret af to forskellige aluminiumslegeringer, der giver den helt rigtige balance mellem styrke og vægt, hvilket sikrer optimal robusthed.  

Elite x2 er udstyret med både Thunderbolt™ 3- og USB-A-porte for at sikre, at brugeren aldrig kommer til at mangle den rigtige port, selv om tabletten anvendes i en erhvervsmæssig sammenhæng.  Desuden fås tabletten med indbygget 4G LTE-modem, så man kan være på nettet hvor som helst og når som helst - uden behov for at dele sin mobiltelefons internetforbindelse.    
 Qualcomm® Snapdragon™ X5 LTE-modemmet er baseret på førende teknologier fra Qualcomm Technologies, der sikrer hurtige og stabile forbindelser, og som understøtter alle større 3G-/4G-netværk.
 
Få en HP Active Pen med App Launch med i købet Elite x2 erhverves med en HP Active Pen med App Launch. Pennen er baseret på WACOM-teknologi og har indbyggede trykcensorer, der gør det nemt at tegne og skrive på skærmen.  Pennen fungerer sammen med App Launch, en programmerbar Bluetooth®-app, der gør det nemt at åbne OneNote eller et Windows-program.

To tastaturer og sikkerhed i særklasse.
HP Inc. vil efterleve sine erhvervskunders ønsker, og derfor kan Elite x2 købes med ekstraudstyr i form af to forskellige baggrundsbelyste tastaturer i fuld størrelse. Tastaturerne er af højeste kvalitet og er en fornøjelse at arbejde med. Begge tastaturer er baseret på HP EliteBook Folio 1020 og har et stift aluminiumskabinet, som er særdeles formfast og stabilt – hvorfor Elite x2 opleves som en traditionel bærbar PC.   
HP Advanced Keyboard er udstyret med NFC-sensor i touchpad'en og har indbygget chipkortlæser for at forøge sikkerheden ved login.  Hvis forbindelsen til HP Advanced Keyboard bliver afbrudt, vil Elite x2 automatisk logge af domænet for at beskytte brugerens informationer. Selvom HP Travel Keyboard er et tyndt tastatur, der kun vejer 395 gram, har det en tastevandring på 1,5 mm og en egentlig clickpad, som sikrer fuld produktivitet.
 
I tråd med filosofien om kompromisløs produktivitet, som ligger til grund for udviklingen af Elite x2, tilbyder HP tre forskellige kabelførte og trådløse dockingløsninger som ekstraudstyr.  Thunderbolt 3-porten på Elite x2 gør det nemt at slutte tabletten til HP Elite USBC Docking Station, hvilket giver mulighed for at tilslutte to 2K-skærme, imens der kan sluttes to 4K-skærme til HP Elite Thunderbolt 65W Dock.  Som en tredje mulighed kan Elite X2 sluttes til HP Advanced Wireless Docking Station ved hjælp af WiGig-teknologien, der giver mulighed for hurtig trådløs forbindelse til netværk samt tilslutning af skærme og andre enheder.  Takket være enhedens USB-C™-port slipper brugeren for at bekymre sig om at løbe tør for strøm i slutningen af en lang arbejdsdag, samtidig med at den giver mulighed for at oplade smartphones og andet tilbehør.  

Endelig en alsidig tablet, som it-afdelingen vil elske
Virksomheders beslutningstagere på it-området lægger vægt på sikkerhed og let administration, eftersom det er forudsætninger for at kunne tilbyde brugere større mobil produktivitet.  For at imødekomme dette er Elite x2 den første tablet, der er konstrueret med den unikke kombination af sikkerhed på BIOS-niveau og integreret HP Sure Start. Derudover er der også mulighed for HP Touchpoint Manager og en Intel® Core™ M vPro™-processor, der fås som ekstraudstyr, samt nem vedligeholdelse.   
Elite x2 leveres med et bredt udvalg af sikkerhedsfunktioner, som er indbyggede og derfor ikke opleves som forstyrrende. Det gælder HP Sure Start med Dynamic Protection, HP Client Security, TPM samt muligheden for ekstraudstyr i form af fingeraftrykslæser eller chipkortlæser, som alle har til formål at beskytte enheden, dens data og brugerens identitet. Og med en Intel Core™ M vPro™processor, der også fås som ekstraudstyr, kan virksomhedens it-afdeling tænde og fjernadministrere Elite x2 via både kablet og trådløse netværk, ligesom tabletten byder på andre enestående hardwareforbedringer.  
Medarbejdere i moderne virksomheder har brug for enheder, der er mobile, holdbare og pålidelige. Elite x2s fod kan nemt udskiftes ved at fjerne to skruer, og hvis en enhed skulle få brug for vedligeholdelse, er Elite x2 konstrueret til at gøre det nemt, så nedetiden minimeres, og brugeren hurtigt kan komme videre med sit arbejde, Hvis brugeren taber enheden, eller der bliver brug for mere indgribende reparationer, kan udskiftelige komponenter som batteriet, LCD/touch-modulet, lagerenheder, bundkortet samt WLAN- og WWAN-moduler nemt afmonteres og repareres eller udskiftes af HP's serviceteknikere eller personer, der indgår i HP's Self-Maintainer Program.  Det betyder, at it-afdelingen kan understøtte brugerens produktivitet ved hjælp af reparationer i marken, hvor f.eks. skærmen fjernes eller interne komponenter udskiftes, hvilket er både hurtigere og billigere end alternative løsninger. 
 
HP 24/7 Service Support i 180 lande via 230.000 forhandlere HP support tilbyder hjælp døgnet rundt i 180 lande via 230.000 forhandlere, herunder muligheden for at til at købe enheden med et globalt varenummer. Store kunder kan udnytte dette på praktisk vis ved at bestille ud fra et enkelt globalt varenummer i stedet for at skulle bekymre sig om landespecifikke varenumre og reservedelsnumre. Derudover kan hardwarekomponenter og reservedele bestilles i alle lande i hele verden.   
 

Priser og tilgængelighed
HP Elite x2 1012 forventes at komme på gaden i EMEA-området i januar 2016 til en introduktionspris på 8699 kr. (ex. moms) inklusiv HP Active Pen med App Launch.
HP Travel Keyboard kan købes separat for 1199 kr. (ex. moms).     

Kilde og billede. Tilsendt pressemeddelelse.

Anonym2021811221730
 
Superbruger
Tilføjet:
12-12-2015 09:35:25
Svar/Indlæg:
210/3
Ja, hvis man ser bort fra dem Lenovo og dell laver? 😐


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-12-2015 23:53:33
Svar/Indlæg:
3385/80
8699 kr. (ex. moms)? Haha 🤡 Held og lykke.


EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2015 13:23:57
Svar/Indlæg:
4337/121
Det er efterhånden mange år siden den første blev lavet 🙂


ostebaronen
 
Overclocker
Tilføjet:
15-12-2015 19:09:48
Svar/Indlæg:
26/1
Er en Microsoft Surface ikke også en tablet?