SteelSeries annoncerer Rival 700

Styre-enheder d.  06. januar. 2016, skrevet af cmnielsen 7 Kommentarer.  Vist: 2848 gange.

SteelSeries annoncerer Rival 700

Pressemeddelelse.

Chicago – 5. januar 2016 – SteelSeries løfter sløret for Rival 700, verdens første gamingmus med et OLED-display, taktile advarsler, der kan tilpasses, samt en sensor der kan udskiftes af brugeren. Rival 700 er ikke alene en af verdens mest præcise og konfigurerbare gamingmus – den er også verdens mest kommunikative.

 

"Musen har hidtil kun været en inputenhed. Rival 700 er den første mus, der svarer igen og aktivt kommunikerer med gameren", fortæller Dan Sønderskov, nordisk marketingchef hos SteelSeries. Han fortsætter: "Vi har i mere end 10 år kunnet skabe banebrydende gamingmus takket være tilbagemeldinger fra gamere og eSport-atleter fra hele verden. Rival 700 er vores måde at takke dem på og give dem den nødvendige feedback til at blive endnu bedre."

  

Rival 700 rækker gameren en hjælpende hånd

Takket være SteelSeries GameSense-softwaren og SteelSeries Engine kan gamere bruge OLED-displayet på Rival 700 til at få vist stats, skifte profiler, se CPI-indstillinger og meget mere. De taktile advarsler kan også tilpasses og bruges til at formidle vigtige informationer fra spillet, såsom et tomt magasin, en udløbet cooldown-timer og meget mere.

                     

Den ergonomisk korrekte udformning passer perfekt til højre hånd – uanset hvordan den holdes. Sidegrebene samt hele 7 knapper sikrer fuld kontrol, og med sin teksturerede overflade er Rival 700 en trofast mus, der ikke løber sin vej, når kampen spidser til.

 

Præcision og tilpasningsevne

Rival 700 er skabt til at være den ultimative mus til gamere – et ultrapræcist tovejsvåben, der kan tilpasses ned til mindste detalje. Her er et overblik:

 

  •          Optisk sensor med 1:1 sporingsnøjagtighed og nul hardwareacceleration
  •          Indstilling af opløsningen op til 16.000 CPI (registreringer pr. tomme) og reaktionstiden ned til 1 millisekund = ingen lag
  •          Nøjagtig registrering af bevægelser på op til 300 tommer/sekund ved 50 g acceleration
  •          Sensormodulet kan udskiftes med en lasersensor eller en nyere sensor i fremtiden
  •          Millioner af farveindstillingsmuligheder takket være GameSense og Prism RGB
  •          Mulighed for at udskifte musens cover
  •          OLED-displayet kan tilpasses til at vise logoer og informationer fra spillet

 

Pris og tilgængelighed

Rival 700 kan købes fra foråret 2016 på http://SteelSeries.com til en vejl. pris på 799 kr. Separate sensorer og covers kan ligeledes købes fra foråret 2016. Du kan læse mere om musen på http://SteelSeries.com/rival700

Kilde og billede. Pressemeddeelse tilsendt via www.digitalpr.dk
 

busser
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-01-2016 16:36:02
Svar/Indlæg:
1626/507
Har prøvet et hav af keyboards/mus, og bruger nu et keyboard fra SteelSeries, som jeg synes det bedste jeg nogle sinde har haft, og er altid gået tilbage til min razer taipan mus, efter køb af forskellige, men måske kan denne mus noget, som passer lige til mig 🙂


Axaion
 
Superbruger
Tilføjet:
08-01-2016 12:32:00
Svar/Indlæg:
219/2
Nøj hvor er der meget useless bling derpå

perfekt til deres kunder :^)


Vichy
 
Superbruger
Tilføjet:
08-01-2016 15:57:34
Svar/Indlæg:
419/47
#2 Enig, jeg er ganske glad for min G400 (den gamle MX518 i ny forklædning) der er ingen tingel-tangel på den. Og den ligger godt i hånden.

men der er sikker nogen der synes den er fin :b


martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-01-2016 13:44:15
Svar/Indlæg:
2076/119
#1

jeg har også virkelig været meget omkring ang mus, dog altid kommer tilbage til Logitech, så for 4-5år siden, der gik min Logitech i stykker og en bekendt havde en Steelseries AXI til salg MEGET billigt, tæntke den beholder jeg lige til jeg har fundet/sparet op til en rigtig god Logitech igen, den Steelseries mus har jeg så endnu, den er nok den mus jeg har haft længest tid nogensinde :D


Axaion
 
Superbruger
Tilføjet:
09-01-2016 19:37:23
Svar/Indlæg:
219/2
#4

Men det du påstår håber jeg at det ikke var med vilje du skre AXI

btw, adns 9500/9800 ssssuuuuuxxxxx


Zeelock
 
Overclocker
Tilføjet:
09-01-2016 21:59:25
Svar/Indlæg:
233/22
Når først man har prøvet en mus uden vil den ledning bare være så irriterende. Min bedste mus før G700S var G7 også fra Logitech


martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2016 14:12:45
Svar/Indlæg:
2076/119
#5

jeg mener selvfølge xai :)