Nyt fra AMD og NVIDIA del 2

Grafikkort, Diverse d.  07. marts. 2016, skrevet af SDK 14 Kommentarer.  Vist: 4564 gange.

 
 
Nyheder vedrørende fremtidige grafikkort fra AMD og NVIDIA triller stadig ud, så vi fortsætter med at rapportere på de kommende grafikkort, indtil de ankommer senere i år. Denne gang kigger vi hovedsagligt på rygter, dog med flere velkendte kilder. 
 
Det forventes fortsat at NVDIA vil fremvise Pascal, deres nye serie af grafikkort, til GPU Technology Conference d. 4-7 april i år. Ligeledes er der gode chancer for, at AMD vil snakke mere om Polaris ved Game Developers Conference allerede d. 14-18 marts. 
Både AMD og NVIDIA sigter efter en lancering senest i juni, før salget af bærbare stiger med den nye skolesæson.  De første AMD grafikchips til bærbare kan ankomme så tidligt som april. 
Lenovo har allerede bekræftet brugen af Polaris i deres nye YOGA notebook, der kommer med Radeon R5 M430 og R7 M460 grafikchips. Det er ikke første gang, at Lenovo har brugt AMD grafik i deres ultrabooks og forhåbentlig kan Zen og Polaris give noget konkurrence til den klassiske Intel-NVIDIA kombination på det mobile marked. AMD har bekræftet at de satser mere på det mobile marked end tidligere.  Dette kommer ikke som en overraskelse da Radeon Technology Group allerede har vist benchmark resultater, der indikere væsentlig bedre ydelse pr. watt. 
Under en AMA tidligere på måneden, bekræftede AMD at de forventer dobbelt ydelse pr. watt sammenlignet med de nuværende grafikkort. NVIDIA har været ude med tal der svinger fra 2.7 til 10 gange den nuværende ydelse, tal der nok skal tages i et saltbad. 
 
AMD R9 Fury X2 AKA Gemini.
 
Selvom de nye kort er måneder væk fra den lokale hardware pusher, er AMD angiveligt ikke færdig med Fiji. Hos Radeon Technology Group har de fundet et tube lim og en extra large køler frem, resultatet er Fury X2. Kortet består af to R9 Nano chips på et board og vil med sine rygtede 12 TFLOPS, være verdens hurtigste hvis det præsenteres på GDC senere på måneden. 
 
Kortet kan angiveligt ses gennem vinduet på denne AMD VR udviklings PC. 
 
På GDC vil AMD også tale om DirectX 12, Vulkan, LiquidVR og deres open source spiludviklingsværktøj GPUOpen.
 
Kilder: 1, 2, 3, 4, 5
Audane
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-03-2016 09:16:18
Svar/Indlæg:
461/31
Er mest spændt på, hvad AMD præsenterer i deres næste generation. Efterhånden som fakta omkring Nvidia, drivere mm kommer frem i lyset, ser AMD bedre og bedre ud for hver måned


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-03-2016 09:39:20
Svar/Indlæg:
15982/637
Ja jeg tror vi alle håber, at AMD kommer til at indhente noget af det tabte terræn gennem årerne! 🙂


canny
 
Superbruger
Tilføjet:
07-03-2016 10:12:09
Svar/Indlæg:
1500/79

Ja jeg tror vi alle håber, at AMD kommer til at indhente noget af det tabte terræn gennem årerne! 🙂

Gripen90 skrev d. 07-03-2016 09:39:20


Ja, det er virkelig ulækkert når man graver lidt i Nvidia og deres politikker :)


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
07-03-2016 10:30:19
Svar/Indlæg:
15982/637

Ja jeg tror vi alle håber, at AMD kommer til at indhente noget af det tabte terræn gennem årerne! 🙂

Gripen90 skrev d. 07-03-2016 09:39:20


Ja, det er virkelig ulækkert når man graver lidt i Nvidia og deres politikker :)

canny skrev d. 07-03-2016 10:12:09


Nu tænker jeg ikke på skeletter i skabet, for det har begge rigeligt af. Men jeg tænker mere på at vinde markedsandele og så få noget mere konkurrence og forhåbentlig lavere priser på entusiast kort.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-03-2016 10:58:49
Svar/Indlæg:
2186/186
Jeg er bare klar på det hele fra AMD og tror simpelthen, at jeg skrotter mit x99 projekt og går efter et AMD Setup med den kommende topprocesser i ZEN serien og så ellers to eller 3 af de næst hurtigste Polaris grafikkort, altså den som ´svarer til Fury Non x Det vigtigste er bare, at det skal være det kort, som leveres uden AOI Vandkøling, da jeg selv vil smide en EK blok på


Freedom
 
Superbruger
Tilføjet:
07-03-2016 12:49:57
Svar/Indlæg:
978/63
Top dollar. Er også sprunget fra at hoppe på Z170 eller X99, venter og ser hvad Zen kan :) Solgte mit 3770K 780 SLI system og er fint tilfreds med hvad jeg har nu.


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
07-03-2016 13:02:10
Svar/Indlæg:
4295/306

Ja jeg tror vi alle håber, at AMD kommer til at indhente noget af det tabte terræn gennem årerne! 🙂

Gripen90 skrev d. 07-03-2016 09:39:20


Ja, det er virkelig ulækkert når man graver lidt i Nvidia og deres politikker :)

canny skrev d. 07-03-2016 10:12:09


http://wccftech.com/nvidia-gam...

Belastende når der begynder at være "automatiske" PhysX settings man ikke kan slå fra osv osv...

Håber det eksploderer i hovedet på dem ved nvidia. Ikke fordi jeg ikke bryder mig om dem, men fordi proprietære standarder bare ikke er godt for markedet.


Cani83
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-03-2016 13:03:37
Svar/Indlæg:
2186/186
Det som især tiltaler mig er, at AMD generelt er billigere med deres processorer end Intel og nu ser det endelig ud til, at de kommer på banen med et produkt, som kan hamle op med Intel og i hvert fald når det kommer til en ultimativ gaming.

Deres helt store processorer forventes at kunne tilbyde 64 PCI Lanes og dermed kan man i princippet kører SLI med CF med 4 grafikkort, hvor alle kort kører x16 selv vil jeg have et system med to eller tre grafikkort og så en ultra m2 disk vedsiden af, så det ser bestemt lækkert ud.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-03-2016 15:25:34
Svar/Indlæg:
5874/1287
Fuldstændig enig med #4. Hvis (når) AMD igen kommer op til toppen, så der bliver mere konkurrence, så vil Nvidia blive nødt til at justere deres priser, og flere spil-udviklere vil så forhåbentligt kode spil til DX12 og IKKE efter HW-specifikke tiltag.

Ideelt set IMHO, hvis både AMD og Nvidia havde 100% DX12 kompatible GPU, og spiludviklerne kodede deres spil til DX12, så ville der ikke være nogen forskel på, hvad der kunne slås til/fra i spil-settings (som omtalt i linket i #7), og vi ville kunne købe grafikkort efter pris, ydelse, støj, fysisk størrelse og køleløsninger generelt.


Sven
 
Superbruger
Tilføjet:
08-03-2016 22:48:42
Svar/Indlæg:
3661/82
#8
Billigere ja. men ogsaa meget langsomme FPU del. AMD er ikke power/krone optimal mht til spil med et dedikeret graffikort. de har dog en ret smuk ondie GPU som er intel langt overlegen PT.

men krydser klar fingre far at AMD bliver mere konkkurence dygtige paa performance delen med naste generation af cpu'er



yupper
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-03-2016 20:50:24
Svar/Indlæg:
1349/11
Det man skal lige have i tankerne er at AMD de sidste, og desværre rigtig mange år, har brugt på at rydde op i virksomheden pga. mange ulønsomme områder.
Intel har ikke haft det problem da de sidder på den største markedsandel og har beholdt sine massive overskud gennem tiden pga. en rigtig god forretningsmodel.
Intel kan smide mange penge efter forskellige områder, om det så bliver en succes eller ej, det afgører de jo selv, og betydningen er minimal.


NightBreaker
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-03-2016 12:06:00
Svar/Indlæg:
857/27
Jeg håber AMD kommer godt igen, men jeg vil gå efter det med bedst ydelse. Så jeg afventer spændt som alle andre.


#13
las
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-03-2016 12:37:45
Svar/Indlæg:
2151/51
#8 Nu er grunden til at AMD generelt er billigere fordi at deres CPU'er ikke er noget at råbe hurra for. De kan ganske enkelt ikke forlange mere end de gør. En i5 klasker en FX til samme pris i stort set alle workloads.

Hvis Zen imponerer (hvilket jeg håber) så bliver prisen sikkert også derefter. AMD har altid forlangt høj pris når de faktisk har noget der er med helt fremme. Jeg gav selv 4500 for et 7970 i Januar 2012 eksempelvis. Samme dengang hvor Athlon 64/FX faktisk var et fint alternativ.

Faktum er at det eneste vi har set til DX12 indtil videre er AotS og Hitman. I begge disse titler hiver AMD lidt fra, men er sponsoreret af AMD. Jeg vil hellere se neutrale titler. AotS er ikke engang retail men alpha/beta og Hitman ser elendigt ud ifølge mange (
).

Gears of War i DX12, her vinder Nvidia nemt, selv efter AMDs optimerede driver til spillet (16.3). Det er ikke sponsoreret af Nvidia, men er et Windows Store spil, så heller ikke ligefrem det mest brugbare DX12 resultat.

Rise of the Tomb Raider har lige fået DX12 patch ser det ud til (og måske endda et indbygget benchmark). Jeg ser frem til at se AMD vs Nvidia i denne titel. Man skal huske på at 980 Ti reference uden problemer slog Fury X i Fable Legends i DX12 når begge brugte nyeste drivere og i alle opløsninger, men spillet er desværre er droppet nu.

AMD og Nvidia understøtter forskellige DX12 features, så jeg tænker at det helt kommer an på hvilke features spillene gør brug af, og i hvilken grad det er benyttet. En AMD official var for lang tid siden ude og sige at der vil være Nvidia DX12 titler og der vil være AMD DX12 titler, præcis som der altid har været. Kommer helt an på hvordan spillene er kodet.

Man skal nok heller ikke lige glemme at DX11 langt fra er dødt. DX11 ydelsen vil være vigtig i mange år frem, da der helt sikkert vil komme mange spil baseret på DX11. Ja langt de fleste AAA titler i vente vil gøre brug af DX11.


muggs
 
Overclocker
Tilføjet:
15-03-2016 18:51:21
Svar/Indlæg:
118/1
Fedt kort, men horibel pris. Og hvorfor ikke levere det med ram, så det faktisk kan køre fremtidige spil i mere end 1080p på Ultra/High