Happy Hour på mobilbatteri fra Sandberg
Mange har et backupbatteri med i tasken eller lommen til deres mobil. Den mest solgte størrelse på sådan et batteri er 2600 mAh.
Sandberg har netop sendt et backupbatteri på markedet, som i den sammenligning er totalt overgearet. Det har nemlig 7 gange så stor kapacitet med sine 18200 mAh, og ikke mindre end 3 udgange, der tilsammen kan trække næsten 5 A på én gang.
Anders Petersen, produktchef hos Sandberg, siger: "Vi ved da godt, at denne her Powerbank ikke er til en almindelig forbrugers behov. Hvis man er væk fra stikkontakten i længere tid, er på musikfestival e.lign., så har den rigelig power til at holde liv i mobilen en uges tid. Eller hvis man fx er naturfotograf, og skal have stabil strøm med sig til både kamera, mobil og tablet, så er det her produkt fuldstændigt spot-on. Den kan også være et fælles gode for en familie eller anden gruppe af mennesker. Men som en personlig powerbank, der skal sikre mod at mobilen løber tør for strøm i metroen hjem fra arbejde, der har den slet ingen berettigelse."
Kilde og billeder - www.sandberg.it