Kabinetter d. 15. marts. 2017, skrevet af bauner 0 Kommentarer. Vist: 17332 gange.
Det bliver mere og mere populært, at have sin gamer eller workstation i et lille kabinet. Hvor vi før så kabinetter på størrelse med et mindre møbel, er tidens trend nu kabinetter på størrelse med en skoæske.
Mange producenter har forsøgt sig med det ultimative mini-ITX kabinet. Antec har allieret sig med tyske EK, hvilket også afspejler sig i modelnavnet - Antec Cube-EK. Der skulle altså være basis for noget seriøs vandkøling eller AIO i dette lille skur. Og som tiden foreskriver, har Antec tilføjet lidt RGB til Cube´n
Da jeg får hevet den lille Cube ud af kassen er min første tanke, at den vil passe perfekt i Bathulen. Jeg kan faktisk lide hvad jeg ser, og kvaliteten føles helt i top. Om den kan leve op til det, finder vi ud af senere. Førstehåndsindtrykket er mere end godkendt.
Antec er en af de helt store spillere på markedet. Firmaet blev etableret i 1986 med hovedkvarter i USA. De har efterfølgende åbnet filialer i Europa og Asien. Antec var en pioner indenfor støjsvage, effektive og innovative produkter til computere. Antec producerer i dag kabinetter, strømforsyninger, kølere og periferi udstyr til computere.
På næste side åbner vi kassen og ser hvad den gemmer.
Anmeld
Information